Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dumas, Jean Baptiste, fransk Kemiker, (1800-1884) - Dumasit, et grønt Klorit-Mineral fra Vogeserne. - Du Maurier, se Maurier. - Dumbarton, Shire i det sydlige Skotland - Dumb-bell-Taagen (astron.), se Ræven. - Dumbshow, en Art Pantomime i det gl. eng. Drama, hvori Indholdet af den flg. Akt ell. Scene fremstilles - Dum-Dum, Dam-Dama, By i britisk Indien, Prov. Bengalen, ligger 10 km NØ. f. Kalkutta - Dum-Dum-Projektiler (D.-Kugler, D.-Skarp), en Slags Geværskarp, der ved Anslaget sprænges i Stykker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kvælstof. Hans Undersøgelser paa den organiske
Kemis Omraade har spredt Lys over store
Afsnit af denne Del af Kemien; sammen med
Peligot udførte han Undersøgelser over
Træspiritus (1834) og Ætal af Hvalrav og paaviste
disse Stoffers Analogi med Alkohol. Endvidere
skal nævnes hans Opdagelse og Undersøgelse
af Trikloreddikesyren (1839); at Klor kunde
erstatte (substituere) Brint i organiske
Forbindelser, var allerede i enkelte Tilfælde iagttaget
tidligere, men D. sammenfattede 1834 i
Anledning af sine Undersøgelser over Indvirkningen
af Klor paa Terpentinolie og navnlig over
Dannelsen af Kloral af Alkohol Reglerne for
Substitutionsfænomenerne, som han betegnede med
Navnet »Metalepsi«, i flg. 2 Sætninger: 1)
»Udsættes et brintholdigt Stof for den afbrintende
Indvirkning af Klor, Brom ell. Jod, da optager
det for hver udtrædende Brintatom et med
dette lige stort Rumfang Klor, Brom ell. Jod«, og
2) »indeholder Stoffet Vand, mister det den
hertil svarende Mængde Brint uden Erstatning«.
D. udvidede senere sin Opfattelse af
Substitutionsfænomenerne til mange andre kem.
Reaktioner, saaledes at han ved disse antog, at der
Indtraadte en Substitution af lige Ækvivalenter
af forsk. Grundstoffer for hinanden: fra dette
Synspunkt betragtede han Iltningen af Alkohol
til Eddikesyre, Bittermandelolie til Benzoesyre
o. l. D.’s Substitutionsteori har haft
fremragende Bet. for den teoretiske Kemi. D. har ogsaa
interesseret sig for Spørgsmaalet om Størrelsen
af Grundstoffernes Atomvægt; sammen med Stas
har han bestemt Atomvægten for Kulstof o. fl. a.
Grundstoffer. 1869 havde Chemical society i
London tildelt D. Faraday-Medaillen. (Litt.:
Maindron, L’æuvre de J. B. D. [Paris
1886]).
(O. C.). R. K.
Dumasit [dy-], et grønt Klorit-Mineral fra
Vogeserne.
Du Maurier [fr. dymå’rie, eng. dju’må.riei],
se Maurier.
Dumbarton [dam’ba.ətən], Shire i det
sydlige Skotland, begrænset af Argyll, Perth,
Stirling og Lanark samt af Clyde-Bugten. Det
udgør en Del af det gl. skotske Landskab
Lennox, 637 km2 med (1911) 139831 Indb., hvoraf
c. 3000 taler Gælisk. Mod N. og V. er D.
opfyldt af de vestlige Forgreninger af
Grampians-Bjergene, der her i Ben Vorlich naar 943 m.
Bl. de talrige Søer fremhæves Loch
Lomond, hvis Afløb Leven fører til Clyde. Mod
S. findes frugtbart Lavland langs Leven og
Clyde-Floden. Klimaet er mildt og navnlig i
Bjergene meget fugtigt. Agerbrug og Mejeridrift staar
højt, navnlig mod S., hvor Glasgows o. a. store
Byers Nærhed giver Produkterne en høj Pris.
Jordbunden er rig paa mineralske Skatte, og
der er Bjergværksdrift paa Stenkul, Jern, Skifer
og Bygningssten. Industrien er højt udviklet;
i Levens Dal har der fra tidlig Tid været drevet
Blegeri og Farveri, og her findes nu vældige
Bomuldsvæverier og Kattuntrykkerier, medens
der ved Clyde drives storartede Skibsbyggerier
og Maskinfabrikker. Whiskydestillerier og
Ølbryggerier findes i mange af Byerne. Den
nordbritiske Jernbane og Dele af Forth- og
Clyde-Kanalen gaar gennem Grevskabet. I Bjergene
lever Efterkommere af Klanerne Macgregor og
Macfarlane. D. er rig paa Levninger fra
Romertiden, bl. a. findes her Rester af
Antonius-Muren. - Hovedstaden D. ligger 23 km NV. f.
Glasgow ved Leven, nær dennes Udløb i Clyde.
(1911) 21981 Indb. Den har betydelige
Skibsværfter samt Maskinværksteder, Jern- og
Metalstøberier, Savmøller og Rebslagerier og nogen
Skibsfart. D. er de gl. Skotters Dunbreatan
(»Briternes Fort«). Romerne havde her en
Flaadestation, Theodosia. Paa en 73 m høj
Klippe (Rock of D.) ligger en gl Borg, hvor
Maria Stuart opholdt sig en Tid som Barn.
N. f. D. ved Leven ligger Industribyerne
Alexandria og Bonhill.
G. Ht.
Dumb-bell-Taagen [’dam-bə£-] (astron.),
se Ræven.
Dumbshow [’dam∫ou], en Art Pantomime i
det gl. eng. Drama, hvori Indholdet af den flg.
Akt ell. Scene fremstilles. I den ældste eng.
Tragedie, Gorboduc af Norton og Sackville, findes
D. foran hver Akt. Hos Shakespeare træffer vi
det f. Eks. i »Hamlet« (III, 2).
I. O.
Dum-Dum [’dam-’dam], Dam-Dama, By
i britisk Indien, Prov. Bengalen, ligger 10 km
NØ. f. Kalkutta. (1901) 20820 Indb. D. er
Militærstation og har en Fabrik for Tilvirkning af
Ammunition til Haandskydevaaben. Navnet
D.-Kugle stammer herfra.
M. V.
Dum-Dum-Projektiler [’dam-’dam-]
(D.-Kugler, D.-Skarp), en Slags Geværskarp,
der ved Anslaget sprænges i Stykker og
frembringer slore tragtformede Saar. Denne
Sprængning af Skarpet tilvejebringes ved, at den
Kappe af haardere Metal (Nikkel ell. Staal), der
omgiver Skarpets Blykerne, fortil er blevet
svækket ved Afslibning, Udboring ell. krydsvis
Gennemsavning, saaledes at Blyet er blevet blottet
i Skarpets Spids. D. har sit Navn efter Byen
Dum-Dum. Under Englændernes Kampe 1895
med de uafhængige vilde Grænsestammer i
Tschitral (i Kafiristan) havde det vist sig,
at de reglementerede smaakalibrede (7,7 mm)
Geværskarp frembragte saa ubetydelige Saar
og i det hele havde saa ringe Virkning, at de
ikke kunde standse Fjendens Fremrykning. Den
ind. Regering indførte derfor D. til Brug mod
de hel- og halvvilde Grænsestammer. Under den
sydafrikanske Krig ankede Boererne over, at
de eng. Tropper brugte D., hvis Anvendelse
skulde være i Strid med Genfer-Konventionen.
Den eng. Regering hævdede imidlertid, at
Brugen af D. var lovlig, da de ikke var
Hulprojektiler, fyldte med Sprængstof. Desuden kunde
Soldaterne selv, ved at afslibe Spidsen af de
reglementerede Projektiler, saaledes at Blyet
blottedes, forvandle disse til D. Under alle
senere Krige har Modstanderne beskyldt
hinanden for at bruge D., uden at det dog nogen
Sinde er blevet oplyst, at disse er fremstillede
fabriksmæssigt til Krigsbrug. Et Skarp som det
nu reglementerede fr. balle D. lader sig i
øvrigt slet ikke forandre til D., da det er af
massivt Messing. - I Tyskland bruges D., hvis
Kappe er krydsvis gennemsavet, som
Øvelsesammunition paa Skydebaner, hvis
Sikkerhedsbælte er for kort til at optage de langtrækkende
Rikochetter (Opspring) af de sædvanlige Skarp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
