Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 893 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Koge- og Varmeapparater - elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indbygget i Kogekarrets Bund ell. er
monteret i en særlig Varmeplade, oven paa
hvilken man da kan anbringe en Gryde, Pande
e. l. med flad Bund. Som Eksempel paa
Kogeapparater med direkte indbygget Varmelegeme
er vist en Gryde i Fig. 1. Selve Kogekarret
kan i øvrigt formes paa forsk. Maade efter
Behov; man har saaledes Kander, Barberskaale,
Æggekogere o. l. med indbygget Varmelegeme.
For at faa en saa god Udnyttelse af Varmen
som muligt, har man konstrueret de saakaldte
Etagekogere, der blot er fl. Gryder, som
tætsluttende er sat oven paa hinanden. Den
nederste Gryde indeholder Varmelegemet,
der varmer direkte paa Vædsken i den
nederste Gryde, den næstnederste Gryde
varmes af Dampen fra den nederste Gryde o. s. v.;
selvfølgelig aftager Temp. stærkt opefter. I Fig.
2 er vist en Varmeplade med tilhørende
Stegepande. De to sammenstødende Flader paa
Pladen og Panden er omhyggeligt sammenpassede
(slebne) for at faa saa god en
Varmeledning som muligt. Imidlertid er
Varmetabet ved dette System betydeligt
større end ved den direkte Indbygning
af Varmetraaden i Gryden.

Fig. 2. Varmeplade (a) og Stegepande (b).

Fig. 3 a. Elektrisk Strygejern, samlet.

Fig. 3 b. Elektrisk Strygejern, adskilt.

Fig. 4. Elektrisk Varmeovn.

De elektriske Strygejern er byggede efter lgn.
Princip, idet en med Modstandstraad beviklet Plade af
Glimmer e. l. er isoleret anbragt imellem to
sammenspændte Jernplader, af hvilke den
nederste er blankpoleret paa Undersiden, som ved
alm. Strygejern (Fig. 3).

Modstandstraaden i disse Apparater er
selvfølgelig afpasset i Forhold til den Spænding,
Apparatet er bestemt for; derimod er det
ligegyldigt, om det anvendes med Jævnstrøm eller
Vekselstrøm.

Som Modstandsmateriale anvendtes tidligere
Baand af Platin, der særlig godt taaler høj
Temp.; Baandene valses ud til overordentlig
ringe Tykkelse, f. Eks. 2-3/10000 mm, hvorved
man, da Overfladen og dermed Varmeafgivelsen
herved bliver forholdsvis stor, opnaar at kunne
belaste dem stærkere og altsaa bruge mindre
Platin; nu benyttes gerne betydeligt billigere,
specielle Modstandsmaterialer med stor specifik
Modstand og stor Modstandsevne over for høje
Temp. Sammensætningen af disse Materialer
holdes oftest hemmeligt af Fabrikkerne.

Elektriske Varmeapparater er byggede
efter lgn. Principper, idet det i dem alle er
Varmelegemer enten af almindelige
Traadmodstande eller andet
Modstandsmateriale, undertiden
Kultraadsglødelamper af særlig Form,
der gennemløbes af den elektriske
Strøm og derved udvikler Varme;
Modstandslegemerne indbygges i
mere ell. mindre dekorative »Ovne«
(Fig. 4). Ved elektriske Varmeapparater bliver der
naturligvis, ikke Tale om Varmetab som ved
Kogeapparaterne, idet selvfølgelig hele
den i Ovnen udviklede Strømvarme afledes til
den omgivende Luft. For at undgaa de med en
hed Varmegiver følgende Ubehageligheder
(»varm« Lugt, forbrændt Støv o. l.) har man
forsøgt at konstruere elektriske Varmeapparater
efter det saakaldte »Varmtvandsprincip«. Selve
Varmelegemet, der gennemløbes af Strømmen,
afgiver sin Varme til Vand, der atter ved at
cirkulere igennem Jernrør med stor Overflade
afgiver den udviklede Varme til Omgivelserne
(som ved de alm. Varmtvandsvarmeapparater).
Denne Metode fordrer dog en ret kostbar
Installation og har derfor ikke vundet videre
Udbredelse.

Saavel Kogning som Opvarmning ved
Elektricitet er overmaade renlig og bekvem. Naar
den ikke har vundet videre Udbredelse, end
Tilfældet er, skyldes det de store Udgifter, der
er forbundne dermed. Skal Elektriciteten kunne
konkurrere med Gassen som Varmekilde, maa
man saa langt ned som til c. 7 à 8 Øre pr
KWT; ved de alm. Elektricitetspriser, selv
regnet efter den saakaldte »Motorpris« (Elektricitet
til Drivkraft), bliver Metoden meget kostbar.
R. J. J.

elektriske Kraftstationer (elektrisk
Central, Elektricitetsværk). En e. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>