Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dynamo, Forkortelse af dynamoelektrisk Maskine - dynamoelektrisk Maskine, se Dynamo. - Dynamologi (gr.), Lære (ogsaa Lærebog) om Naturkræfterne, tillige om Lægemidlernes Kraft. - Dynamometamorfose ell. Dislokations-metamorfose, Omdannelser, som Jordlagene kan undergaa ved Forskydninger i Jordskorpen - Dynamometer er et Apparat til Maaling af Arbejdsmængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og ender ved en Kommutatorlamel. I Flg. 8 er
skematisk vist en enkelt Spole. Fig. 9 viser en
af de ældste D. fra Siemens & Halske med
Hefner v. Alteneck’s Tromleanker.
De ældste D. var Seriemaskiner, hvor
selve den ydre Forbrugsstrøm førtes gennem
Magnetbeviklingen. Allerede Wheatestone
foreslog dog 1867 at lade Magnetbeviklingen danne
en særlig Forbindelse fra Pol til Pol parallelt
med den ydre Strømkreds, hvorved
fremkommer en Shuntmaskine. Shuntbeviklingen
blev dog først senere taget op til praktisk Brug.
Det er nu den overvejende alm. Form for
Magnetisering. Omkr. ved 1882 blev det alm. at
anvende en sammensat Magnetbevikling
(Kompoundvikling, Kompound-D.),
bestaaende af en Serievikling og en Shuntvikling. En
Kompound-D. vil inden for visse Grænser
automatisk holde Spændingen konstant.
Kompoundviklingen er først teoretisk begrundet af
Marcel Deprez 1881. Mange, deriblandt
Brush, Varley, Schuckert og Edison gør
Fordring paa at have opfundet den. Den er
patenteret af Crompton og Kapp.
Ankerjernet var i de ældre Gramme’s D.
dannet af Jerntraade. Senere er det altid
samlet af Plader. Yderligere væsentlige
Forbedringer af D. hviler navnlig paa en bedre teoretisk
Indsigt i dens Væsen. Særlig bør nævnes
Brødrene John og Edward Hopkinson’s yderst
værdifulde Arbejde fra 1886 vedrørende
Beregning af det magnetiske Kredsløb. Det er
ligeledes John Hopkinson, som allerede 1879 først
benyttede karakteristiske Kurver til
Fremstilling af en D.’s Egenskaber. Medens rent mat.
Teorier som Frølich’s hidtil har vist sig
ufrugtbare, er det den Dag i Dag Hopkinson’s
Metoder, der danner Grundlaget for en D.’s
Beregning. (Litt.: Silvanus P.
Thomson, D.-Electric-Machinery 7th Edition, 1. Bd
[1904], hvori talrige Litteraturhenvisninger).
Abs. L.
Fig. 8. |
Fig. 9. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>