Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eddike er en Blanding af Eddikesyre og Vand, med vekslende Mængde Eddikesyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Overfladen, og i samme Grad som dette
lykkes, i samme Grad forsinkes
Eddikedannelsen. At Bakterierne var Aarsag til Alkoholens
Omdannelse til E., bevistes 1837 af Kützing,
der kaldte den af ham beskrevne Bakterie for
Ulvina aceti, idet han nærmest henregnede den
til Algerne; den fik senere Navnet Mycoderma
aceti og omtales under dette Navn af Pasteur
i hans 1868 udgivne Bog Études sur le vinaigre.
Han antog, at denne virkede paa samme Maade
som det findelte Platin (se Eddikesyre),
altsaa ved direkte at overføre Luftens Ilt paa
Alkoholen, hvilken Antagelse først modbevistes
1873 ved Knierim og Mayer’s indgaaende
Forsøg. I sin Bog anbefaler Pasteur ogsaa den,
allerede 1782 af Svenskeren Scheele angivne
Metode til at gøre E. holdbar, nemlig at
opvarme den i lukkede Beholdere, hvorved mulig
tilstedeværende Orme samt Bakterier dræbes,
idet han samtidig viste, at Bakterierne ved
fortsat Indvirkning paa E. kan omdanne denne til
Kulsyre og Vand. Han anbefalede ogsaa en
særlig Metode til Fabrikationen af E., som dog ikke
har fundet Indpas (se ndf.). Efter at Hansen
1878 havde paavist, at der er mindst 2
Bakteriearter, der kan frembringe Eddikegæringen, og at
disse kan optræde baade i Form af Kugler,
Stave og, til Dels meget uregelmæssige, Traade
(se Fig. 1), og efter at der af andre var
paavist fl. Arter, har Hansen 1893 inddelt disse i
4 Grupper, der repræsenteres ved Bacterium
aceti, B. Pasteurianum, B. Kützingianum og B.
xylinum, der alle kan benyttes i Industrien.
Væsentlig efter det anvendte Raamateriale
ledes Fabrikationen paa meget forsk.
Maade. Vineddike fremstilles i de
vinproducerende Lande efter Orléans-Metoden,
saaledes kaldet efter Hovedsædet for denne
Fabrikation i Frankrig. Man benytter herved Fade
paa 200-400 l’s Indhold, som bedst er lagrede
i Rum, der kan opvarmes, og som foroven
foruden Spunsaabningen tillige har en anden
Aabning, der tjener til Tilførsel af Luft. Paa disse
Fade fyldes en Blanding af 10 l Vin og saa
meget E., at Fadet er 1/3 fyldt; efter 8 Dages
Forløb er Vinen omdannet til E., der fyldes
atter 10 l Vin paa, og dette gentages nogle Gange,
hvorefter man tapper 40-80 l E. af, atter
fyldes Vin paa o. s. fr., hvilke Processer kan
gentages uafbrudt i 6-8 Aar, hvorefter Fadene
maa renses for den Skal af Vinsten, døde
Eddikesyrebakterier og Eddikeaal, som har afsat
sig i dem. Paa lgn. Maade gaar man frem ved
Fremstillingen af Øleddike ell.
Malteddike, den Fabrikation, der har givet
Anledning til Navnet Eddikebrygger, idet man
ved denne først fremstiller en Urt af lgn. Art,
som den, der benyttes til overgæret Øl, men
uden Humle, lader denne forgære ved Hjælp af
Overgær og endelig behandler den saaledes
indvundne alkoholholdige Vædske paa lgn. Maade
som nævnt ovf. Denne Metode anvendes nu
næsten kun i England, hvor man ogsaa har
anvendt den forgærede Saft i Sukkerroer i samme
Øjemed. Ved Fremstillingen af E. af Alkohol
har man tidligere ogsaa benyttet
Orléans-Metoden; men denne er nu fortrængt af den af
Schüzenbach 1823 indførte
Snareddikemetode, der grunder sig paa det samme
Princip som Boerhave’s Metode fra 1732,
nemlig at byde en Blanding af fortyndet
Alkohol og E. en forholdsvis stor Overflade for
Luftens Paavirkning. Dette opnaas ved at lade
Blandingen risle ned over et Lag Høvlspaaner
af Bøgetræ (sjældnere anvendes Koks ell.
Trækul), der er rullede op som Spiraler, idet man
samtidig sørger for rigelig Adgang af Luft. Man
har tidligere troet, at det ved denne
Fremgangsmaade kun var Luftens Ilt, der bevirkede
Dannelsen af E., men det har vist sig, at det er
forsk. Arter af Eddikesyrebakterier, der
frembringer Omdannelsen, dog ikke de samme Arter,
som man finder ved Orléans-Metoden. En
»Eddikedanner«, saaledes som den som Regel
anvendes ved dette System, er vist i Gennemsnit
i Fig. 2. Den bestaar af et 2-4 m højt Kar af
Egetræ A, der noget over Bunden har en
gennemhullet Mellembund a, paa hvilken
Spaanerne hviler. Oven over disse findes en
lignende Mellembund b med 2-300 Huller,
gennem hvilke der undertiden hænges smaa
Stykker Sejlgarn, c. 10 cm lange. Luften
kommer ind gennem Hullerne c og
forlader Apparatet gennem Rørene d. En
Blanding af Alkohol og Vand med ell. uden
E. hældes paa foroven, og den færdige E.
tappes ud forneden, og denne kan gøres
stærkere ved at sætte mere Alkohol til og igen
hælde den paa Karret, hvilket kan gentages fl.
Gange, til den forønskede Styrke er naaet. Det
er meget vigtigt at passe den rette Temp. i
Lokalet og Karret, da Eddikedannelsen gaar for
langsomt ved for lav Temp., medens det
uundgaaelige Tab af Alkohol ved Fordampning
bliver større end nødvendigt ved for høj Temp.,
men i øvrigt arbejder saa at sige hver Fabrik
paa sin Maade. Da det ikke er let at faa
Blandingen til at løbe regelmæssig ud gennem alle
Hullerne i Mellembunden b, udelades denne ofte
og erstattes med et andet Middel til Fordeling
af Blandingen, f. Eks. et Vippetrug ell. et
saakaldt skotsk Kors, et lgn. Apparat som det, der
benyttes til automatisk Vanding af
Græsplæner, og som paa særlig Maade bringes til at
virke diskontinuerlig. Som ovf. omtalt foreslog
Pasteur i sin Études sur le vinaigre en ny
Fabrikationsmetode for Fremstilling af
Vineddike, der siden er blevet udført i en
 |
Fig. 2. Eddikedanner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
