- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
490

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duer (Columbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre D. og overhovedet fra de fleste andre
Fugle, var den Mængde, hvori den optraadte, Tal,
som ikke synes at naas af Fuglene paa de
tættest bebyggede Fuglefjelde. Nogen bestemt
Yngle tid synes de ikke at have haft, men under
Rugetiden var vældige Skovstrækninger fyldte
med deres Reder, og efter denne var
Skovbunden dækket med Fuglenes Gødning og al
Plantevækst ødelagt, Masser af Grene knækkede af
det uhyre Antal Reder og Skoven delvis
tilintetgjort. Skønt Ynglefuglenes Tal paa mange
Steder maatte regnes i Millioner, var det dog
intet imod de Skarer, der samledes, naar
Fuglene uden for denne drog omkr. efter Føde.
Audubon giver en malende Beskrivelse af
disse Sværme og de Efterstræbelser, de var
udsat for. Paa Ynglepladserne dræbtes de
udvoksne Unger i uhyre Tal, og paa de Steder,
som Fuglene valgte til Nattekvarter, var der et
Slagteri ud over alt Begreb. Bevæbnede
Folkemængder i fuldstændige Lejre afventede om
Aftenen D.’s Ankomst. Ved Mørkningen kom de i
saadanne Skarer, at Grenene brækkede under deres
Vægt. Op i disse tætte Masser knaldede
Bøsserne ustandseligt, men Knaldene tabte sig
fuldstændig i den forfærdelige Larm. Natten
igennem varede Myrderiet, og om Morgenen var
Jordbunden dækket af Dynger af døde og
saarede Fugle. Menneskene opsamlede, hvad
de havde Brug for, medens hiddrevne Flokke
af Svin mæskede sig med Resten. Saaledes gik
Ødelæggelsen for sig gennem Aaringer; endnu
omkr. 1870 syntes kun ringe Aftagen at finde
Sted, men derpaa tog Tallet af med rivende
Plast. I 90’erne af forrige Aarh. var kun mindre
Flokke tilbage, og uagtet der stadig som ved
alle uddøende Arter dukker Meddelelser op om,
at Fuglen ses her og der, kan der ikke være
Tvivl om, at Vandre-D.’s Saga er ude for stedse.
Foruden Menneskets Efterstræbelser maa
antagelig andre Grunde have medvirket til
Fuglens Udryddelse, men hvilke disse er, kan ikke
let siges. Der menes bl. a., at vældige Sværme
under deres Vandringer skal være omkomne i
den meksikanske Havbugt.

Til ingen D. knytter sig for Mennesket større
Interesse end til Stamformen for de utallige
tamme D.-Racer, Klippe-D. (Columba livia
Gm.) hørende til samme Slægt som vore
Skovduer, en Slægt, der med henved 80 Arter er
udbredt over hele Kloden og for Europæerne
staar som Typen for alle D. Klippe-D. ligner
i Størrelse og Farve ganske den alm. blaa
Maaneds-D., der kaldes Blaaskaden; den er vidt
udbredt, lever paa Klippekyster i Nord- og
Sydeuropa, findes dog ogsaa i Bjergegne inde
i Landet, saaledes i Pyrenæerne, og i store Dele
af Indien lever en i hvert Tilfælde meget
nærstaaende Art ell. Race. Den yngler faatallig og
spredt paa Englands Kyster, derimod i stort
Tal i Skotland, Irland og paa Øerne
deromkring, ligesom den ogsaa paa Færøerne er ret
talrig. Paa Norges Vestkyst har den enkelte
Steder ynglet i stort Tal, men er nu
forsvundet; længst holdt den sig paa Rennesø i
Stavangerfjorden, hvor den sidste blev skudt 1873,
medens enkelte senere har vist sig. I Danmark
vides den ikke truffet, men tilfældige
Omstrejfere vilde ogsaa vanskelig bemærkes, saa lig
den er de tamme D. Paa mange Steder, hvor
den forekommer, er det tvivlsomt, om det drejer
sig om virkelig vilde D. ell. forvildede, ell.
maaske om Bastarder mellem dem. Den ruger i
dybe Klippespalter, hvor den lægger sine to
Æg, yngler antagelig 2 Gange om Aaret. I
Adfærd og Levevis ligner den i øvrigt ganske sine
tamme Efterkommere.

Ring-D., Skov-D. (Columba palumbus L.),
er betydelig større end Klippe-D., en kraftig og
statelig Fugl. Hovedfarven er den hos D.
hyppige graablaa, men Brystet er rødligt med
Metalglans, Halsens Sider grønt metalskinnende
med en hvid Stribe paa hver Side.

illustration placeholder
Fig. 7. Klippedue (Columba livia).


illustration placeholder
Fig. 8. Ringdue (Columba palumbus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free