- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
796

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eiríksmál, et Digt af en ubekendt Forf. om Erik Blodøkse's Fald (950 ell. 954) - Eiriksson, Magnus, isl. rationalistisk Teolog og Forf., (1806-1881)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedindhold bestod. Det er efterlignet af
Eyvindr Skjaldespiller i Hákonarmál. (Litt.: F.
Jónsson
, »Oldn. og oldisl. Litt. Hist.« I).
F. J.

Eiriksson [’æjri.ksån], Magnus, isl.
rationalistisk Teolog og Fort, Søn af en Bonde i
det nordøstlige Island, f. 22. Juni 1806, d. i
Kbhvn 3. Juli 1881. Da det viste sig, at E. havde
en god Forstand og Lærenemhed, blev
han 18 Aar gl sat i Bessestad Latinskole,
hvorfra han dimitteredes 1829. Efter i
2 Aar at have været Sekretær hos daværende
Stiftamtmand L. A. Krieger, rejste E.,
støttet af Krieger med Raad og
Daad, til Kjøbenhavn, hvor han studerede
Teologi og tog Eksamen 1837. Saa godt som
uafbrudt opholdt han sig i Kbhvn til sin Død. Af
de teol. Fag var det navnlig Bibelfortolkning,
som E. interesserede sig for, og som han
fordybede sig i, særlig under Vejledning af Prof.
Clausen, hvis Undervisning sikkert havde stor
Indflydelse paa E. Men han lod sig ikke nøje
med denne udvortes Paavirkning; han
undersøgte selv Skriften og kom derved til
selvstændige Resultater. Indtil 1847 levede E. som en
skattet Manuduktør til Embedseksamen. Men
der var imidlertid forefaldet en Begivenhed,
som vakte E.’s slumrende Kræfter og bragte
ham ind paa Forfatterbanen. Det var de
bekendte Forfølgelser af de 1839 fremtraadte
Baptister. E. kunde ikke forstaa, at disse
Mennesker forbrød sig mod Skriften, og efter en nøje
Undersøgelse fandt han ikke Daaben begrundet
ell. fordret deri, som den lutherske Kirke lærer
og praktiserer; han skrev saa herom sin store
Bog »Om Baptister og Barnedaab samt fl.
Momenter af den kirkelige og spekulative
Kristendom«; Bogen udkom 1844 og gjorde en Del
Opsigt. Allerede her træder E. frem som den
»sunde, praktisk religiøse Natur«, han altid
vedblev at være. Allerede her bekæmper han
Autoritetstro og fremfor alt »filosofiske
Grublerier« og den Sammenkobling af Religion og
spekulativ Filosofi, som Martensen gjorde sig til en
saa veltalende Talsmand for. Idet E. stærkt
betoner »Religiøsitetens« Bet., som han kalder »en
Sindets Henbøjen ell. Retning til Gud i Alm.«,
forkaster han, og bekæmper han paa det
kraftigste enhver Dogmelære af en mere ell. mindre
mystisk Art som stridende mod den sande og
simple Gudstro. Blot saadanne Udtryk og
kunstig Inddeling som »Væsens-trinitet« og »den
økonomiske Trinitet« maatte bringe ham i
Harnisk. Det var derfor ganske naturligt, at E.,
der af Naturen var polemisk anlagt, maatte
tørne sammen med Martensen, hvis »systematiske
Lærebegreb« var »et bundløst Kaos, fuldt af
aandelig Forvirring og Modsigelser,
undergravende Religion og Kristendom«. I forsk. mindre
Skr (»Dr. H. Martensen’s trykte moralske
Paragraffer« [1846], »Den nydanske Teologis
Kardinaldyder tillige med 75 teol. Spørgsmaal til
Dr. H. Martensen« [1850] o. fl.) angreb han nu
Martensen paa det voldsomste og vilde tvinge
ham ind paa en offentlig Polemik, hvad
Martensen, vistnok til Skade for Sagen, imidlertid
aldrig indlod sig paa. Denne Tavshed krænkede
E. dybt, og han foretog da det lidet heldige
Skridt til Kongen at indgive en udførlig Klage
over Martensen’s Lære (1847). E. tillod sig
tillige at fremsætte sine frisindede Meninger om
Regeringstilstandene og kritisere den danske
Regering; dette paadrog ham selv en
Generalfiskalsag, som sikkert ikke vilde være faldet ud
efter hans Ønske, men ved Tronskiftet Aaret
efter hævedes Sagen, hvad E., i Tillid til sin
formentlig gode Sag, ikke var videre glad ved.
E.’s første Forfatterperiode, hvortil et mindre
Skrift »Tro, Overtro og Vantro« (1846) ogsaa
hører, samt »Er Troen et Paradoks« (1850)
(imod S. Kierkegaard), afsluttedes 1851 ved de
smukke, om human Frisindethed og nobel
Tænkemaade vidnende »Breve til Clara
Raphael af Theodor Immanuel«. E.’s Optræden
og Virksomhed i denne Periode gør et
overordentlig smukt Indtryk. Det, der bevirker hans
første Optræden, er streng Retfærdighedsfølelse,
Sandhedskærlighed og Lyst til at støtte den
Undertrykte, der uretfærdig bliver chikaneret
i Udøvelsen af sin Tro, som E. finder ikke
stridende mod Biblen; vi finder hos E. en
urokkelig Overbevisning om sine Meningers
Rigtighed og et tilsvarende Mod til at udtale dem.
E.’s barnlige Gudstro, som han var besjælet af,
og hvis Bet. han utrættelig fremhæver, tillige
med et brændende Had til al filos. Spekulation
og indviklet Dogmelære bunder i den isl.
Nationalkarakter, som den baade i Fortid og Nutid
har været, og denne simple Gudstro lader sig
forene med en sund Rationalisme. Det er disse
to Sider, som stærkest fremtræder i E.’s Skr.
Derimod viser de, at E. havde noget
vanskeligt ved at fremsætte sine Meninger og sin
Kritik i en strengt videnskabelig Form, ligesom han
er meget tilbøjelig til at bruge stærke Udtryk
alt i Kraft af sin usammensat te, ærlige, til sine
Tider noget naive, men sunde Karakter. -
Efter 1851 forløb der 12 Aar, uden at E. udgav
noget Skrift. Disse Aar var hans Trængselsaar.
P. Gr. a. sit gode Hjerte og Lyst til at hjælpe
havde han kautioneret for nogle gode Venner
af sig, uagtet han selv var økonomisk daarlig
stillet; p. Gr. a. Striden med Martensen forlod
Manuducenderne ham efterhaanden, og han
maatte selv bekoste sine Skr. Han maatte ty
til Laan hos nogle Aagerkarle, og han havde
vanskeligt ved at holde sig oven Vande. Hans
Venner raadede ham til at søge Kald paa
Island, og 1857 fik han ogsaa et saadant, men
han frasagde sig det straks igen. Aagerkarlene
dømtes imidlertid for Falsk, og E.’s Gæld blev
reduceret og efterhaanden betalt.

Den allerede tidlig vakte Kritik og
rationalistiske Skepsis i Forbindelse med Indflydelse

illustration placeholder

M Eiriksson.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free