Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elberfeld-Barmen Hængebane, se Enskinnebaner. - Elberfeldsystemet, se Fattigvæsen. - Elberling, Carl August, dansk Biblioteksmand, (1834- ) - Elberling, Carl Wilhelm, dansk Filolog, (1800-1870) - Elberling, Frederik Emil, dansk Embedsmand, (1804-1880) - Elberling, Rudolf Emil, dansk Journalist og Forf., (1835- ) - Elberton, By i U. S. A., Stat Georgia, ligger 105 km NV. f. Augusta ved Beaverdan Creek. - Elbeuf, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, (Normandie), ligger ved venstre Bred af Seine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elberfeldsystemet [’ælbərfælt-], se Fattigvæsen.
Elberling, Carl August, dansk
Biblioteksmand, nedenn.’s Søn, f. i Slagelse 16. Apr.
1834. Efter at have taget Magisterkonferens
i Naturhistorie 1859 virkede han 1861-63 som
Assistent ved miner. Mus. og ansattes derpaa
som Assistent ved det kgl. Bibliotek. 1901 blev
han Bibliotekar og virkede i denne Stilling til
1915. Hans litterære Arbejder gaar dels i
naturvidenskabelig Retning (»Om de danske
Kalktufdannelser« [1870 m. Suppl. 1875], ved
hvilken Afh. E. 1869 vandt Videnskabernes
Selskabs Medaille); dels omhandler de Emner af
nordisk Litt., navnlig Oehlenschläger’s
Digtning (»Oehlenschläger som Gadevisedigter«
[1872], »Oehlenschläger og de østerlandske
Eventyr« [1877] m. m.); dels har han
vedrørende bibliofile Emner skrevet en Række Afh.,
særlig i de af »Foreningen for Boghaandværk«
udgivne periodiske Skr (samlede 1909 under
Titlen »Breve fra en Bogelsker« og handlende om
danske Ex-libris, om Bogbind, om Bogvennen
Grolier, om Restaurering af gamle Bøger).
(E. G.). C. S. P.
Elberling, Carl Wilhelm, dansk
Filolog, f. i Kbhvn 17. Septbr 1800, d. smst. 10.
Novbr 1870. Han blev Student fra
Metropolitanskolen 1819, studerede dernæst Filologi, blev
Kandidat 1825 og Magister 1828. 1830 blev han
Overlærer ved Slagelse lærde Skole, 1838
Rektor smst., 1851 Rektor i Roskilde; 1863
afskedigedes han p. Gr. a. Øjensvaghed. Han
ordnede som Student efter Abr. Kall’s Død dennes
Samlinger til den gr. Leksikografi; de optoges
siden, med Bidrag af E., i London-Udgaven af
Stephanus’ Thesaurus. Han paabegyndte en ny
Udg. af Schweighäuser’s Herodot (1 Bd, 1823)
og deltog med Madvig o. a. i Udgivelsen af
Garatonius’ Kommentar til Cicero’s Taler (1.
Del, 1826). Endvidere udgav han Cæsar’s
Gallerkrig (1827), Cornelius Nepos (1829), Terents
(1834), Platon’s Apologi og Criton (1837);
endelig Holberg’s Niels Klim (1866); desuden en Del
Afh. i Skoleprogrammer og andensteds.
(Autobiografi i Slagelse Skoles Program 1839).
A. B. D.
Elberling, Frederik Emil, dansk
Embedsmand, Broder til ovenn. C. W. E., f.
29. Juli 1804, d. 9. Maj 1880, blev 1823 exam.
jur. og 1826 Student, vandt 1829 Univ.’s
Guldmedaille og tog 1830 jur. Eksamen. Han skrev
1833 en Afh. om det jur. Studium ved Kbhvn’s
Univ. og drog 1834 til Serampore i Indien som
Regeringssekretær samt By- og Skifteskriver,
indtil de danske ostindiske Besiddelser solgtes
1846. Han udgav her Treatise on inheritance,
gift, will, sale and mortgage with an introduction
on the laws of the Bengal Presidency, vistnok
det eneste Skrift af en dansk Forfatter om ind.
Ret. I Efteraaret 1848 fulgte han som
Guvernementssekretær med Guvernør P. Hansen til
Vestindien for at bringe Orden i Øernes Forhold
efter Negeropstanden. I denne Stilling affattede
han bl. a. Anordningen 26. Jan. 1849 om de
farvede Landarbejderes Lønnings- og
Arbejdsvilkaar, som i sin Tid vandt megen Ros som
en retfærdig og upartisk Løsning af dette
indviklede Spørgsmaal, og som stod ved Magt i
over 30 Aar. Sommeren 1851 vendte han
tilbage til Danmark og blev 1855 Herredsfoged i
Ramsø og Tune Herreder, hvor han i en
sjælden Grad vandt Befolkningens Tillid og
Hengivenhed. Ogsaa var han i en Aarrække
Medlem af Roskilde Byraad. 1862 udgav han et lille
Skrift om »De danske vestindiske Øer og deres
Bestyrelse«, en ret skarp Bedømmelse af
Regeringens Adfærd over for Øerne.
E. E.
Elberling, Rudolf Emil, dansk Journalist
og Forf., ovenn. C. W. E.’s Søn, f. 17. Juli 1835 i
Slagelse. Han blev Student fra Roskilde Skole
1852 og tog Aaret efter anden Eksamen.
Derefter beskæftigede han sig, uden at drive noget
Eksamensstudium, væsentlig med hist. Arbejder
og erhvervede sig især nøje Kendskab til
Europas og Amerikas nyeste Historie. Fra 1860 var
han fast Medarbejder af »Fædrelandet«, først
som Referent, siden i 13 Aar (1863-76) som
Forf. af de daglige udenlandske Oversigter; i
øvrigt var han knyttet til Bladet lige indtil dets
Ophør 1882. Gennem sine med stor Sagkundskab
og Samvittighedsfuldhed skrevne Redegørelser
for den udenrigske Politik fik E. en ikke ringe
Indflydelse paa den Opfattelse, som Almenheden
i Danmark dannede sig af de store Bevægelser,
som i disse Aar omformede den civiliserede
Verdens Stats- og Samfundsforhold. Hans
Sympatier førte ham bestandig til at hævde
Nationalitetsprincippets og den demokratiske
Udviklings Ret over for modgaaende Strømninger.
Ogsaa i Danmarks indre Politik har E. taget
Del gennem Skrift og Tale. Han hyldede som
Medarbejder af »Fædrelandet« nærmest
Mellempartiets Grundsætninger, og da den
konstitutionelle Kamp tilspidsede sig saaledes, at der ikke
blev Plads for Partidannelser imellem de to
store Hovedpartier, »Højre« og »Venstre«,
udformede han tillige med fl. sig et eget
Standpunkt som »liberal Højremand«. For sit
Standpunkt virkede han dels som Foredragsholder og
gennem Bladartikler, dels og navnlig som
Medstifter af den første liberale Vælgerforening
(paa Frederiksberg), hvis Formand han var i de
første halvtredie Aar (1883-86). Han var
Medudgiver af »Forlagsbureauets Haandleksikon«
(1879-82) og udgav 1884 et Ugeblad, »Den
Uafhængige«. 1880-1912 har E. været
Rigsdagens Bibliotekar og ordnet og nydannet
Bogsamlingen. Gennem Blade og Tidsskrifter og
paa anden Maade har han givet selvstændige
og værdifulde Bidrag til den nyeste danske
Historie, til Forhandlingen om Kvindesagen (1908
udgav han et Skrift »Mindedage for danske
Kvinder«, der giver en kort Oversigt over
Kvindesagens Historie i Danmark i de sidste 60 Aar),
og til Fremstilling og Drøftelse af Udlandets
samtidige politiske og nationale Bevægelser. I
det af Rigsdagen udgivne Værk, »Bestaaende
Forfatningslove«, har han udarbejdet det Bind,
som omfatter Englands Forfatningslove.
N. N.
Elberton [e£betn], By i U. S. A., Stat
Georgia, ligger 105 km NV. f. Augusta ved
Beaverdan Creek. (1910) 6500 Indb. E. har
Bomuldsspinderier og Handel med Bomuld.
H. P. S.
Elbeuf [æl’böf], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine-Inférieure, Arrond. Rouen
(Normandie), ligger ved venstre Bred af Seine og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
