Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duiffopruggar (Tieffenbrucker), Fam. af Instrumentbyggere - Duilius, Gajus, rom. Hærfører, vandt som Konsul 260 f. Kr. en Sejr over Karthagerne - Duim, holl. Navn for cm, ny D.; gi hollandsk og rhinlandsk samt russisk D., se Tomme. - Duisburg, By i Kongeriget Preussen, Rhinprovinsen, ligger 23 km N. f. Düsseldorf - Duit, se Deut. - Duiveland, en Ø i Kongeriget Holland, Prov. Zeeland, Ø. f. Schouwen - Dujardin , Felix, fr. Naturforsker, (1801-1860) - Dujardin, Karel, holl. Maler, se Jardin, du. - Dujardin-Beaumetz, Georges, fr. Læge, (1833-1895) - Dukas, Neofytos, græsk Lærd (1760-1846) - Dukas, Paul, fr. Komponist, (1865- ) - Dukat, et Møntnavn (»Hertugmønt«), der opstod c. 1100 under Opblomstringen af Handelslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Duilius, Gajus, rom. Hærfører, vandt som
Konsul 260 f. Kr. en Sejr over Karthagerne i et
Søslag mellem Mylai og de lipariske Øer.
Sejren skyldtes navnlig Romernes Benyttelse af
Entrebroer, hvorved Karthagernes
Overlegenhed i Manøvreringen ikke kom dem til Nytte.
Han hædredes efter Sejren ved en med
Skibssnabler prydet Søjle (columna rostrata), som
rejstes paa Torvet i Rom. Den Indskrift,
hvormed den var forsynet, er endnu bevaret, men
kun i den Form, hvori den blev fornyet i Beg.
af Kejsertiden.
H. H. R.
Duim [dö^ym], holl. Navn for cm, ny D.;
gl hollandsk og rhinlandsk samt russisk D., se
Tomme.
Th. O.
Duisburg [’dy.sburk], By i Kongeriget
Preussen, Rhinprovindsen, ligger 23 km N. f.
Düsseldorf mellem Rhinen og dens Biflod Ruhr, ved
den 4,5 km lange D.-Kanal, der forbinder de
to nævnte Floder, er Endepunkt for
Mittelland-Kanalen og et vigtigt Jernbaneknudepunkt. 1905
blev de nærliggende Byer Meiderich og Ruhrort,
ved Ruhrs Munding i Rhinen, indlemmede i D.
(1910) 229483 Indb., hvoraf lidt over Halvdelen
er kat. Der er 6 rom.-kat. og 6 luth. Kirker, bl. de
sidste den smukke got. Salvator-Kirke (15. Aarh.).
D. har Gymnasium, Realgymnasium,
Handelsskole, fl. tekn. Skoler og en bot. Have. D.
ligger midt i et rigt Industridistrikt og er selv en
meget betydelig Industriby med Højovne,
Valseværker, Jernstøberier, Maskinfabrikker og
Kedelsmedier og Fabrikation af Tobak,
Kemikalier (Svovl, Salpeter, Soda, Glaubersalt,
Ultramarin, Svovlsyre, Farver og Klorkalk), Asfalt,
Cement, Sæbe, Lys, Stivelse og Sukker,
endvidere har den Skibsværfter,
Bomuldsspinderier, Væverier, Dampmøller, Bryggerier,
Glasværker, Savskærerier og Teglbrænderier.
Forstaden D.-Ruhrort er Sæde for en storartet Jern-
og Staalindustri og har vældige Havneanlæg,
som i nyeste Tid er udvidede og omfatter 128
ha Vandflade og 130 ha Lagerpladser; det er
Europas største Flodhavn. 1911 var Antallet
af ind- og udgaaende Skibe 71594, og der
befordredes 21685807 t Varer. D. er saaledes den
vigtigste af de tyske Rhinhavne og har en meget
betydelig Handel med Kul, Jernmalm, Tømmer,
Korn og Kolonialvarer; der findes en Filial af
Rigsbanken o. fl. a. Banker. D. omtales allerede i
Oldtiden som Castrum Deutonis, i 12. Aarh.
blev den en fri Rigsstad og hørte senere til
Hanseforbundet. Den berømte Geograf Gerhard
Mercator levede her 42 Aar. 1655-1802 var D.
Sæde for et protestantisk Univ.
G. Ht.
Duit [dö^yt], se Deut.
Duiveland [’dö^yfə£ant], en Ø i Kongeriget
Holland, Prov. Zeeland, Ø. f. Schouwen,
hvorfra det skilles ved Dykwasser og Havnen
Zierikzee.
G. Ht.
Dujardin [dyзar’dæ], Felix, fr.
Naturforsker, f. 5. Apr. 1801 i Tours, d. 8. Apr. 1860
som Prof. i Zoologi og Botanik i Rennes. Som
Zoolog beskæftigede han sig fornemmelig med
Studiet af de lavere Dyr, saasom
Indvoldsormene, Polyperne og Infusionsdyrene og har,
særlig paa det sidste Omraade, indlagt sig stor
Fortjeneste, idet han, i Modsætning til
Ehrenberg, paaviste, at disse Dyr havde en meget
simpel Bygning, idet de i Hovedsagen bestod af
en ensartet, kontraktil Masse, den saakaldte
Sarkode - et Begreb der næsten falder
sammen med senere Tiders Cellesubstans eller
Protoplasma. Af hans videnskabelige Arbejder
maa fremhæves: Histoire naturelle des
Zoophytes Infusoires (1841) og Histoire naturelle
des Helminthes (1844).
R. H. S.
Dujardin [dyзar’dæ], Karel, holl. Maler,
se Jardin, du.
Dujardin-Beaumetz [dyзar’dæ-bo’mæ.s],
Georges, fr. Læge, f. 27. Novbr. 1833, d. 16.
Febr 1895, studerede i Paris, blev 1862 Doktor,
1865 Chef de clinique ved Fakultetet, 1870
Hospitalslæge og gjorde sig særlig fortjent under
Paris’ Belejring. Bl. hans Arbejder kan
nævnes: Les troubles de l’appareil oculaire dans les
maladies de la moëlle, L’emploi du phosphore
en médecine, Leçons de clinique thérapeutique
(1878-81; udg. af Carpentier-Méricourt),
Recherches expérimentales sur la puissance
toxique des alcools (1879, sammen med Audigé),
Dictionnaire de thérapeutique, de matière
médicale etc. (4 Bd, 1883-89), L’hygiène
thérapeutique (1888). Endelig grundlagde han 1888
Annuaire de thérapeutique.
G. N.
Dukas [ðukas], Neofytos, græsk Lærd
(1760-1846), har hl. a. skrevet en
gammelgræsk Grammatik (1804, 3. Opl. 1820) med det
Formaal at forbedre det nygræske Sprog ved
Indførelse af Former og Udtryk hentede fra
det gl. Sprog.
K. H.
Dukas [dy’ka], Paul, fr. Komponist, f. 1
Oktbr 1865 i Paris, Elev af Konservatoriet, og
kendt som et af den moderne fr. Musiks ansete
Navne. Han har skrevet Orkesterværker -
Ouverturer til »Kong Lear«, »Götz von
Berlichingen« o. a., Symfonier og den meget spillede
symfoniske Digtning Le sorcier-apprenti efter
Goethe’s: »Der Zauberlehrling« - en
opéra-comique Ariane et Barbe bleue samt større
Klaverkompositioner (Sonate, Variationer); D.,
der 1909 blev Prof. ved Paris-Konservatoriet,
er ogsaa virksom som Musikkritiker. Biografi af
Samazeuilh (1913).
W. B.
Dukat, et Møntnavn (»Hertugmønt«), der
opstod c. 1100 under Opblomstringen af
Handelslivet i Italien efter Korstogene; det bruges
særlig som Betegnelse for Guldmønter af stor
Finhed. Fra Italien (Ducato), særlig fra
Venezia, hvor man i øvrigt mest brugte Navnet
Zecchino, og Firenze, naaede D. Nord paa. I
14. Aarh. prægedes D. som Floreno (Gylden)
i Ungarn og i Böhmen (her særlig af Guld fra
Byen Eules Bjergværker, Ugledukater). D. blev
ogsaa alm. i Tyskland, de beholdt Navnet til
Adskillelse fra de stærkt forringede Guldgylden
og optoges 1559 bl. Rigsmønterne. Efter
Rigsfoden gik der 67 Stk. paa Marken raa, legeret
med 1/72 Kobber, altsaa af Finhed 23 2/3 Karat,
hvilket, naar den preuss. Mark (= 233,8555 g)
lægges til Grund, svarer til 3,4904 g Raavægt af
Finhed 986,111 Tusindedele ell. 3,4419 g Finvægt
= 8 Kr. 53,59 Ø. pr D. I mange tyske og
omliggende Stater sloges D. af samme ell. en lgn.
Vægt og Værdi; Egenskaben af Rigsmønt
mistede D. atter ved Møntoverenskomsten med Wien
af 24. Jan. 1857. Den østerr. og den holl. D. (den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
