- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - divortium (lat.) er i den rom. Ret den alm. Betegnelse for Ægteskabsskilsmisse - divotamente (ital.) eller divoto, mus. Foredragsbetegnelse: andægtig, højtidelig. - divus (lat.), egl. »guddommelig«. I Rom Tilnavn til Kejserne efter deres Død - divæ memoriæ (lat.), salig Ihukommelse. - Diwra, se Dibra. - Dix, John Adams, nordamerikansk Politiker (1798-1879) - dixi (lat.), jeg har talt. Slutningsformel hos lat. Talere - Dixmude, se Dixmuyden. - Dixmuyden (fr. Dixmude), By i det vestlige Belgien, Prov. Vestflandern, ligger ved højre Bred af den lille Kystflod Yser - Dixon, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 130 km NNØ. f. Peoria ved Rock River - Dixon, Hepworth William, eng. Forf. (1821-79) - Dixon, Richard Watson, eng. Digter og Gejstlig (1833-1900) - Dixon Entrance, Stræde paa Vestkysten af Nordamerika - Diyamir, se Nanga Parbat. - dizain (fr.), Strofe, bestaaende af 10 Verslinier. - Diæresis (gr.; Adskillelse, Deling, Opløsning) i Grammatikken: at to sammenstødende Vokaler udtales hver for sig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorvidt det ældste fuldgyldige rom. Ægteskab
confarreatio overhovedet kunde opløses.
confarreatio var dog vistnok som Regel opløselig. Kun
for visse Offerpræster, flamines, gjaldt der
rimeligvis af særlige religiøse Grunde en Undtagelse.
Men Skilsmisseretten har i den ældste Tid kun
tilkommet Manden. Og den har utvivlsomt været
knyttet til visse bestemte, ved den sakrale
Sædvaneret fastslaaede Skilsmissegrunde
(Barnløshed, Ægteskabsbrud). Den har endvidere
sikkert været strengt formbunden. Og det er da
ikke usandsynligt, at vi i den hos
Grammatikeren Festus og i en enkelt Indskrift omtalte
sakralt prægede diffareatio har den ældste Form
for Ægteskabsskilsmisse. Om de religiøse
Ceremonier, der anvendtes, ved vi imidlertid intet
udover, hvad selve Udtrykket diffareatio (af
dis og far, Offerkage af Spelt) sprogligt antyder.
At Præster har været til Stede, ligesom ved
confarreatio, er dog rimeligt at antage. - I
Republikkens senere Tid kunde det da alm.
saakaldte »frie Ægteskab«, der stiftedes
formløst ved Parternes blotte consensus, opløses
dels ved Ægtefællernes fælles Overenskomst
(divortium communi consensu), dels ved den
ene af Ægtefællernes ensidige Ophævelse
(repudium). Skilsmisse communi consensu
foregik endnu paa Justinian’s Tid helt formløst og
uden nogen borgerlig ell. gejstlig Myndigheds
Medvirken. Ægteskabets Ophævelse ved
repudium blev derimod under Augustus ved lex
Julia de adulteriis
bundet til visse Former for
at lette Beviset. Opsigelsen, der som Regel
blev meddelt i et Brev (libellus repudii) og
overbragt af en Frigiven, skulde tilkendegives
i 7 Vidners Nærværelse. Og for at modvirke
hyppige og ubegrundede Skilsmisser indførte
de kristne Kejsere visse Formuestraffe, der
ramte dels den Ægtefælle, der ved sin Brøde,
navnlig Ægteskabsbrud, havde givet den anden
Ægtefælle skellig Grund (justa causa) til at
ophæve Ægteskabet, dels den Ægtefælle, der uden
skellig Grund (sine ulla causa) ensidig
ophævede Ægteskabet. (Litt.: P. F. Girard,
Manuel elémentaire de droit romain, 5. Udg.
[1911], S. 160 ff.).
C. W. W.

divotamente (ital.) eller divoto, mus.
Foredragsbetegnelse: andægtig, højtidelig.

divus (lat.), egl. »guddommelig«. I Rom
Tilnavn til Kejserne efter deres Død, dersom
der ved Senatsbeslutning blev tilkendt dem
Dyrkelse som Guder; først Cæsar (divus
Julius
), dernæst Augustus, Claudius, Vespasian,
Titus, Nerva o. s. v.
A. B. D.

divæ memoriæ (lat.), salig Ihukommelse.

Diwra, se Dibra.

Dix [diks], John Adams, nordamerikansk
Politiker (1798-1879), var f. i New Hampshire
og Officer 1814-28, men drog derefter til New
York, hvor han snart blev en af Statens
ledende Mænd, hørende til det demokratiske
Parti. Han var 1833-39 Statssekretær og
udfoldede særlig Iver for Skolevæsenets Fremme.
1845-49 Unionssenator og søgte 1848 forgæves
Valg til Guvernørposten som Freesoiler. Dette
Brud med det demokratiske Partis Flertal
medførte, at han 1853 ikke optoges i Ministeriet
under Pierce og først Jan.-Marts 1861 blev
Finansminister i Slutn. af Buchanan’s
Præsidentskab. Skønt han selv havde kæmpet for
Sydstatmanden Breckinridge’s Valg til
Præsident imod Lincoln, sluttede han sig dog straks
til Unionens Forsvarere, da Slavestaterne
gjorde Opstand. Under Borgerkrigen udfoldede han
stor Virksomhed med at oprette frivillige
Regimenter og førte selv som General Kommandoen
først i Maryland (1861), senere i New York
(1863-65), hævdende Ro og Orden. 1866-69 var
D. Sendemand i Paris og 1872-74 Guvernør i
New York, valgt af Republikanerne. Han var
desuden den første Direktør for Stillehavsbanen
(1863-68) og ligeledes for fl. andre Jernbaner.
E. E.

dixi (lat.), jeg har talt. Slutningsformel hos
lat. Talere, d. et salvavi animam meam, jeg har
talt og frelst min Sjæl, ɔ: jeg har talt, som
det var min Pligt, og er uden Ansvar for
Følgerne, hvis mit Ord ikke bliver hørt.
Udtrykket er laant fra Ezechiel Kap 3, 18-21, og 33
8-9.
H. H. R.

Dixmude [diks’myd], se Dixmuyd’en.

Dixmuyden [deks’mö^ydən] (fr. Dixmude),
By i det vestlige Belgien, Prov. Vestflandern,
ligger ved højre Bred af den lille Kystflod
Yser, 32 km S. f. Bruges, er Knudepunkt paa
Jernbanen Lichterwelde-Furnes og har
Linnedindustri og Handel med Kvæg, Ost og Smør.
(1911) 3826 Indb. 10. Novbr 1914 blev D. efter
haarde Kampe erobret af Tyskerne.
G. Ht.

Dixon [’diksən], By i U. S. A., Stat Illinois,
ligger 130 km NNØ. f. Peoria ved Rock River.
(1910) 7216 Indb. D. er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og driver stor Jern-, Møllestens-
og Savværksindustri.
H. P. S.

Dixon [’diksən], Hepworth William,
eng. Forf. (1821-79), var knyttet først til The
Daily News
, senere til The Athenæum, som han
redigerede 1853-69. Han har skrevet: John
Howard and the Prison Life of Europe
(1849)
og Life of William Penn (1851). Han har udg.
fl. Rejseskildringer The Holy Land (1865), New
America
(1867) og Free Russia (1870).
I. O.

Dixon [’diksən], Richard Watson, eng.
Digter og Gejstlig (1833-1900). Som Student
i Oxford sluttede han sig til Prærafaelitterne
og var en af Stifterne af The Oxford and
Cambridge Magazine
sammen med Burne-Jones og
William Morris. Hans første Digte: Christ’s
Company and other Poems
(1861) og Historical
Odes
(1863) gik ubemærket hen. Noget mere
Opsigt gjorde Mano, et hist. Digt, skrevet i
terza rima (1883) og Odes and Eclogues (1884).
Hans betydeligste Værk er dog: History of the
Church of England
, hvoraf 1. Bd udkom 1878,
der er et Standardarbejde. 1909 udgav Robert
Bridges: Selected Poems and Memoir of R.
W. D.

I. O.

Dixon Entrance [’diksən-’entrəns], Stræde
paa Vestkysten af Nordamerika, store Ocean
paa 54° n. Br., adskiller Dronning Charlottes
Ø fra Prinsen af Wales’ Ø.
M. V.

Diyamir, se Nanga Parbat.

dizain [di’zæ] (fr.), Strofe, bestaaende af 10
Verslinier.

Diæresis (gr.; Adskillelse, Deling,
Opløsning) er i Grammatikken Benævnelse paa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free