Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eaux Bonnes, fr. Badested i Pyrenæerne, Dept Basses-Pyrénées, 40 km fra Pau - Eaux Chaudes, Pyrenæer-Bad 4 km fra Eaux Bonnes - Eaux et forets er den faglige Betegnelse for Forstvæsen i Frankrig - Eauze, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gers, ved højre Bred af Baisses Biflod Gélise - Ebal (nu Djebel Eslamie), et i Samaria N. f. Sichems-Dalen lige over for Garizim (s. d.) liggende Bjerg - Ebauche (fr.), det første flygtige Udkast til en Tegning, et Maleri, en Afhandling - Ebbe, dansk og sv. Navn. Hunkønsformen Ebba er en nyere sv. Dannelse. - Ebbe, den ene af de to Brødre, der i Hungertiden under Kong Snjo ledede Langobardernes Udvandring fra Danmark - Ebbe, Axel, sv. Billedhugger, (1868- ) - Ebbe (norsk: Fjære) og Flod kaldes den paa Kysterne af Verdenshavene stedfindende Synken og Stigen af Havets Niveau - Ebbell, Ole Falk, norsk Arkitekt, (1839- ) - Ebberødgaard, se Aandssvageanstalter. - Ebbesen, Niels, se Niels E. - Ebbesøn, Sune, se Sune E. - Ebbe Skammelsøn, Helten i en dansk og sv. Folkevise, en af Middelalderens ypperste Digtninger - Ebbinghaus, Hermann, tysk Psykolog, (1850-1909)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Drikkekur og Bade, især det første. Man
begynder med meget smaa Doser (1-2
Spiseskefulde) og stiger sjælden over 3-4 Glas dgl.
Badestedet, som er kendt fra 1525, benyttedes
tidligere meget ved Skudsaar, kaldtes derfor
Eaux des Arquebuscades, søges nu for kroniske
Katarrer af Luftvejene og Begyndelsesformer
for Brystsyge, fremdeles for Skrofulose, kronisk
Reumatisme. Klimaet er et frisk Bjergklima med
ren, stille Luft. Sæson 1. Maj-1. Oktbr.
E. F.
Eaux Chaudes [’o-’∫od], Pyrenæer-Bad 4
km fra Eaux Bonnes, 680 m o. H. i en vildt
romantisk Bjergkløft med 7 Svovlkilder
(10°-36°, væsentlig indeholdende Svovlnatrium), der
mest benyttes til Bade, medens Kurgæsterne ofte
samtidig bruger Vandet fra sidstn. Badested til
Drikkekur. E. C. søges især for kronisk
Reumatisme, navnlig reumatiske Nervelidelser,
endvidere, som andre Svovlbade, ved Kirtelsyge,
Blodstase i Underlivsorganerne,
Kvindesygdomme, kroniske Hudsygdomme, alm.
Svækkelse. Stedet bruges ogsaa som Luftkursted.
Klimaet er frisk Bjergklima med hurtig
skiftende Temperaturer.
E. F.
Eaux et forêts [’o-e-få’ræ] er den faglige
Betegnelse for Forstvæsen i Frankrig, idet
Forstmændene der har meget at gøre med
Vandbygningsarbejder, især i de høje Bjerge,
hvor der dæmmes op for de mange Elve og
Bække, som opstaar ved Tøbrud og volder
Oversvømmelser i de lavere liggende Floddale.
Det endelige Formaal er at frembringe Skov i
de høje Bjergegne og derved blivende hindre
Elvdannelsen om Foraaret.
C. V. P.
Eauze [o.z], By i det sydvestlige Frankrig,
Dept Gers, ved højre Bred af Baisses Biflod
Gélise og ved Sydbanen, har (med Kommunen)
c. 4000 Indb., en smuk gotisk Kirke fra 16. Aarh.,
Industri i Likører og Brændevin (Armagnac)
og Handel med disse Varer samt Vin og Eddike.
- E., det gl. Elusa, Hovedstad i den rom. Prov.
Novempopulania, blev ved Beg. af 8. Aarh.
ødelagt af Saracenerne.
G. Ht.
Ebal (nu Djebel Eslamie), et i
Samaria N. f. Sichems-Dalen lige over for Garizim
(s. d.) liggende Bjerg, 938 m højt. Her
rejstes ifl. 5. Mos. 27, Jos. 8 af Josua et Alter
af hvide Sten, hvorpaa Loven var skrevet. Paa
E. blev lagt Forbandelsen over troløse Israeliter
(5. Mos. 11. 27).
J. P.
Ebauche [e’bo.∫] (fr.), det første flygtige
Udkast til en Tegning, et Maleri, en
Afhandling; ebauchere, gøre et Udkast.
Ebbe, dansk og sv. Navn (tysk Ebbo,
Eppo; opr. en Afkortning for Navne med
Eber-, Ever-, Vildsvin). Hunkønsformen Ebba
er en nyere sv. Dannelse.
A. O.
Ebbe, den ene af de to Brødre, der i
Hungertiden under Kong Snjo ledede Langobardernes
Udvandring fra Danmark. Navnet er
rimeligvis ikke sagnoverleveret dansk, men er Sakse’s
Forsøg paa at give Ibor i Paul Varnefrid’s
langobardiske Sagn en dansk Skikkelse. Se
Langobarder.
A. O.
Ebbe, Axel, sv. Billedhugger, f. 27. Marts
1868 i Hököpinge (Skaane). Han uddannede sig
i Slutn. af 1891 i Kbhvn under S. Sinding,
derefter i Udlandet (bl. a. Paris). Hans »Atlas’
Datter« (1892) vakte allerede en Del
Opmærksomhed; »Solsikken« (i Bronze, Kungsparken,
Malmø) prisbelønnedes paa
Ghamps-Elysées-Salonen i Paris 1893. Derefter modellerede han
bl. a. »Den trøstende Kærlighedsgudinde«
(Venus Consolatrix; 1894, i Marmor 1895), der
skriver sig fra hans Paris-Ophold, den kolossale
Gruppe Martyrium humanum (Kvinden
korsfæstet til Manden; 1895), en Række talentfulde
Relieffer (Immaculata, Orfea m. v.) med
symbolske Fremstillinger o. m. a.
A. Hk.
Ebbe (norsk: Fjære) og Flod kaldes den
paa Kysterne af Verdenshavene stedfindende
regelmæssige Synken og Stigen af Havets
Niveau, fremkaldt af Forskellen mellem (Solens
og) Maanens Tiltrækning paa den faste Jord og
det Vandlag, som paa sine Steder dækker
Jorden, Oceanet. Se for øvrigt Tidevand.
J. Fr. S.
Ebbell, Ole Falk, norsk Arkitekt, f. 13.
Septbr 1839 i Kria, studerede i Hannover
1855-59, gennemgik derefter Fagskolen for
Ingeniører i Zürich, deltog et Par Aar i Opførelsen af
Stortingsbygningen i Kria, afsluttede 1863-65
sine Studier i Arkitektur og Kunsthistorie i
Tyskland og Italien og virkede 1865-71 som
Arkitekt, først i sin Fødeby, fra 1871 i Trondhjem,
i hvis Nærhed han byggede Rotvold
Sindssygeasyl. 1871-1906 var han Lærer, fra 1891
Overlærer i Bygningslære og Arkitekturhistorie ved
Trondhjems tekn. Læreanstalt. E. har desuden
1877 leveret Planerne til Eg Sindssygeasyl ved
Kristianssand og har forestaaet Opførelsen af
adskillige offentlige og private Bygværker i
Trondhjem.
K. V. H.
Ebberødgaard, se
Aandssvageanstalter.
Ebbesen, Niels, se Niels E.
Ebbesøn, Sune, se Sune E.
Ebbe Skammelsøn, Helten i en dansk og
sv. Folkevise, en af Middelalderens ypperste
Digtninger. Indholdet af Visen er, at E. S.’s
Broder, støttet af Moderen, vinder E. S.’s
Fæstemø (Lucie ell. Adelus) ved at foregive, at
han er død; E. S. kommer da hjem paa
Bryllupsdagen og nødes til at deltage i Festen;
i sin Fortvivlelse dræber han baade Lucie og
Broderen og styrter selv bort som fredløs; efter
en enkelt Fremstilling gør han Bod ved at
vandre smedet i Jern, indtil Jernene brister som
Tegn paa hans Tilgivelse. Mange Egne i
Danmark og Sverige gør Krav paa at være Visens
Skueplads; men den, der ubetinget har størst
Ret hertil, er Thy, hvor Gaarden Nordentoft
af Folketroen opfattedes som dens Skueplads,
og den derboende Slægt Strangesønnerne
nævnede E. S. som deres Stamfader. Visen er
snarest digtet sent i 13. Aarh. (Litt.: Danmarks
gl. Folkeviser [6. Bd, Nr 354]).
A. O.
Ebbinghaus, Hermann, tysk Psykolog, f.
24. Jan. 1850 i Barmen, d. 26. Febr 1909 i Halle,
studerede ved Univ. i Bonn, Halle og Berlin,
først Historie og Filologi, senere Filosofi. Efter
at have taget Doktorgraden i Bonn ved en Afh.:
Ȇber die Hartmannsche Philosophie des
Unbewussten« studerede han Naturvidenskab i
Berlin, hvor han 1880 blev Privatdocent i
eksperimental Psykologi og indrettede et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
