Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyr. Begrebet D. tages jo i Reglen modsat »Plante« - Dyr (animalia) som Medikament
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være næsten ens i Bygning (Ledorme); i andre
Tilfælde er Forskellen større, og Legemet kan
falde i Afsnit (Hoved, Bryst, Bagkrop), hvis
Led er indbyrdes ens, men forsk. fra dem i de
andre Afsnit (Leddyrene).
Ethvert D. forudsætter Tilstedeværelsen af
et andet, hvorfra det stammer; den navnlig
tidligere formodede Selvdannelse har alle
Erfaringer modbevist. Man skelner mellem ukønnet og
kønnet Forplantning. Den første er simplest
som Deling hos de fleste Protozoer og i nogle
Tilfælde hos andre, navnlig hvor Organerne
gentager sig i Meta- ell. Antimerer, idet et saadant
Afsnit kan betragtes som et Individ af lavere
Orden (mange Søstjerner og Ledorme).
Delingen kan ikke altid skarpt adskilles fra
Knopskydning, hvor en Del af Legemet vokser ud
og udformer sig til et nyt Individ; det kan da
skilles fra Moderorganismen ell. blive sammen
dermed, i hvilket Tilfælde der dannes en
Koloni, en Enhed af højere Orden; der kan da
indtræde en saa stærk Arbejdsdeling mellem
Individerne, at de synker ned til at være blot
Organer, især hos Blæregoplerne
(Siphonophora). Skønt Mellemformer vistnok mangler,
maa de flercellede D. tænkes dannede af
Kolonier af encellede, som efterhaanden ganske er
blevne Dele af det fælles Hele; i Planteriget er
Overgangen tydeligere (Fam. Volvocaceæ). Den
tvekønnede Forplantning forudsætter to forsk.
Kønsceller, den i Reglen næringsfyldte,
ubevægelige hunlige Celle, Ægget, og den lille oftest
bevægelige hanlige, Sædfimet, der i Reglen
dannes i hver sit Individ; tvekønnede Former,
Hermafroditer, findes især i lavere Dyregrupper:
Svampe, Fladorme, Afdelinger af Børsteorme og
Snegle samt enkelte Former i mange forsk.
Dyregrupper, selv Fisk. I nogle Tilfælde kan
Selvbefrugtning da finde Sted (Bændelorme),
men oftest er der gensidig Parring
(Lungesnegle), ell. Individets Kønsstoffer modnes til
forsk. Tid. Som en tredie Forplantning
kommer endelig den enkønnede (parthenogenetiske),
hvor Ægget udvikles uden Befrugtning. Den
findes ikke hos Hvirveldyr, men hyppigt hos
Leddyr (Dafnier, selskabelige Aarevingede, hvor
Hanner fremgaar af ubefrugtede Æg).
Regelmæssigt Skifte af Generationer med forsk.
Forplantning og oftest forskelligt Udseende er ret
alm., saaledes Skifte mellem tvekønnede og
parthenogenetiske Generationer, Heterogoni
(Bladlus) og af tvekønnede Generationer og
Ammegenerationer med ukønnet Forplantning,
Generationsskifte, Metagenese (Bændelorme,
Vandmænd). Foruden de nævnte egl. kønsløse
»Ammer« findes ogsaa hos selskabelige Insekter
saakaldte ukønnede Individer (Arbejdere,
Soldater), hos Aarevingede er det Hunner, hos
Termiter baade Hunner og Hanner, hvor
Kønsorganerne er hemmede i Udvikling.
Udviklingen af Ægget foregaar under en stadig
Celledeling (Kløvningen). Efterhaanden
differentieres Cellerne og danner de forsk. Væv. Ofte,
baade hos lavere og højere Dyr, fuldføres
Udviklingen i Moderen (levendefødende D.). I det
hele og store kan det siges, at jo mere
kompliceret et D. er bygget, jo større maa det være;
tydeligst ses dette, naar man tager de mindste
Former af hver Afdeling. Lægger et højere D.
meget smaa Æg, fødes Ynglen da i en simplere
Skikkelse og maa gennemgaa en Forvandling,
saaledes de fleste Havdyr (Pighude, Bløddyr,
Orme o. s. v.), mens de beslægtede Ferskvands-
og Landdyr hyppigst mangler Forvandlingen og
da lægger større Æg. Insekternes Forvandling
synes dog intet at have med dette Forhold at
gøre. Hos Hvirveldyr uden Forvandling maa
Æggene da sædvanlig være meget store (Fugle,
Krybdyr), ell. Ægget maa under Udviklingen
tilføres rigelig Næring (Pattedyr).
Læren om D. behandles i Zoologien; Biologi
i videre Forstand er hele Læren om
Organismerne, altsaa baade Zoologi og Botanik, i
snævrere Bet. D.’s Levemaade indbyrdes og i
Forhold til Omgivelserne, det »ydre« Liv, mens
det »indre« (Organernes) Liv behandles i
Fysiologien. Den systematiske Zoologi behandler
D. for at fastslaa deres indbyrdes Ligheder og
Uligheder. Enheden er Arten (species), den
»store« Art, mens de »smaa« Arter maa bruges
ved alle nøjagtige Forsøg over Arvelighed o. l.
(se Art). Arterne indordnes da under højere
og højere Kategorier: Slægt (genus), Familie
(familia), Orden (ordo), Klasse (classis) og
Række (series), hvilke sidste omfatter D. med samme
Grundplan i Bygningen. Det er dog ofte
nødvendigt at opstille Underriger, Underrækker o. s.
v., saaledes er alle encellede Former opstillede
som Underrige (Protozoa) modsat alle de øvrige
(Metazoa). Siden Linné’s Tid benævnes Arten i
den videnskabelige Zoologi (og Botanik) med to
Navne, de saakaldte systematiske, det første er
fælles for alle Arter af samme Slægt, det sidste
ejendommeligt for paagældende Art (Elephas
indicus, Falco subbuteo).
T. K.
Dyr (animalia) som Medikament. I
Fortegnelserne over de officinelle Medikamenter
findes nutildags kun yderst faa Lægemidler af
animalsk Oprindelse, men tidligere var de
overordentlig hyppige, og de findes ogsaa den Dag
i Dag anvendte i folkemedicinske Kure hos alle
Folkeslag, hvad enten det er civiliserede ell.
vilde. Det er ældgamle Medikamenter, der er
kendte fra de ældste kin. Lægebøger (c. 3000
f. Kr.), fra Papyrus Ebers (c. 1500 f. Kr.) og
fra Husraadsbøgerne lige ned til dem, som
Landalmuen benytter endnu. Anvendelsen er
begrundet i den Antagelse, at en Legemsdel ell. et
Funktionsprodukt af et sundt Menneske ell. D.
er i Stand til at bedre, helbrede ell. erstatte
den syge Legemsdel af samme Slags hos et
andet Individ. Opskrifterne for denne Slags
Kure giver Regler for Anvendelsen af dels hele
Dyret, dels dets enkelte Organer (Hjerte,
Lunger, Hjerne, Lever og Milt), dels dets andre
Dele (Horn, Negle, Haar, Hud, Fjer, Ham) ell.
dets Udskillelser (Ekskrementer, Urin, Spyt,
Galde, Sved, Mælk o. s. v.). De D., der
anvendtes, var opr. Husdyrene, taget i videste
Forstand, senere de D., der jagedes.
Efterhaanden erstattedes disse med Fugle og Dyr,
der ingen økonomisk Rolle spillede. Man
anvendte altsaa i Tidens Løb ringere og ringere
Ting. At Husdyrene i denne Sammenhæng kom
til at spille en saa stor Rolle, hænger sammen
med, at man som Lægemiddel tidligt benyttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
