Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til daglig Brug fæstedes Kjolen op bagtil, saa
at Skørtet viste sig. Det var à la polonaise
(Fig. 52 b). Der bares ogsaa som déshabillé over
Kjolen en Trøje Caraco (Fig. 52 c), der gik
ned over Hofterne og havde vide Læg i
Ryggen. Men 1783 mistede Dronning Marie
Antoinette sit Haar i Barselseng; og de
Rousseauske Teorier sammen med alm. Pengemangel
skabte tarveligere Moder og lavere Coiffurer.
Al ødsel Udstyrelse af Kjolerne forsvandt.
Fiskebensskørterne lagdes af og erstattedes
af Hoftepuder (considérations) og en
postiche bagtil. Eng. Moder fik Indpas.
Damerne optog Herreklæders Snit, gik med Vest
og Frak med brede Omslag paa Brystet og Pelerine, store
bredskyggede Hatte med Fjer og brugte Stok,
Caracoen mistede Rygfolderne; der anlagdes over det
blottede Bryst store Tørklæder af Linon, fichus,
og Forklæder blev endnu en Gang Mode.
Saaledes holdt Kvindedragten sig til Revolutionen.
Da kom Sværmeriet for Antikken, hvis
Tarvelighed opr. passede saa godt til den alm.
Pengenød. Man gik i billigt Stof, indtil Forholdene
bedrede sig efter 9. Thermidor. Carle Vernet
har tegnet et ungt Par fra 1796 (Fig. 53). Det
danser Bøhmervals, som dengang var en
Nyhed. Damen bærer paa sin blotte Krop en
Florskjol, der viser alt; Hals og Arme er bare. Af
Undertøj kender hun kun et Par korte rosa
Trikotages Underbenklæder, Chemise eksisterer
ikke. Paa Fødderne Sandaler, hvis Remme
sner sig op ad de nøgne Ben; paa Tæerne
Ringe. Til at bære denne Nøgenhed fordredes
en statueagtig Velskabthed, og derfor vistes den
kun af særligt udrustede Damer, les
impossibles. Herren er klædt anglomant: habit
carré, forsætlig kort Vest, som ikke naar til
Benklæderne, der er en Mellemting af
Knæbukser og Pantalons. Deres
Lukning sker ved farvede Bindebaand.
Skoene er spidse og udringede. Frisuren à la
Titus, Halstørklædet, cravate, er à l’écrouelle
(Kirtelsvulst). I Ørene Ringe.
19. Aarh.’s Mandsdragt bestaar som ovf.
omtalt af de i 1700 vedtagne 3 Hovedstykker.
Efter en Række Omdannelser af den
gamle Kjol fik dette Højtidsdragtens
væsentligste Klædningsstykke i 19. Aarhundrede den
Form, som er angivet i Fig. 54 og stammer fra
1825. De tidligere lyse ell. stærke Farver holdt
sig endnu i denne »Kjole«, der syedes i brune,
grønne og blaa Farver og med blanke Knapper.
Men med Aarene svandt Farverne, og henimod
1850 fik Sort Eneret. Kjolen 1825 bærer Spor fra
sin Forgænger fra 1800: den høje Krave,
Hakket, som viser Skel mellem Liv og Skøder, og
 |
| Fig. 58. |
|
| Fig. 59. |
|
| Fig. 60. |
|
| Fig. 61. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
