Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 261 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobbeltmikroskop eller Binokularmikroskop, Mikroskop til samtidig Brug af begge Øjne - Dobbeltmisdannelser (Monstra duplicia), de Misfostre, der helt eller delvis repræsenterer to Organismer - Dobbeltmøntfod, Ordning af Møntforholdene med Mønter af begge de ædle Metaller, Guld og Sølv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinkel paa c. 14° med hinanden, svarende til
Vinklen mellem Øjeakserne, naar et Punkt i 25 cm
Afstand iagttages. Billederne gøres i Reglen
oprette ved Hjælp af Porroske Prismer (se
Prismekikkert under Kikkert), paa Fig.
anbragt i Udvidelserne paa Mikroskoprørene. Her
anvendes altsaa 2 ens Objektiver og 2 ens
Okularer. Anvendes næppe til Forstørringer over c. 100.
Bruges især af Læger, saaledes til
Hudundersøgelser, Undersøgelser af Hornhinden
(»Kornealmikroskop«) o. l. - Man kan imidlertid ogsaa nøjes
med eet Objektiv og dele Lyset over dette,
saaledes at den ene Halvdel af hele det Straalebundt,
som ethvert Punkt af Objektet sender ind i
Mikroskopet, tilføres det ene Øje, den anden
Halvdel det andet Øje; Forskellen mellem de to
Billeder i de to Øjne bliver da
tilstrækkelig til at fremkalde Rumopfattelsen. Delingen
iværksættes for Eksempel ved Hjælp af
Totalrefleksion i Prismer, men frembyder
praktiske Vanskeligheder. Paa fuldkomnere og
simplere Maade opnaas Delingen ved det af Abbe
(Firma Zeiss) konstruerede stereoskopiske
Okular, der kan paasættes ethvert
Mikroskop i St f. et alm. Okular. Det er et
Dobbeltokular; de to Okularer, der ikke er ens, danner
en Vinkel paa c. 14° med hinanden;
Delingen af Lyset sker ved partiel Refleksion i et
yderst tyndt planparallelt Luftlag indesluttet
mellem to Glasflader. Her deles hver enkelt
Straale i to Dele, ikke som ovenfor hvert
Straalebundt i to symmetriske Halvdele; de to
Billeder i de to Øjne er derfor identiske, men
gøres tilstrækkelig forsk. til at give
stereoskopisk Virkning ved over Okularerne (i
Okularringen) at anbringe 2 symmetriske
halvcirkelformede Blændere, der afblænder Halvdelen af
hvert Straalebundt; det er for øvrigt nok at
afblænde det ene Okular halvt. En principielt lgn.
Anordning med 2 ens Okularer er nylig angivet
af Jentzsch (Firma Leitz). - Anvendelse
af D. frembyder adskillige Fordele, selv om man
ikke gør Billederne i de to Øjne forsk. for at
opnaa stereoskopisk Virkning. Det er en Fordel
at kunne bruge begge Øjne, fordi man er
vænnet dertil, saa at det trætter mindre, og man
kari udnytte begge Øjnes bedste Egenskaber.
Endelig er der naturligvis Mulighed for, at to kan
se samtidig.
H. M. H.

Dobbeltmikroskop.

Dobbeltmisdannelser (Mónstra duplicia)
kaldes de Misfostre, der helt eller delvis
repræsenterer to Organismer. Til D. regnes
saaledes ikke Fordobling af en Legemsdel eller
et Organ; derimod kan den ene af de to
sammenhængende Organismer være meget
ufuldstændig udviklet (og kaldes da Parasit,
medens den stærkest udviklede Del af Misfosteret
kaldes Autosit). I D. kan de to Organismer
være næsten fuldstændig udviklede hver for sig
og kun forenede paa et mindre Parti (som f.
Eks. de kendte siamesiske Tvillinger o. fl.), ell.
de kan være mere og mere sammensmeltede,
saa at det kan være vanskeligt at afgøre, hvilke
Dele der hører til hvert af de to Fostre. Det kan
være Organismernes øvre ell. nedre Halvdele,
der er smeltede sammen, medens de modsatte
Dele er fri af hinanden. Oftest ligger de to
Organismers Længdeakser parallelle og med
Hovedenden i samme Retning; men stundom ligger
de i hinandens Forlængelse (Isserne
sammenstødende) ell. dannende en Vinkel med
hinanden. Kun meget undtagelsesvis er D.
levedygtige, de fleste er dødfødte ell. dør straks
efter Fødslen. Ikke sjælden bliver denne saa
besværlig, at D.’s Død foraarsages herved.

Der hersker Uenighed om, hvorvidt
Dannelsen af D. skyldes Spaltning af et opr. enkelt
Kimanlæg ell. Sammensmeltning af to
Kimanlæg (Sammenvoksning af Tvillinger). Det sidste
er dog vist det hyppigste. D. forekommer
temmelig sjælden, og endnu langt sjældnere er
Misfostre sammensatte af tre Organismer
(Monstra triplicia).
Lp. M.

Dobbeltmøntfod er Betegnelse for en
Ordning af Møntforholdene, hvorved Mønter af
begge de ædle Metaller, Guld og Sølv, fungerer som
fuldgyldigt Betalingsmiddel efter et i Møntloven
fastsat Værdiforhold, saaledes at det er den
Betalingspligtige, der har Retten til at
bestemme, i hvilket af de to Metaller han vil betale.
Da man i vore Dage er enig om, at der, for at
det Metal, der bruges som Værdimaaler,
virkelig kan udføre denne Funktion, udkræves, at
enhver, der er i Besiddelse af Metallet, enten
gratis ell. mod et ringe Gebyr kan faa det
udmøntet, maa det betragtes som en Betingelse for
den fulde Gennemførelse af D., at Besidderne
saavel af Guld som af Sølv kan faa Metallerne
udmøntede i Statens Møntværksteder efter det i
Loven fastsatte Værdiforhold. Naar et Land har
baade Guld- og Sølvmønter, der er lovligt
Betalingsmiddel, men kun det ene af Metallerne
udmøntes for privat Regning, taler man om
haltende D. (étalon boiteux).

Mange ældre Møntsystemer benyttede baade
Guld og Sølv som Hovedmøntmetal. Det gælder
f. Eks. om fl. af Oldtidens Møntsystemer og om
de større europ. Staters Møntvæsen i
Middelalderen og den nyere Tid (f. Eks. England til
1816). Det i Møntloven fastsatte Værdiforhold
mellem Metallerne var ofte forsk. i de forsk.
Lande, og i nogle Perioder overholdtes der ikke
noget fast Værdiforhold, saaledes at det i hvert
enkelt Tilfælde ved Afslutningen af en
Pengekontrakt bestemtes, i hvilken Pengesort der
skulde betales, ell. Mønterne af det ene Metal
faktisk blev Landets egl. Hovedmønter, saaledes at
de andre modtoges efter en i Forhold til disse
vekslende Kurs. En saadan blandet Brug af de
to Metaller har ogsaa været kendt i Danmark,
idet man ved Siden af Sølvhovedmønterne
udmøntede forsk. Guldmønter (Dukater,
Christiand’orer). For denne Benyttelse af begge
Metaller uden et i Loven fastsat Værdiforhold
har man i den nyere Tid benyttet Betegnelsen
Parallelmøntfond (Duometallisme).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>