Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebert, Hermann, tysk Fysiker, (1861-1913) - Ebingen, By i Württemberg, ligger ved Donaus Biflod Schmiecha, 33 km S. f. Tübingen - Ebisuminato (Abisumi), lille Havnestad paa den jap. Ø Sado. - Ebjonitter (af hebr. ebjonim, de Fattige), en oldkirkelig Sekt - Eblé, Jean Baptiste, Greve, fr. General (1758-1812) - Eblis (arab. Fordrejelse af gr. Djævel) er i de orientalske Legender Navnet paa de onde Aanders Fyrste - Ebn (arab.) bet. Søn; om de med E. sammensatte Navne, se Ibn. - Ebner's Sats, en Sats, der anvendes til Ebner's elektriske Minepatroner - Ebner v. Eschenbach, Marie, Baronesse, f. Grevinde Dubsky, tysk Forfatterinde, (1830-1916)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ekstraordinær Prof. i Leipzig og s. A. til ordinær Prof.
i Kiel. 1898 blev han ordinær Prof. ved den tekn.
Højskole i München. E. har udført Arbejder
over Elektricitet og Optik og fra 1901 over
Luftelektricitet og kosmisk Fysik. Særlig maa
fremhæves hans Teori for Vedligeholdelsen af
Jordens elektriske Felt, der har vundet megen
Udbredelse. E. har udgivet: »Anleitung zum
Gasblasen« (4. Opl. 1912), »Physikalisches
Praktikum« (sammen med E. Wiedemann (1890, 5.
Opl. 1904), »Magnetische Kraftfelder« (1897),
»Teorie des Elektromagnetismus« (1900),
»Lehrbuch der Physik«, I (1911).
E. S. J.
Ebingen [’e.-], By i Württemberg, ligger
730 m o. H. ved Donaus Biflod Schmiecha,
33 km S. f. Tübingen, er Knudepunkt paa
Jernbanen Tübingen-Sigmaringen. (1910) 11423
Indb., mest luth. Der drives Industri i Fløjl,
Trikotage, Hatte, Korsetter, Naale, Værktøj og
Læder.
G. Ht.
Ebisuminato (Abisumi), lille Havnestad
paa den jap. Ø Sado.
Ebjonitter (af hebr. ebjonim, de Fattige),
en oldkirkelig Sekt. E. var sandsynligvis
ligesom Nazaræer opr. et Fællesnavn for alle
Kristne, der i Jerusalem og Omegn saa godt
som alle hørte til den fattige Befolkning; senere
blev det kun brugt om de Kristne af jød.
Oprindelse, og da disse ikke vilde slutte sig til den
kat. Kirke, som havde lyst den paulinske
Forkyndelse i Kuld og Køn, fik Navnet en sekterisk
Klang, men det brugtes dog jævnsides med
Navnet Nazaræer; først efter at Jerusalem i 2. Aarh.
var forvandlet til den rom. Fæstning Aelia
Capitolina, delte de Jødekristne sig i dem, der
som Nazaræerne kun søgte at bevare den gl.
jerusalemske Menigheds Traditioner, og dem,
der som E. stillede sig i Forhold til den alm.
Kulturudvikling. Der var saa mange
Afskygninger inden for E., og vore Kilder til deres
Historie er saa mangelfulde, at man vanskelig kan
danne sig et Helhedsbillede af dem. Fælles var
de om at betragte Jesus som et Menneske, født
af Josef og Maria, i hvem Aanden steg ned i
Daaben, og Paulus som Fordærveren af
Profeten Jesu Lære. De vilde, at Mose Lov skulde
overholdes af alle; af de 4 Evangelier holdt de
kun paa Matthæus’. Efterhaanden modtog E.
saa megen Paavirkning fra Gnostikerne, den
gr.-rom. Dannelse og maaske ogsaa fra de
orientalske Religioner gennem Essenerne, at
deres to Hovedejendommeligheder: deres
partikularistiske Fremhævelse af Mose Lov og deres
nøgterne Betragtning af Kristus, veg Pladsen for
Universalisme og en spekulativ Kristologi; men
derved fjernede de sig kun end mere fra den
kat. Kirke. Af ebjonitisk Oprindelse er de
pseudo-clementinske Homilier (se
Clementinerne).
L. M.
Eblé [e’ble], Jean Baptiste, Greve, fr.
General (1758-1812), traadte tidlig ind i
Hæren og var ved Revolutionens Udbrud i Neapel,
hvor han var medvirkende ved Organisationen
af Artilleriet. Trods et fordelagtigt Tilbud
forlod han Neapel og ilede hjem til Frankrig,
hvor han i Kampen paa Nordgrænsen
udmærkede sig saaledes, at han allerede 1793
udnævntes til Divisionsgeneral. Den hurtige Erobring af
de holl. Fæstninger skyldtes i en væsentlig Grad
hans Energi. 1795-97 førte han Artilleriet
under Moreau og 1798 under Championnet i
Krigen mod Neapel. 1800 var han atter under
Moreau og forstod stedse paa en udmærket
Maade at sørge for det fr. Artilleri. Han
organiserede den bataviske Republiks Artilleri,
deltog 1806-07 i 6. Korps i Kampen mod
Preussen og blev 1808 Krigsminister i Kongeriget
Westfalen. 1810 sendtes han til Massenas Korps
i Portugal, hvor han virkede med fremragende
Dygtighed, men ingen Sinde udrettede hans
Energi saa meget som under Felttoget i Rusland
1812, i hvilket han deltog som Commandant en
chef de l’équipage des ponts. Kun ved hans
ihærdige Anstrengelser lykkedes det at udføre
Broslagningen ved Beresina. De i Felttoget
udstaaede Anstrengelser bevirkede hans Død.
B. P. B.
Eblis (arab. Fordrejelse af gr. διαβολος,
Djævel) er i de orientalske Legender Navnet
paa de onde Aanders Fyrste. E. var efter det i
Koranen meddelte Sagn opr. en af Englenes
Ypperste; men da hans Stolthed forbød ham
at tilbede Adam, hvilket Herren havde befalet
for at prøve Englenes Ydmyghed over for det
dødelige Menneske, blev han udstødt fra
Himlen. Navnet omskrives ogsaa Iblis.
J. Ø.
Ebn (arab.) bet. Søn; om de med E.
sammensatte Navne, se Ibn.
Ebner’s Sats [’e.bnərs-], en Sats, der
anvendes til Ebner’s elektriske Minepatroner. Den
bestaar af 1 Del klorsurt Kali og 1 Del
Svovlantimon, der efter at være fint pulveriserede og
tørrede blandes med stor Forsigtighed i smaa
Partier. Blandingen maa være særdeles
inderlig, og man prøver den ved at antænde en
ganske lille Smule liggende frit paa Papir; hvis
den ved Eksplosionen slaar et rent lille Hul
gennem Papiret, er Satsen god; men er Papiret
ikke ordentlig gennembrudt ell. endog kun
sværtet, maa Blandingen fortsættes.
H. H.
Ebner v. Eschenbach [’e.bnər-’æ∫ənbaK],
Marie, Baronesse, f. Grevinde Dubsky, tysk.
Forfatterinde, f. 13. Septbr 1830 paa Slottet
Zdislavic i Mähren, d. 12. Marts 1916, ægtede 1848
den senere Feltmarskalløjtnant Moritz v. E. Da
Ægteskabet blev barnløst, viede E. v. E. sig
Litt. og vandt sig gennem sit lange Liv et anset
Navn ved sin omfattende Forfattervirksomhed,
som straks fra Begyndelsen af naaede
Grillparzer’s opmuntrende Bifald og F. Halm’s
Bevaagenhed. Opr. var det Scenen, hun følte sig
draget mod - hendes Skuespil »Maria Stuart in
Scotland«, der 1860 opførtes i Karlsruhe,
kendes i vore Dage som utrykt kun gennem Otto
Ludwig’s udførlige Gennemgang i hans Studier.
Senere, da hendes »Zwei Comtessen« (1885) med
de paa Selvstudier grundede Iagttagelser af det
østerrigske Aristokrati, vakte Opmærksomhed,
begyndte en ny Fase i hendes Digtning, hvor
baade hendes Salonnoveller og
Landsbyfortællinger (»Schloss- und Dorfgeschichten«, »Das
Gemeindekind« (1887), »Unsühnbar« (1890), der
er hendes betydeligste Digtning, m. fl., fastslog
hendes Position som en af den nyere tyske Litt.’s
interessanteste Forfatterinder. E. v. E. har desuden
offentliggjort »Aphorismen« [Berlin 1880],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
