Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 619 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dækning kan i Krigen opnaas indirekte ell. direkte - Dækning af mindre haardføre Frilandsplanter - Dækningskøb, Køb af en Vare, som man forud har solgt, hvorved sikrer sig at kunne opfylde sin Leveringsforpligtelse - Dækningssignaler, Betegnelse for de Signaler, hvorved et Punkt paa en Jernbanelinie »dækkes« mod utidige Togpassager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage, er egl. kun Skovene, naar da ikke
Natten kan tages til Hjælp. Direkte D. opnaas
ved naturlige ell., hvis Forholdene gør det
nødvendigt, og Tiden tillader det, ved
kunstige D. og omfatter alt, hvad der kan tjene
til Beskyttelse mod den fjendtlige Ild lige fra
den simpleste Jordtue ell. Agerrende til det mest
moderne Fort. Inden for de direkte D. skelnes
ogsaa mellem D., der kun skal yde D.
(Bakkeskraaning, Dækningsgrav, skudsikkert Rum o.
s. v.) og D., der tillige er indrettede til
Forsvar (Jordvold, Skyttegrav, Pansertaarn o. s. v.),
ell. der kan skelnes mellem lodrette D., der
kun kan yde Beskyttelse mod Ild i flade Baner,
og vandrette Dækninger, der tillige
beskytter mod Kasteild og Bomber fra Luften. Den
D., der opnaas, afhænger i hvert enkelt Tilfælde
af det Dækningsmiddel, der anvendes, og den
Ild, dette udsættes for. Som Vejledning tjener
nedenstaaende Tabel.

Dækningsmiddel	Geværild	Sprængstykker		Fuldprojektiler
		Feltkanon	Let og svær Felthaubitz	Felktkanon	Let Felthaubitz	Belejringsartilleri	Skibsartilleri
	m	m	m	m	m	m	m
Jord	1,00	0,40	1,00	1,00-2,00	3,00-4,00	6,00-8,00	10,00-15,00
Træ	1,00	0,08	0,16
Murværk	0,25	0,25	0,25	1,0	0,90-2,00
Beton	0,15	0,15	0,20		0,70-1,00	2,50-3,00	2,50
Staal (Panser)	0,02		Jernbane skinner			0,15-0,20	0,35

Sch. P.

Dækning af mindre haardføre
Frilandsplanter foretages for at skærme dem mod Vinteren.
Den heldigste Maade at dække paa er enten at
hyppe Jord op om Planten ell., hvis det kan
lade sig gøre, at kroge Grenene ned og derefter
lægge Jord op om dem. Større Planter, som man
ikke paa denne Maade kan dække, maa man
beskytte ved at sammenbinde Kronen og derefter
anbringe Granris, Halm e. l. udenom. Man maa
ikke dække, før stærk Frost gør det
nødvendigt, og Afdækningen maa foretages saa tidlig
om Foraaret, som Vejret tillader. - Man
anvender ogsaa undertiden om Foraaret D. f. Eks.
til espalierede Abrikostræer for at skygge for
Solen, at Blomsterne ikke skal udfolde sig saa
tidlig, at de kan tage Skade af Nattefrost.
L. H.

Dækningskøb, Køb af en Vare, som man
forud har solgt, hvorved man altsaa dækker
sig, sikrer sig at kunne opfylde sin
Leveringsforpligtelse. Se découvert.
C. Th.

Dækningssignaler, Betegnelse for de
Signaler, hvorved et Punkt paa en Jernbanelinie
»dækkes« mod utidige Togpassager, idet
Signalet ved at vise »Kør« ell. »Stop« angiver, om
Stedet tør passeres ell. ikke. D. forekommer
først og fremmest ved Banegaardsindkørslerne
for at sikre, at et kommende Tog ikke kører
ind, medens der rangeres i Togvejen, ell.
forinden Sporskifterne er rigtigt indstillede.
Desuden findes de som Bloksignaler ved Grænsen
mellem to Blokstykker (se Bloksystem).
Yderligere anbringes de ved bevægelige Broer
- for at dække Stedet, medens Broen er aaben
- Sidespor paa fri Bane, vigtige
Niveauoverkørsler o. l.

Betegnelsen D. er af tysk Oprindelse og
dannede i sit Hjemland fra først af en Modsætning
til Betegnelsen Tilstandssignal. D. viste kun »Stop«
og »Kør« og havde Grundstillingen »Stop«; de
forekom som Stationssignaler, Bloksignaler (der
undertiden kaldes »Togdækningssignaler«) o. l.
Tilstandssignalerne derimod viste 3 Tegn: »Stop«,
»Kør langsomt« og »Kør« og viste i
Grundstillingen intet Signal. De var Vogtersignaler,
hvorved Banepersonalet tilkendegav, om Sporet var
frit og farbart (se Bevogtning
[Jernbanernes]). D. »Stop« ell. »Kør« gav altid en
ubetinget Anvisning; de dækkede virkelig Stedet.
Tilstandssignalerne gav nærmest en
Underretning og overlod Resten til Lokomotivføreren.
Den begrebsmæssige Forskel mellem D. og
Tilstandssignaler har dog den nyere Tid ikke
kunnet anerkende. Tilstandssignalerne er
forsvundne uden Erstatning ell. afløste af D.

I vore Dage kan D. siges at danne en Gruppe
i Modsætning til Forsignalerne (s. d.), der
virker i Forbindelse med D. Man plejer dog ikke
at skelne mellem D. og Forsignal, men mellem
Hovedsignal og Forsignal. Hovedsignalet staar
som den egl. Dækning for Farepunktet, og
Forsignalet tjener til Forudangivelse af
Hovedsignalets Stilling.

D.’s »Stop« og »Kør« gælder for et ganske
bestemt Punkt, og efter de moderne
Signalprincipper opstilles D. i det Punkt, for hvilket de
gælder, saaledes at et Stopsignal ikke maa
forbifares af Togene. Paa fl. Baneomraader er denne
Ordning dog ikke gennemført. Paa de danske
Statsbaner staar D. saaledes oftere bagved det
Punkt, for hvilket de gælder, og dette er
kendetegnet ved Anbringelsen af et saakaldet
»Stationsmærke«, en firkantet, spidsstillet Skive,
der angiver Grænsen. I Frankrig staar omvendt
Signalet i fl. Tilfælde foran det Punkt, hvor
Toget ved Stopsignal skal standse. I saa
Tilfælde kan Signalet ikke opfattes som et egl. D.,
men som en Forening af et D. og et Forsignal.
I England og Tyskland, og derefter i
Danmark, Sverige o. s. v. har Praksis medført, at
D. har Grundstillingen »Stop«, saaledes at
Signalerne sættes paa »Kør« for hvert enkelt Tog,
der faar Tilladelse til at passere. Andre Steder,
f. Eks. i Frankrig, har D. oftere Grundstillingen
»Kør«, og sættes kun paa »Stop«, naar Passage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>