Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrtæmning er ikke nogen moderne Kunst - Dyrøy, Herred, Senjen Fogderi, Tromsø Amt - Dyrøy, Ø i Tromsø Amt - Dys- (gr.), Forstavelse, der betegner noget uheldigt, daarligt, mislykket. - Dysacusis, d. s. s. Tunghørighed. - Dysanagnosi (gr.), d. s. s. Dystoksi. - Dysanolyt, et paa sjældne Grundstoffer rigt Mineral, der forekommer i terningformede - Krystaller - Dysart, gammel Havnestad i Fifeshire, Skotland, 3 km NØ. f. Kirkcaldy - Dysarthrosis (gr.) (Luxatio congenita), medfødt Forvridning. - Dysartri (gr.), Forstyrrelse i Evnen til artikuleret Tale. - Dysbasi, egl. daarlig Gang; oftest Betegnelse for en periodjsk optrædende Vanskelighed ved Gangen - Dyse, den øverste Munding af Røret, hvorigennem Gassen i den alm. Gasglødebrænder blandes med Luften under Forbrændingen - Dysenteri (gr.), se Blodgang. - Dysfagi (gr.), besværet Synkning, kan skyldes forsk. Aarsager - Dysfasi (gr.), Forstyrrelse af Talen ved Mangel paa Evne til at give Tanker og Forestillinger det rette Udtryk i Ord. - Dyshidrosis (gr.), en Form af Ekzem, der optræder paa Hænderne - Dysje Bro kaldtes en Bro over Dysjeaa i Skaane, nu Saxån
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med hvert enkelt af Dyrene for at kunne
udskille dem, der maatte udvikle sig uheldigt eller
vise svigtende Læreevner, og det selv naar
Dyregruppen er fuldt færdig. Mange Dyr er
nemlig lunefulde, de har Dage, da de er gnavne
og vanskelige, der kan, især i de Tider, da
Kønsdriften vaagner, opstaa bitter Jalusi og
uberegneligt Had imellem dem, de kan fatte
umotiveret Had til deres Dressør o. s. v. Og vé
denne, om han ikke faar Øje paa sligt i Tide og
skiller de farlige Elementer ud!
Efterhaanden som Dyrene bliver ældre, bliver
de mere og mere vanskelige og upaalidelige.
Overfor de store Kattearter er det nu i Reglen
ikke forbundet med større Vanskelighed at se,
naar de bliver farlige. Det røber de ved deres
Ansigtsudtryk og ved Forandring i hele deres
Væremaade, men anderledes stiller det sig
navnlig med Bjørnene. Ingen kan se paa en
Bjørn, om den er i godt eller daarligt Humør,
og alle Dressører regner derfor Bjørne for de
farligste Dyr at omgaas med.
Der er jo ogsaa andre Dyr end de store
Rovdyr, som egner sig til Tæmning og Dressur,
Aberne f. Eks., og fremfor alt kan
Chimpanserne oplæres til næsten i et og alt at opføre
sig som Mennesker, naar de behandles som
saadanne. Ogsaa Søløverne kan som bekendt
bibringes en meget høj Grad af Dressur, især
som Behændighedskunstnere eller Jonglører.
Og enhver Dressur foregaar eller burde i alt
Fald i vore Dage foregaa uden brutal
Behandling; Venlighed og Taalmodighed er Alfa og
Omega overfor alle de Dyr, en Dressør faar i
Hænde.
W. Dreyer.
Dyrøy, Herred, Senjen Fogderi, Tromsø
Amt, (1910) 1723 Indb., er Annekssogn til Tranøy
Præstegæld og udgøres for omtrent den halve
Del af Fastland, for den øvrige Del af Dyrøy.
I Fastlandet skærer paa Nordsiden
Bugten Brødstadbotten ind og paa
Sydsiden Faksfjorden; det bestaar væsentlig
af en sammenhængende Fjeldmasse, hvis Toppe
gaar op i 1000 à 1200 m Højde. Fjeldmassen er
kun gennembrudt af et større Dalføre,
Brødstaddalen. Dyrøy er en forholdsvis lav
og flad Ø, hvis højeste Fjeld, det paa
Vestsiden liggende Borgsheia, kun naar 564 m.
Øen er en af Amtets frugtbareste og bedst
befolkede Øer; her er frodig Skov af Birk og
Fyr, Græsset gror usædvanlig rigt, og Byg
modnes aarvis. Ogsaa paa Fastlandsdelen findes
Skov og gode Græsgange, hvorfor Fædriften er
af næsten lige saa stor Bet. for Herredet som
Fiskerierne. Dyrøy er godt og nogenlunde jævnt
bebygget, dog mest paa den østre Side mod
Sundet; her ligger Sognets Kirke. Af Fastlandet
er væsentlig kun Stranden samt Brødstaddalen
bebygget. Herredets Areal er 219 km2, hvoraf
4,4 km2 Ager og Eng, 20 km2 Skov (Birk), Resten
194,5 km2 Udmark, Smaafjeld og Myr. Antagen
Indtægt 1910: 304335 Kr, Formue 751700 Kr.
(J. F. W. H.) M. H.
Dyrøy, Ø i Tromsø Amt, 49,8 km2. (1910)
744 Indb., udgør en Del af Herredet af s. N.
Dys- (gr.), Forstavelse, der svarer til dansk
u . . ., mis ... og van . . ., altsaa betegner noget
uheldigt, daarligt, mislykket.
Dysacusis, d. s. s. Tunghørighed.
Dysanagnosi (gr.), d. s. s. Dystoksi.
Dysanolyt, et paa sjældne Grundstoffer
(Niobium, Tantal, Yttrium, Cerium o. s. v.) rigt
Mineral, der forekommer i terningformede
Krystaller af sort. halvmetallisk Udseende i kornet
Kalksten i Kaiserstuhl i Baden; den kem.
Sammensætning er tilnærmelsesvis 6RTiO3 . RNb2O6,
hvor R overvejende er Ca og Fe. Mineralet er
nær beslægtet med Pyroklor og Perovskit.
(N. V. U.). O. B. B.
Dysart [’da^izət, ’di.zət ell. de’za.ət], gammel
Havnestad i Fifeshire, Skotland, 3 km NØ. f.
Kirkcaldy. (1911) 4559 Indb.
G. Ht.
Dysarthrosis [-’tro.-] (gr.) (Luxatio
congenita), medfødt Forvridning.
Dysartri (gr.), Forstyrrelse i Evnen til
artikuleret Tale.
Dysbasi, egl. daarlig Gang; oftest
Betegnelse for en periodjsk optrædende Vanskelighed
ved Gangen, vistnok en Følge af
Aareforkalkning (dysbasis arteriosclerotica).
K. H. K.
Dyse, den øverste Munding af Røret,
hvorigennem Gassen i den alm. Gasglødebrænder
strømmer ud og blandes med Luften under
Forbrændingen, se Kulgas, Afsnit L I. D.’s
yderste Del dannes i Reglen af en lille Plade med
nogle naalefine Huller. Ved at banke disse lidt til
ell. prikke dem op med en Naal afpasses den
udstrømmende Gasmængde saaledes, at der
faas det rette Forhold mellem Gas- og
Luftmængde. Luftmængden kan i Reglen ogsaa
tildels reguleres særskilt ved Indstilling af en
bevægelig Kappe, der slutter om Lufthullerne.
R. T.
Dysenteri (gr.), se Blodgang.
Dysfagi (gr.), besværet Synkning, kan
skyldes forsk. Aarsager, f. Eks. Betændelse med
Saardannelse ell. Opsvulmen af Slimhinden i de
Organer - Mund, Svælg, Spiserør -, som
Føden under Synkningen har at passere, endvidere
Ardannelse ell. Svulster i de samme Organer,
hvorved Passagen vanskeliggøres. Det samme
kan ogsaa ske ved Forsnævring p. Gr. a. Tryk
fra Svulster, der sidder uden for disse
Organer. Endelig kan ogsaa krampagtig
Sammentrækning (ved Hysteri, Stivkrampe) ell.
Lamhed (ved Sygdomme i Hjernen ell. den
forlængede Marv) af Svælg og Spiserør gøre
Synkningen vanskelig ell. umulig. Under disse
Forhold kommer Føden let i »den gale Hals« ell.
Vrangstruben ɔ: i Luftrøret.
(A. F.). H. I. B.
Dysfasi (gr.), Forstyrrelse af Talen ved
Mangel paa Evne til at give Tanker og
Forestillinger det rette Udtryk i Ord.
Dyshidrosis (gr.), en Form af Ekzem, der
optræder paa Hænderne, især langs Fingrenes
Sider, som tætsiddende, knappenaalshovedstore,
sagogrynlignende, stærkt kløende Knuder. De
tørrer i Reglen hurtig ind, men kan undertiden
give Anledning til et vædskende Ekzem.
Affektionen optræder især om Sommeren, formentlig
som Følge af stærk Sved.
(A. F.). H. I. B.
Dysje Bro kaldtes en Bro over Dysjeaa i
Skaane, nu Saxån, der til Dels danner
Nordgrænsen for Harjager’s Herred. Broen førte fra
Karleby i dette Herred til Annelöf i Onsjö
Herred. Her mødtes 1181 de oprørske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
