Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dürer, Albrecht, tysk Maler, kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1471-1528) - Dyreriget (Regnum animale) omfatter alle levende og uddøde Dyreformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den kristne Ridder, der uforfærdet rider
fremad), »Melankolien« (den gribende, i
selvfortærende Grublen hensunkne Kvindeskikkelse;
Motiverne til begge disse Blade har man villet
finde i Erasmus’ Skr) og »Hieronymus i sin
Celle«, et idyllisk-fredeligt Billede med en
uforlignelig Lysvirkning. - D.’s
Haandtegninger (som findes i Hundredevis i offentlige
Samlinger, særlig i British Mus.,
Kobberstiksamlingen i Berlin, Albertina i Wien, endvidere i
München, Bremen, Firenze etc.), ofte
akvarellerte, Udkast til Malerier, Portrætter,
videnskabelige Proportionsfigurer, kunstindustrielle
Sager o. l., giver et ypperligt Bidrag til
Forstaaelsen af D.’s Personlighed. Særlig berømt er
Kejser Maximilian’s Bønnebog (Størsteparten
bevaret i Münchens Bibliotek, en Del i
Besançon), til hvilken Cranach, Baldung, Grien,
Altdorfer m. fl. leverede Bidrag, men som dog D.
er Hovedmanden for; hans aandfulde,
fantasirige Randtegninger her gav
Illustrationskunsten et kraftigt Stød fremad. - En rig Kilde
til Værdsættelsen af D. som Kunstner er
endelig hans litterære Arbejder: hans
Breve, Dagbøger og Digte (udg. i Campe’s Reliquien
[Nürnberg 1828]; M. Thausing,
»Quellenschriften zur Kunstgesch.« [3. Bd, Wien 1872]; F.
Leitschuh, »A. D.’s Tagebuch der Reise in die
Niederlände« [Leipzig 1884]) og videnskabelige
Skr; saaledes »Geometrie, Underweysung der
Messung mit dem Zirkel und Richtscheut in
Linien, Ebenen u. gantzen Körpern« [Nürnberg
1525; paa Latin ved Camerarius, Paris 1532] og
de 4 Bøger om de menneskelige Proportioner,
en hel Kunstencyklopædi, af hvilken dog kun 1.
Bog er direkte fra Kunstnerens Haand, de
andre senere efter hans Død udg. i Tryk ved
Venners Bistand (Nürnberg 1528, paa Latin ved
Camerarius 1532-34, overs. paa mange Sprog).
En samlet Udg. af D.’s Værker udgav J.
Jansen, Alb. Duereri opera (Arnh. 1603) (se
endvidere K. Lange og F. Fuhse, »D.’s schriftl.
Nachlass auf Grund der Originalhandschr. und
theilw. neu entdeckter alter Abschriften« [Halle
1893]). Ogsaa i denne Gren af D.’s Virksomhed
træder hans higende, forskende Kunstneraand
os i Møde; utrættelig søger han at uddybe sit
Kendskab til Naturen og dens Skønhed, og han
indskærper Naturiagttagelsens Bet.: »Forlad
ikke Naturen i den Tro, at du kan finde noget
bedre hos dig selv, Kunsten ligger gemt i
Naturen, den, der kan drage den ud herfra, han
har grebet den«. I Skriftet »Etliche Unterricht
zur Befestigung der Stett, Schloss u. Flecken«
(Nürnberg 1527, paa Latin Paris 1535) har han
nedlagt Resultaterne af sin Fæstningskunst; som
milit. Ingeniør skal D. nemlig have været langt
forud for sin Tid; Wien og Padua befæstedes
delvis efter hans Udkast, der i øvrigt oftest kun
naaede Projektets Form (se Wauvermans: A.
D., son æuvre militaire [Bryssel 1880]). D. har
desuden udført Skulpturarbejder, han har
arbejdet i Boghaandværkets (Exlibris; Bogtitler)
og i det hele i Kunstindustriens Tjeneste og ved
adskillige Udkast vist sin Sans for Arkitekturens
Former. Den Tiltrækning, denne alsidige og
mægtige Aand (om hvilken Melanchton sagde,
at dens kunstneriske Element endog ikke var
det mest fremtrædende) udøvede paa sin
Samtid, forøgedes ved hans vindende og
ualmindelig smukke Ydre: skøn, slank Skikkelse,
straalende Øjne, fint formet Næse, en lidt for lang Hals,
bredt Bryst, fast formede Ben, Fingre saa
skønne, at man ikke kunde tænke sig dem
smukkere, klangfuld Stemme etc. - saaledes lyder
det Signalement, en af hans Samtidige
(Camerarius) giver ham. En Statue af ham afsløredes
1840 i Nürnberg.
D. følte sig selv som en Kunstens
Reformator, der skulde udvide sine Kaldsfællers
Synskreds og give den ny Tids Strømninger et
kunstnerisk Udtryk. Hans Kunst, uudtømmelig
i sin Fantasirigdom, storladen, karakterfuld og
gribende, har netop ogsaa haft Geniets
nydannende Evne og er, paa ethvert Punkt af dens
Udvikling, baaret af en sjælden rig, dyb og
sluttet Personlighed. (Litt.: M. Thausing, »D.,
Geschichte seines Lebens und seiner Kunst« [2.
Opl., Leipzig 1884], der sigter den tidligere
D.-Litt.’s Resultater; v. Retberg, »D.’s
Kupferstiche und Holzschnitte« [München 1871];
Ephrussi, A. D. et ses dessins [Paris 1881];
Anton Springer, »A. D.« [Leipzig 1892];
D. Burckhardt, »A. D.’s Aufenthalt in Basel
1492-94« [München 1892]; v. Térey, »A. D.’s
venetianischer Aufenth. 1494-95« [Strassburg
1892]; Zucker, »A. D.« [Halle 1900];
Wölfflin, »Die Kunst A. D.’s« [2. Opl. München 1908].
Af den righoldige Litt. kan endvidere nævnes
Biografier af W. Scott [London 1869], von
Eye [1893], Knackfuss, L. Cust, A. D.’s
engravings [Portfolio 1894], H. W. Singer,
»Versuch e. D.-Bibliographie« [Strassburg 1903];
F. L. Müller, »Die Aesthetik A. D.’s«
[Strassburg 1910]. Hans Stik, Træsnit,
Haandtegninger, Malerier er udgivne i Reproduktion bl. a.
henholdsvis af Lübke, v. Lützow, Lippmann og
Riehl. Populære Smaaskrifter om D. paa Dansk
af E. Bloch [1874] og O. Müller [1879];
endvidere C. V. Nielsen, »A. D. og hans
Forhold til Perspektiven« [Kbhvn 1895]).
A. Hk.
Dyreriget (Régnum animale) omfatter, i
Modsætning til de to andre »Naturriger«:
Planteriget og Mineralriget, alle levende og uddøde
Dyreformer. Mod Planteriget er dets nøjagtige
Afgrænsning dog forbundet med ret store
Vanskeligheder, thi, er der end en himmelvid
Forskel paa Organisationen af, hvad man i Alm.
betegner som et Dyr ell. en Plante, saaledes,
at f. Eks. i Nutiden næppe nogen vil finde paa,
som Tilfældet ofte var tidligere, at
sammenblande Koraller og kalkinkrusterede Alger
(Coralliner o. l.), maa det paa den anden Side
erindres, at Grænsen, naar Talen bliver om
encellede Organismer, ofte bliver meget svær at
drage; Former af flagellatagtigt ell. amøbeagtigt
Ydre findes saaledes i begge »Riger«.
D. er, for Oversigtens Skyld, allerede
forlængst blevet delt i større Underafdelinger;
Linné, Systematikkens Fader, opstillede
saaledes 6 Klasser: Pattedyr, Fugle, Amfibier, Fisk,
Insekter og Orme. Denne Inddeling var dog
baade ufuldstændig og i høj Grad kunstig, idet
den hviler paa ganske overfladiske Karakterer.
Videnskabelig Værdi havde først Cuvier’s helt
igennem paa den sammenlignende Anatomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
