- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
932

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Maskiner og Transformatorer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Effekt ved et Trefaseanlæg fra en Central til et
Forbrugssted, kan dette gøres med 60 %
mindre Kobbervægt end ved enfaset Overføring,
selv om Spændingstab og Energitab i begge
Tilfælde er lige store.

De tre Viklinger, Faser, paa en trefaset
Generator, kan forbindes paa forsk. Maade, som
vist i Fig. 16. De 3 Viklingers Endepunkter (som
paa Maskinen er 2/3 Poldeling forskudt for
hinanden, idet Spændingerne jo skal være
forskudte 1/3 Periode i Forhold til hinanden, og
idet man endvidere faar en hel Periode
gennemløbet, hver Gang man har passeret en
Nordpol og en Sydpol), kan forbindes sammen
til et Neutralpunkt, hvorfra
Nullederen føres ud, medens de tre Yderledere
føres fra Begyndelsespunkterne af de tre
Beviklinger. Denne Forbindelse kaldes
Stjerneforbindelsen og anvendes hyppigst ved
Lavspændingsnet, idet man da kan indskyde
sine Lamper imellem Nullederen og en af
Yderlederne, hvor man har en forholdsvis lav
Spænding, Motorerne sluttes til de 3
Yderledere, hvorimellem Spændingen er højere. Er
Lampespændingen 220 Volt = Spændingen i den
enkelte Fase i Maskinen, bliver Motorspændingen
380 Volt. Ved Trekantforbindelsen
forbinder man Endepunktet af den ene Fase
til Beg. af den næste o. s. v. og fører
Ledningerne ud fra de tre Forbindelsespunkter; her
faar man saaledes ingen Neutralleder.
Spændingerne paa Nettet bliver = Spændingerne i
Maskinens enkelte Faser; Strømmene paa
Nettet bliver derimod større end Strømmene
i Maskinen, idet Strømmen i en enkelt Ledning sammensættes af
Strømmen i to af Maskinens Faser (er
Fasestrømmen i Maskinen 10 Ampère, bliver
Netstrømmen c. 17,3 Ampère).

illustration placeholder

Fig. 12. Vekselstrømsgenerator, 1200 KWA., 12000 Volt, 300 Omdr. i Min.


illustration placeholder

Fig. 13 a. Anker (Stater) til Turbogenerator.


illustration placeholder

Fig. 13 b. Polhjul (Rotor) til Turbogenerator.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0970.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free