Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diuretika, urindrivende Midler, som forøger Diuresen - Diuretin, en Forbindelse af Teobrominnatrium med salicylsurt Natron - diurna, se acta diurna. - Diurna, d. s. s. Rhopalocera, se Dagsommerfugle. - Diurnale (nylat.), de kat. Gejstliges »daglige« Bønnebog. - Ditis Fidius, rom. Gud, hvis Navn (beslægtet med lat. fides, »Troskab«) alm. benyttedes ved Edsaflæggelse - div., Forkortelse paa Recepter for divide (lat.) del; ogsaa for divus, diva; smlg. divisi. - Diva (ital.: »den guddommelige«), Prædikat, der tillagdes Kejserinderne i det gl. Rom; nu: en fejret Dame - Divan (pers.) Ved en Række Betydningsforskydninger er Ordet blevet Betegnelse for fl. forsk. Ting - Divergens (mat.), se Række. - divergere (lat.), fjerne sig fra hinanden, være af afvigende Mening - diverse (lat), fl. forsk. ell. alle Haande forsk. Personer ell. Ting - Diversion (lat.) er en Bevægelse, der gaar ud paa at skuffe Modstanderen m. H. t. sine egl. Hensigter - divertere (fr.), forlyste, more, adsprede. - Divertikel (lat.). Herved forstaas en Udkrængning fra en naturlig Kanal - Divertimento (ital., fransk Divertissement, »Underholdning«) - Divertissement, se Divertimento. - Dives-sur-Mer, Flække og Havn i det nordv. Frankrig, Dept Calvados - Dividal i Maalselven Herred, Tromsø Amt, en i S. til N. løbende c. 50 km lang Dal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er forsk., snart Hjerte-, snart Nyresygdomme,
snart andre Lidelser, benyttes ogsaa forsk. D.
Valget af D. i det enkelte Tilfælde afhænger
hovedsagelig af Lidelsens Natur, men i det hele
taget er man i den nyere Tid kommet bort fra
Brugen af de meget stærke D., især fra dem,
der tillige virker irriterende paa Nyrerne, f.
Eks. Kantariderne (sp. Flue).
(A. F.). H. I. B.
Diuretin, en Forbindelse af
Teobrominnatrium med salicylsurt Natron, der benyttes som
Lægemiddel. Det er et hvidt krystallinsk
Pulver, der er opløseligt i varmt Vand og i varm
fortyndet Vinaand, men uopløseligt i Æter og
Kloroform og tungtopløseligt i koldt Vand. -
Det saakaldte Knoll’s D. garanteres at
indeholde 48 % Teobromin. D. fremkalder en
forøget Diurese.
(O. C.). R. K.
diurna, se acta diurna.
Diurna, d. s. s. Rhopalocera, se
Dagsommerfugle.
Diurnale (nylat.), de kat. Gejstliges
»daglige« Bønnebog.
Dius Fidius, rom. Gud, hvis Navn
(beslægtet med lat. fides, »Troskab«) alm. benyttedes
ved Edsaflæggelse (Formular: me D. F. ɔ: saa
sandt hjælpe mig D. F.). Romerne ansaa ham
for identisk med den sabinske Guddom Semo
Sancus; begge disse Væsener opfattes af nyere
Forskere som Udtryk for Jupiter’s Genius. Paa
Kvirinalet i Rom fandtes en Helligdom for D.
F., efter Sagnet grundlagt af Titus Tatius.
C. B.
div., Forkortelse paa Recepter for divide
(lat.) del; ogsaa for divus, diva; smlg.
divisi.
Diva (ital.: »den guddommelige«), opr. et
Prædikat »guddommelig«, der tillagdes
Kejserinderne i det gl. Rom; nu: en fejret Dame,
særlig en fejret Sangerinde.
Divan [di,’va.n] (pers.) betyder egl. en
Fortegnelse, hvor de Soldaters Navne blev
opskrevne, der skulde have Sold, og dernæst det
Sted, hvor disse Fortegnelser blev opbevarede.
Ved en Række til Dels ret besynderlige
Betydningsforskydninger er Ordet blevet Betegnelse
for fl. forsk. Ting og er i fl. af disse Tilfælde
ogsaa gaaet over i europ. Sprog. Fra at bet.
Arkiv gik det over til at bet. Statsraad, og i
denne Bet. tales der om den tyrk. Sultans D.
Deraf afledes Bet. Forsamlingsværelse, og da
disse i Orienten almindeligvis kun er forsynede
med lange, flade Sofaer, kan ogsaa et saadant
Møbel betegnes med Ordet D. En særegen Bet.
er det, naar D. bruges om en Digters samlede
Digte; i denne Bet., der i den orientalske Litt.
er alm. forekommende, er det indført i Europa
af Goethe med hans berømte Digtsamling
»Westöstlicher Diwan«.
J. Ø.
Divergens (mat.), se Række.
divergere (lat.), fjerne sig fra hinanden,
være af afvigende Mening. Divergéns,
Meningsforskel, Uenighed; divergént,
afvigende.
diverse (lat.), fl. forsk. ell. alle Haande
forsk. Personer ell. Ting. Bruges foruden i
daglig Tale ogsaa navnlig i Bogholderi som
forkortet Betegnelse for forsk. Debitorer,
Kreditorer ell. Varer, hvor en Notering af alle
Enkeltheder er overflødig. Konto pro d.
bruges som Betegnelse for Konti af forsk. Art.
1) Betegnes ofte saaledes en Konto, paa
hvilken i stærkt sammentrængt Form indføres de i
Kontokurantbøgerne udførlig specificerede
Mellemværender med samtlige
Forretningsforbindelser, 2) betegnes ofte saaledes en Konto, paa
hvilken indføres specificeret imellem hinanden
Mellemværenderne blot med saadanne
Forbindelser, som er af for ringe Bet. til, at det
anses for Umagen værd at give dem hver for sig
en Konto, 3) endelig bruges denne Betegnelse
ikke sjælden om en Konto, paa hvilken
indføres, ofte kun foreløbig, saadanne enkelte
Poster af forsk. Art, som ikke i Øjeblikket med
Sikkerhed hører hjemme paa nogen anden
Konto, og som man ikke anser det for fornødent
at give hver for sig en særlig Konto.
(C. V. S.). Th. O.
Diversion (lat.) er en Bevægelse, der gaar
ud paa at skuffe Modstanderen m. H. t. sine
egl. Hensigter. D. kan saaledes have til Maal at
aflede Opmærksomheden fra det egl.
Angrebspunkt, at faa Modstanderen til at dele sine
Kræfter ell. at faa ham til at forlade det Maal,
han i Øjeblikket forfølger, for at forfølge et
andet. D. kan være saavel strategisk som
taktisk og anvendes saavel i Defensiven som i
Offensiven.
B. P. B.
divertere (fr.), forlyste, more, adsprede.
Divertikel (lat.). Herved forstaas en
Udkrængning fra en naturlig Kanal. D. kan være
en naturlig anatomisk Dannelse (ell.
Misdannelse), saaledes det Meckel’ske D., en
Udkrængning paa Tyndtarmen, Levning efter Ductus
omfalomeseraicus fra Fosterlivet. D. er
dernæst Betegnelsen for Ildkrængninger fra
Spiserør, Urinrør, Blære, Tarm, som opstaar ved, at
Slimhinden i disse Kanaler krænges udad,
hyppigst ved indre Tryk, sjældnere ved ydre Træk.
Ofte skyldes disse D. Forsnævringer, der
ligger foran det udkrængede Sted, saaledes D. af
Spiserøret. Kun rent tilfældige sygelige
Forhold giver Anledning til Behandling af D.
E. A. T.
Divertimento (ital., fransk Divertissement,
»Underholdning«), 1) ældre Betegnelse for de
i en Opera indlagte Danse (navnlig i Frankrig)
- 2) et af fl. forsk. Satser sammensat
Musikstykke for eet ell. fl. Instrumenter; særlig i 18.
Aarh. forekommer Benævnelsen D. for
saadanne Kompositioner, i hvilke Forbindelsen mellem
de enkelte Satser er løsere end i Suiten eller
Sonaten. - 3) d. s. s. Potpourri.
S. L.
Divertissement [-’maŋ], se Divertimento.
Dives-sur-Mer [’di.v-syr-’mæ.r], Flække og
Havn i det nordv. Frankrig, Dept Calvados, ved
højre Bred af den lille Flod D., ikke langt fra
dens Udløb i Havet, har Søbade, Saliner og
Metalindustri. (1906) 3286 Indb. I Middelalderen
var den en betydelig Handelsby og en af de
vigtigste Havne i Normandiet; i Nærheden paa
en Høj slaar en Støtte til Minde om Vilhelm
Erobreren, som 1066 drog ud herfra paa sit
Tog til England.
G. Ht.
Dividal i Maalselven Herred, Tromsø Amt,
en i S. til N. løbende c. 50 km lang Dal, der
fører fra Tragterne ved Altevand til
Øverbygden, Anneks til Maalselven. Gennem Dalen løber
Divielven, hvori dannes Divifoss.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
