Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrepsykologl er Læren om de Funktioner hos Dyrene, som kan antages at medføre ell. være Udslag af sjælelige Fænomener - Dürer, Albrecht, tysk Maler, kobberstikker og Tegner for Træsnit, (1471-1528)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Darwin, Descent of man [London 1871];
Romanes, Animal intelligence [London 1883, 8. Udg.
1904]; Loeb, »Vergleichende Gehirnphysiologie
und vergleich. Psychologie« [Leipzig 1899];
Lukas, »Psychologie der niedersten Tiere« [Wien
1905]; Lloyd Morgan, Animal behaviour [2.
Udg. London 1908]; Washburn, The animal
mind [New York 1909]; Ziegler, »Der Begriff
des Instinktes einst und jetzt« [Jena 1910];
Forel, »Das Sinnesleben der Insekte« [München
1910]; Thorndike, Animal intelligence,
experimental studies [New York 1911]; Bohn,
La nouvelle psychologie animale [Paris 1911];
Krall, »Denkende Tiere« [Leipzig 1912];
Kafka, »Einführung in die Tierpsychologie«, Bd 1,
»Die Sinne der Wirbellosen« [Leipzig 1913];
Madáy, »Giebt es denkende Tiere?« [Leipzig
1914]).
Alfr. L.
Dürer [’dy.rər], Albrecht, tysk Maler,
kobberstikker og Tegner for Træsnit, f. 21. Maj
1471 i Nürnberg, d. 26. Apr. 1528 smst. Til
Belysning af D.’s Liv foreligger der et saa
rigeligt Stof (i hans egen Familiekronik, hans
Breve, Rejsebog, i de stærkt personlig
farvede Udtalelser i hans kunstteoretiske Skr,
i Samtidens Udtalelser), at man er i Stand
til nogenlunde Skridt for Skridt at følge
denne Tysklands navnkundigste og ved
Geniets Dybde og Omfang
ypperste Mester i hans rige Udvikling. Han
var Søn af den fra Landsbyen Ajtós (Ungarn)
1455 til Nürnberg indvandrede Guldsmed
Albrecht D. og den tredieældste af 18 Børn.
Opvokset i smaa Kaar og oplært af sin retsindige
Fader i dennes Haandværk kom han 1486 i M.
Wolgemut’s Malerværksted, hvor han nemmede
den lidt smaatskaarne tyske Kunsts Synsmaader
og Teknik, hvis ubehjælpsomme
Fremstillingssæt i Tegningen af Figurerne, i Klædebonnets
knækkede Foldekast etc. ogsaa fulgte D.’s Kunst
som en Arv, der ofte besværliggør en
umiddelbar Tilegnelse af hans Værker. Fra denne
Begyndelsestid skriver sig Tegningerne: Portrættet
af D. selv (1484, Albertina i Wien) og »Madonna
med to Engle« (1485, Berlins Kobberstiksamling)
samt Portrættet af hans Fader i Uffizi-Galeriet
i Firenze (1490), paa hvis Bagside han malede
Familievaabnet med Døren, en Hentydning til
D.’s Navn: »Türer« (efter Fødebyen Ajtós: ajto
- Dør). 1490 begyndte den første og største
af hans ikke mange Rejser; skønt D. havde
Videlyst og Perfektibilitet som faa, boede han
dog det meste af sin Levetid rolig og
jernflittig optaget af sin Kunst i sit kære Nürnberg,
hvorhen hans Hu drev ham fra hans
Udenlandsfarter, selv om han paa disse modtog
rig Hyldest og lukrative Tilbud, medens det
kun var smaat bevendt med det økonomiske i
hans Fødeby, og betegnende for hans
Kunstnerpersonlighed er den Selvstændighed, hvormed
han tilegnede sig Indtrykkene fra det
fremmede; rigt ladet med Skitser, i Hoved og i
Tegnebog, dybt paavirket af snart den ene, snart
den anden udenlandske Kunstners Individualitet
og Teknik indoptog han det ny Stof saaledes, at
Resultatet blev D.’sk, blot i rigere Udformning.
1490-94 tilbragtes bl. a. dels i Kolmar (1492),
hvor Schongauer’s Brødre tog sig af ham, dels
i Basel; 1495 var han i Venedig; disse
Vandreaar aabnede hans Syn for den landskabelige
Skønhed, og Indtrykkene i saa Henseende har
afgivet Stof til herlige Landskabsbaggrunde i
senere Malerier, Stik og Snit. I Venedig
sluttede han sig til Jacopo de’ Barbari
(Jakob Walch), som han ogsaa levede
sammen med i Nürnberg 1500-04, en ikke
fremragende Maler, hvis fine, omhyggelig
udpenslede Farvekunst dog har givet D.
mangen frugtbar Anvisning, og hvis minutiøse
Gengivelse af Dyreskikkelser har i alt Fald en
Parallel i D.’s Forkærlighed for Fremstilling af
forskellige Dyrearter, som han befolker sine
Arbejder med; ligeledes synes Samlivet med
Jacopo at have givet ham det første Stød til
den Syslen, i Teori og Praksis, med de
menneskelige Proportioner, som danner en af hans
Kunstnerlivs Hovedopgaver. Ogsaa de stort
anlagte Stik af Mantegna har givet ham
befrugtende Rejseindtryk. 1494 ægtede D. i
Nürnberg sit Bysbarn Agnes Frey, hvis Træk
D. har foreviget ved fl. Tegninger, en brav,
huslig Kvinde, hvis nøgterne praktiske Sans
dog ikke har kunnet følge D. paa hans høje
Flugt og har staaet uforstaaende og uvillig over
for hans uøkonomiske Samlerekstravagancer,
men som sikkert ikke fortjener det Xantippe-Ry,
senere Tider har givet hende. D. udfoldede
nu en meget omfattende Virksomhed; han fik
snart eget Værksted, hvor Elever stod ham bi
med forskellige Alterværker, han tegnede for
Træsnit, stak i Kobber og malede, i Beg. mest
i Tempera. Fra denne Tid stammer af religiøse
Arbejder: det Paumgärtner’ske Alter
(Pinakoteket i München), Alterbilledet i Ober-St.-Veit ved
Wien og »Maria, der tilbeder Christus-Barnet«
i Dresdens Galeri; disse 2 sidste Arbejder er
malede for Kurfyrst Frederik den Vise, hvis
Portræt D. ogsaa ved denne Tid har malet
(Berlins Kaiser Friedr. Mus.), og til hvem han har
været nøje knyttet c. 1501-05 (udsmykkede fl.
Sale i Wittenberg Slot og Hvælvingen m. m. i
Kirken smst., Arbejder, der formodentlig endnu
findes gemte under Kalken). Det udmærkede
og velbevarede Alterværk i Tribunaen i Firenzes
Uffizi-Galeri »Kongernes Tilbedelse« (1504) er
ligeledes udført paa Kurfyrstens Bestilling.
Samlivet med Pirkheimer o. a. Humanister viste
ham Vej mod den antikke Forestillingskreds
og Formstudier af den nøgne Menneskeskikkelse
(Maleriet »De stymfaliske Fugle«, German. Mus.
i Nürnberg, 1500). Desuden gav D. i denne Tid
glimrende Beviser paa sin Duelighed som
Portrætmaler og skabte Værker af dyb
 |
| A. Dürer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
