Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejendomsforbrydelse. i hvilket Omfang Staten i sin Straffelovgivning bør beskytte Privates Ejendomsomraade - Ejendomsfællesskab, se Sameje. - Ejendomspronomen, d. s. s. Ejestedord. - Ejendomsretten (jur.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strafbar Foretagelse af en i Alm. ulovlig
Erhvervsvirksomhed (Hasardspil,
ulovlig Omløben med Varer, Aager, dette Begreb
taget i videste Forstand som Misbrug af andres
Nød til paa deres Bekostning at skaffe sig
Formuefordele), fremdeles uberettiget
Næringsbrug, saaledes som dette nærmere er
præciseret i Næringslovgivningen, de forskellige
Bestemmelser om, hvorledes Jorden maa
udnyttes til Landbrug, Skovene til Skovdrift,
ulovlig Jagt og Fiskeri, Tilsidesættelse af
Bestemmelserne om Vands Afledning og Afbenyttelse
m. fl. Hertil kommer en Række E. af tildels
større Bet., idet de rammer Samfundets
Interesser m. H. t. selve Omsætningen, f. Eks.
Falskmønteiri, Misbrug m. H. t. Maal og Vægt,
m. H. t. Varers Ægthed og Godhed, m. H. t.
offentlige Stempler o. a. offentlige
Garantierklæringer. Endelig Misbrug m. H. t. Varers Pris
samt Krænkelser af den alm. Kredit (svigagtig
Fallit, Misbrug ved Handelsbøgers Førelse ell.
Undladelse af pligtig Handelsbogføring m. fl.).
Den anden Gruppe omfatter de saakaldte
Berigelsesforbrydelser (s. d.) med
disses forskellige tekn. udformede
Specialforbrydelser.
Den tredie Gruppe har et ret vilkaarligt Præg,
beroende paa, at der endnu ikke er paavist
fælles Ejendommeligheder for de Retsgoder, hvis
Krænkelse udgør en E., og de, hvis Krænkelse
ikke er belagt med Straf. Dette hænger sammen
med, at denne Gruppe er den sidst dannede
inden for E.’s Kreds - en Dannelse, som endnu
ikke er afsluttet, og som derfor endnu er
mærket af Spontanitet og Tilfældighed. Hertil hører
Hærværk ɔ: forsætlig Ødelæggelse ell.
Beskadigelse af fremmed Ejendom, derunder efter
rigtig Systematik vistnok ogsaa Forbrydelser som
Brandstiftelse, Foraarsagelse af Skibbrud,
Søskade, Oversvømmelser m. m., alt dog kun
for saa vidt Skadens Objekt alene er andres
Ejendom (ikke f. Eks. andres Liv) -
Forbrydelser, hvis kvantitative Grovhed forklarer, at
ogsaa Uagtsomhed straffes. Endvidere kan
nævnes det saakaldte Brugstyveri ɔ:
Borttagelse af en andens Ting ikke for at tilegne
sig den, men alene for at gøre en midlertidig
Brug af den. Endvidere de foran nævnte
Eneretskrænkelser (Forfatter-,. Kunstner-,
Patentrettigheder m. v.), idet dog her Grænsen
mellem de ved Straf beskyttede Enerettigheder
og andre saavel som de Betingelser, under
hvilke Strafbeskyttelse gives ell. nægtes, i høj
Grad bærer Positivitetens Præg. Endelig bør
her vistnok ogsaa nævnes Selvtægt, der saa
godt som altid vil fremtræde som Krænkelse
af andres Fomuerettigheder, særlig
Besiddelsesrettigheder, og bestaar i en egenmægtig,
uberettiget Magtudøvelse i Forhold til disse.
Som det vil ses, er Grupperingen ikke
synderlig oplysende, idet den bl. a. ingen
Vejledning indeholder til Vurdering af de
paagældende E.’s Grovhed: hver enkelt Gruppe
rummer Forbrydelser fra de allergroveste til de
mest ubetydelige. Den utilfredsstillende
Systematik skyldes navnlig, at man her bevæger sig
paa Omraader, hvor meget gamle og ganske ny
Retsdannelser mødes og hidtil kun har kunnet
samles under selve den ydre Betegnelse: E.
Først naar disse nyeste Forgreninger har naaet
en foreløbig Aflejring, og en hel Del nedarvede
Sondringer er forsvundne, er Tiden kommet
til at tage Begrebet op til ny sammenhængende
Behandling og ny Systematik. I øvrigt maa
henvises til vedk. Specialartikler.
A. Gl.
Ejendomsfællesskab, se Sameje.
Ejendomspronomen, d. s. s. Ejestedord.
Ejendomsretten (jur.). Dette Udtryk
bruges ofte i en videre Bet. som enstydigt med
Formueret (se Ejendom). I streng
privatretlig Forstand betegner det derimod den
omfattende Ret over en Ting, der svarer til det
romerretlige Begreb dominium. Herefter er E.
den mest alm. og i Princippet mest omfattende
af de tinglige Rettigheder. At give nogen skarp
ell. udtømmende Definition af de Beføjelser, den
som saadan afføder ell. indeslutter i sig, er
imidlertid ikke muligt. Paa den ene Side er
disse nemlig saa mangfoldige, at en Opregning
af de vigtigste af dem, f. Eks. Adgangen til at
afhænde Tingen, bruge den o. s. v., vilde være
ganske ørkesløs; og paa den anden Side kan
de i det enkelte Tilfælde, som Følge af
indgaaede Retshandeler ell. mod Ejeren stedfundne
Retsforfølgninger fra Trediemands Side, være
saaledes beskaarne, at fl. af de Beføjelser, som
man i Alm. betragter som dens vigtigste Udslag
og derfor i Tanken forbinder inderligst med
Forestillingen om E., f. Eks. Retten til at
afhænde Tingen, nyde det Udbytte, den afkaster,
slet ikke staar til Ejerens Disposition. Ja,
undertiden kan hans Ret være i den Grad
reduceret til et Minimum af faktisk Raadighed, at
den nærmest kun er en Ret paa Papiret, den
faktisk mindst værdifulde Ret, og lige fuldt maa
hans E. anerkendes - jfr saaledes det Tilfælde,
at en Panthaver i Henhold til D. L. 5-7-6 har
taget en pantsat Ejendom til Brugelighed (se
brugeligt Pant) og derved faktisk sat
Ejeren ud af Spillet. E. kan derfor ikke, som
ofte tidligere sket, defineres som en Ret til
fuldstændig og udelukkende Ret over Tingen;
thi til de Indskrænkninger, privatretlige Baand
efter det anførte kan lægge paa Ejerens
Raadighed kommer yderligere, at Staten, al Rets
Kilde og Fastsætter, i Almenvellets Interesse
kan sætte hvilke som helst Grænser for, og til
enhver Tid i vidt Omfang har sat Grænser for,
denne Raadighed. E. kan derfor ikke
bestemmes skarpere end som den retsbeskyttede
Adgang til alm. Raaden over en Ting i alle
Retninger, hvor ikke anden privatretlig Adkomst
ell. de ved Loven afstukne Grænser for
Raadigheden udelukker det. Herved er da tillige
Vægten lagt paa det karakteristiske ved E. i
Modsætning til de begrænsede, mere ell. mindre
snævert bundne tinglige Rettigheder: nemlig
dens almindelige og elastiske Karakter, der gør,
at saa snart et Baand, der i en ell. anden
Retning indsnævrede den, løses, vider den sig af
sig selv ud til en tilsvarende større Raaden,
medens det derimod f. Eks. ikke er en given
Sag, at en Panteret i en fast Ejendom rykker
op, fordi en foranstaaende Prioritet bortfalder.
Da E.’s Væsen altsaa saa at sige ikke ligger i
Raadighedsrettens Kvantitet, men i dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
