Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobree, Paul, eng Filolog (1782-1825) - Dobrisch (tsch. Dobfis), By i Böhmnen, ligger i en smuk, skovrig Egn 38 km SV. f. Prag - Dobrjanka, By i det sydvestlige Rusland, Guv. Tschernigov - Dobrjansk (Domrjansk), stort Jernværk i Guv. Perm ved Floderne Jaiva og Kama - Dobrogea, se Dobrudsha. - Dobroje, By i Mellemrusland, Guv. Tambov - Dobroljubov, Nikolaj Aleksandrovitsch, russisk Kritiker, (1836-1861) - Dobromil, By i det østerrigske Landskab Galizien - Dobrovsky, Josef, (1753-1829)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Porson’s Udg. af Fotios (2 Bd, 1822 og Leipzig
1823). Efter D.’s Død udkom hans Hovedværk:
Adversaria critica (udg. af Scholefield, 2 Bd,
1831-33; ny Udg. ved Wagner, Berlin 1874-
75) og Lexicon rhetoricum (1834; udg. af Meier,
Halle 1844).
K. H.
Dobrisch [’dåbri∫] (tsch. Dobfis), By i
Böhmen, ligger i en smuk, skovrig Egn 38 km
SV. f. Prag. C. 4000 mest tsch. Indb. og nogen
Industri (Savværk, Bryggeri, Fabrikation af
Sprit og Blysukker). Der findes et smukt Slot
med Park, tilhørende Fyrsten af
Colloredo-Mansfeld. I Nærheden ligger det store
Jernværk Althütten.
G. Ht.
Dobrjanka [da’brjanka], By i det sydvestlige
Rusland, Guv. Tschernigov, c. 9000 Indb., hvoraf
mange hører til Raskolnikernes Sekt. Den
driver betydelig Handel med Landbrugsprodukter,
særlig Korn, Hør, Hamp og Kvæg.
G. Ht.
Dobrjansk [da’brjansk] (Domrjansk),
stort Jernværk i Guv. Perm ved Floderne Jaiva
og Kama, grundlagt 1752. D. var opr. et
Kobberbjergværk, og først da Kobbermalmen var
opbrugt, gik det over til at forarbejde Jern.
Efter 1785 oprettedes Jernvalseværker;
Fabrikken leverer nu foruden Støbegods Ankere,
Jernplader og Stangjern. Til D. hører 20 Landsbyer
med tilsammen c. 5000 Indb.
F. W.
Dobrogea [do’brodзea], se Dobrudsha.
Dobroje [’dåbråje], By i Mellemrusland, Guv.
Tambov, har c. 4000 Indb. Det vigtige »Nikolske
Marked« med kolossal Omsætning af
Klædevarer og Tovværk afholdes hver Decbr.
G. Ht.
Dobroljubov [dabra’ljubåf], Nikoláj
Aleksandrovitsch, russisk Kritiker, f. 5. Februar
1836 i Nishnij Novgorod, hvor Faderen var
Præst, d. 29. Novbr 1861. Han gennemgik det
gejstlige Seminarium i sin Fødeby og kom
derefter til det pædagogiske Institut i Petrograd,
som han forlod 1857 for udelukkende at ofre sig
for journalistisk Virksomhed, idet han blev
Leder af den litterære Kritik ved »Sovreménnik«
(»Den samtidige«), det Blad, ved hvilket den
berømte Belinskij havde virket, og som under
den radikale Tschernyschevskij som
Hovedredaktør endnu paa den Tid var Ruslands mest
indflydelsesrige Organ. Allerede 4 Aar efter
bukkede han imidlertid under for en Brystsyge,
som han havde fremskyndet ved sit rastløse
Arbejde. Efter hans Død udkom hans til Bladet
leverede Afh. under Titlen »D.’s Værker« (4 Bd,
Petrograd 1862, 4. Udg. 1886) i saa store Opl.,
at næppe noget ikke-belletristisk Værk i
Rusland har vundet en lgn. Udbredelse. Af disse
Arbejder maa særlig fremhæves en Analyse af
Gontscharov’s Roman »Oblòmov« under Titlen
»Schto takòje Oblòmovschtschina?« (»Hvad er
Oblomovismen for noget?«) og to store Afh. om
Dramatikeren Ostròvskij under Titlen
»Tjòmnoje tsàrstvo« (»Det mørke Rige« i »Værker«,
Bd. 2). I »Sovreménnik«’ satiriske Anneksblad
»Svistók« (»Fløjten«) gjorde han i Prosa og
Digt Samfundets Svagheder til Genstand for en
bidende og sarkastisk Kritik (»Værker«, Bd 3).
- Hvad D. ydede, var ikke egentlig litterær
Kritik. Det, der interesserede ham ved et
Digterværk, var ikke dets litterære Fortrin, men
Spørgsmaalet om, hvorvidt det gav et sandt og
ægte Billede af Livet og derved bidrog til at
belyse de etiske, sociale og politiske Problemer,
der beskæftigede den intelligente russ. Ungdom
paa hans Tid. Materiale til D.’s Biografi har
Tschernyschevskij givet i »Sovreménnik« 1862
Nr 1.
(K. V.). H. C-e.
Dobromil [då’bråmil], By i det østerrigske
Landskab Galizien ved Jernbanen Przemysl-
Chyrov, har c. 3500 polske Indb., meget besøgte
Kvægmarkeder samt en Saltmine.
G. Ht.
Dobrovský [’dåbråfski.], Josef, f. i
Ungarn 1753, d. i Brünn 6. Jan. 1829, den
slaviske Filologis Grundlægger og den, der
hovedsagelig har givet Stødet til det tschechiske
Sprogs og den tschechiske Litt.’s Genoplivelse i
Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh. Det rigtige
Familienavn var egl. Doubravsky; men ved en
fejlagtig Indførelse i Kirkebogen fik det
Formen D. Skønt begge Forældrene var
tschechiske, var det dog først som 10-aarig Dreng,
at han af sine Kammerater i Latinskolen i
Deutsch-Brod lærte Tschechisk, som han fra da
af betragtede som sit Modersmaal. Efter at han
1768 var kommet til Prag som Student, kastede
han sig med Iver over Studiet af Teologien;
Jesuitterne søgte at vinde den begavede unge
Mand for deres Orden og fik ham 1772 til at
indtræde som Novice i Brünn; men da
Jesuitordenen Aaret efter blev ophævet i Østerrig,
vendte han tilbage til Prag for at fortsætte sine
Studier, der snart begyndte at gaa i national
Retning, efter at han 1776 som Huslærer var
kommet i Huset hos den rige Magnat Grev
Nostic i Prag, hvor han kom i personlig
Berøring med Böhmens bedste Mænd og tilbragte
de lykkeligste Aar i sit Liv. Af hist. Værker i
denne Periode kan nævnes: Scriptores rerum
Bohemicarum (2 Bd, 1783-84) og »Ueber die
ältesten Sitze der Slawen in Europa« (1788),
men det var dog særlig Sproget og Litt., der
fangede hans Interesse. Efter at han havde
publiceret sin »Geschichte der böhmischen
Sprache u. Literatur« (1792; 2. Udg. 1818), fik
han af det kgl. bøhmiske Videnskabernes
Selskab det Hverv at drage til Sverige for i de
derværende Biblioteker at undersøge de
Haandskrifter, som Svenskerne havde ført med sig fra
Böhmen, særlig efter Stormen paa Prag 1648.
Tilbagerejsen gik over Petrograd og Moskva, og
Resultaterne forelagde han i »Literarische
Nachrichten von einer 1792 unternommenen Reise in
Schweden u. Russland« (1796). Derpaa fulgte
andre hist.-filologiske Arbejder: »Die
Bildsamkeit der slaw. Sprachen« (1799), »Slavin« (6
Hæfter, 1806-08), »Glagolitica« (1807),
»Slovanka« (2 Hæfter, 1814) og fremfor alt hans
»Ausführliches Lehrgebäude der böhm. Sprache«
(1809; 2. Udg. 1819), den første videnskabelige
Behandling af et slavisk Sprogs Formlære, der
blev Mønstret for Grammatikkens Behandling i
andre slaviske Idiomer. I disse Værker bliver
der ogsaa for første Gang kastet Lys over
Slægtskabsforholdet til de andre slaviske Stammer
og disses Antikviteter og Sprog, et
Arbejdsomraade, som D. særlig har bearbejdet i »Entwurf
zu einem allgemeinen Etymologikon der slaw.
Sprachen« (1815) og navnlig i sit Hovedværk:
Institutiones linguæ slavicæ dialecti veteris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
