Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dilthey, Wilhelm, tysk Filosof (1833-1912) - diluendo (ital.), d. s. s. morendo. - Diluvialtiden, se Diluvium. - Diluvium var opr. en Betegnelse for Aflejringer, der mentes at skylde Syndfloden deres Oprindelse - dim., Forkortelse af diminuendo (s. d.). - Dimbovitza (Dambowitza), venstre Biflod til Arges i Rumænien, udspringer paa de transsilvanske Bjerge - dime, Sølvmønt i de nordamerikanske Fristater, af Værdi 10 cents. - Dimension (mat.) - Dimeter (gr.), Vers bestaaende af to Versfødder (ell. af to Dipodier). - Dimetyl, se Ætan. - Dimetylamin, (CH3)2NH, en sekundær Monoamin - Dimetylanilin, C6H5.N(CH3)2, en blandet alifatisk aromatisk tertiær Amin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bag Brudstykkerne lader øjne en Helhed; hans
Evne til som Historiker at leve sig ind i
svundne Tiders Tænkning grænser ikke
sjældent til det geniale: I en Række af systematiske
Afh., navnlig fra de senere Aar (betydeligst:
»Der Aufbau der geschichtlichen Welt in den
Geisteswissenschaften« [1910]), udformede
endelig D. sin Historiens Filosofi. Grundlaget maa
efter hans Opfattelse være en
analytisk-deskriptiv Psykologi, der klarlægger de i
Historien virkende Menneskers individuelle
Sjæleliv, og derefter gennem Sammenligning naar til
Opstilling af visse Typer. Overalt vil der vise
sig at være en teleologisk Sammenhæng, idet
hver Tid, hver Slægt har sit bestemmende
Maal. De forsk. Mennesketyper inden for
Tænkningen staar som Udtryk for de forsk.
Muligheder for en Opfattelse af Tilværelsen,
Muligheder, som staar uformidlede og ligeberettigede
ved Siden af hinanden. Filosofien bliver derfor
skeptisk i den Forstand, at den ikke opstiller
et System ell. en Lære, og ikke prætenderer
at løse Livsgaaderne, men bliver Læren om,
hvorledes Mennesket i Tidens Løb har kæmpet
med og fundet Forsoning med dem. (En samlet
Udg. af D.’s Værker er paabegyndt efter hans
Død; udkommet er II: »Weltanschauung und
Analyse des Menschen seit Renaissance und
Reformation«).
W. N.
diluendo (ital.), d. s. s. morendo.
Diluvialtiden, se Diluvium.
Diluvium var opr. en Betegnelse for
Aflejringer, der mentes at skylde Syndfloden deres
Oprindelse. Nu anvender Geologerne
Betegnelsen for alle Aflejringer fra Kvartærperiodens
ældste Afsnit, Diluvialtiden. Se i øvrigt
Kvartærformation.
J. P. R.
dim., Forkortelse af diminuendo (s. d.).
Dimbovitza [’dimbovitsa] (Dambowitza),
venstre Biflod til Arges i Rumænien, udspringer
paa de transsilvanske Bjerge, gennemstrømmer
Bukarest og udmunder ovenfor Oltenitza.
M. V.
dime [da^im], Sølvmønt i de nordamerikanske
Fristater, af Værdi 10 cents.
Dimension (mat.). Ligesom man i daglig
Tale siger, at et Stykke af en ret Linie har een
D., Længde, en Flade to, Bredde og Længde, et
Legeme tre, Højde, Bredde og Længde, hvilke
D. maa angives ved en Beskrivelse af den
paagældende Figur, tillægger man i Matematikken
en Linie (ell. Kurve), en Plan (ell. vilkaarlig
Flade) og Rummet henh. 1, 2 og 3 D. i den
Forstand, at et Punkt paa Linien er bestemt
ved een Koordinat (Afstanden fra et fast Punkt),
et Punkt i Planen ved 2 Koordinater, nemlig
de 2 Stykker, man ud fra et fast Punkt skal
gaa i 2 givne Retninger for at komme til
Punktet, et Punkt i Rummet paa samme Maade ved
3 Koordinater. Idet man siger, at Linien
indeholder en enkelt Uendelighed af Punkter,
kommer Planen med sine 2 Koordinater til at
indeholde en dobbelt Uendelighed, Rummet en
tredobbelt. Da Behandlingen af Ligninger med 2
ell. 3 Ubekendte lettes saa meget ved, at man
støtter sig til deres Bet. i den analytiske
Geometri, har man ganske naturligt overført
Geometriens Terminologi paa Behandlingen af
Ligninger med et vilkaarligt Antal (n) Ubekendte,
saaledes at et System af n Værdier for de
Ubekendte siges at bestemme et Punkt, alle
saadanne Punkter danner et Rum med n D., de
af disse Punkter, hvis Koordinater
tilfredsstiller en enkelt Ligning, danner et Rum med
n-1 D., n-1 Ligninger bestemmer en
Kurve, n-2 en Flade; herved opnaas
kortere Udtryk samt Muligheden for at overføre
Sætninger fra Geometrien med 2 og 3 D. En
saadan Geometri med n D. kan godt anvendes
paa noget virkelig anskueligt, idet man i St f.
Punkter sætter andre geometriske Individer,
af hvilke der netop er en n-dobbelt
Uendelighed, f. Eks. Rummets rette Linier, der
bestemmes ved 4 Koordinater. Særlig er Geometrien
med 4 D. blevet dyrket, navnlig af ital.
Matematikere, og man har overført Sætninger til
Rummet med 4 D. fra det sædvanlige Rum og
omvendt paa lgn. Maade som mellem
Stereometrien og Plangeometrien.
Chr. C.
I Overtroens Historie har »den fjerde D.«
spillet en kort, men i sin Tid meget omtalt
Rolle, idet den tyske Astrofysiker Zöllner 1878
paaviste, at de spiritistiske Mediers
mærkeligste Præstationer lod sig forklare ved at
antage, at vort alm. Rum virkelig havde en fjerde
D., cg at Medierne var i Stand til at benytte
denne. Naar de f. Eks. flyttede en Genstand fra
et Sted til et andet gennem den fjerde D.,
maatte Tingen pludselig forsvinde for alm.
Menneskers Øjne og lige saa pludselig igen komme
til Syne, naar den paa ny blev ført ind i det
blot tredimensionale Rum. Paa denne Maade
kunde materielle Genstande føres ind i
fuldstændig lukkede Rum uden at efterlade sig
noget Spor af deres Gennemgang gennem Væggene;
Knuder kunde slaas og løses i endeløse Snore
o. s. v. Alle disse Kunster blev virkelig udførte
af det amer. Medium Slade i Zöllner’s Paasyn,
overensstemmende med Teorien. At det dog
herved væsentlig drejede sig om
Taskenspillerkunster fra Slade’s Side, fremgaar af de
Forhold, hvorunder Forsøgene udførtes; det er i
øvrigt ogsaa senere tilstaaet af Slade
(Proceedings of Soc. Psych. Research, 5. Bd, S. 261).
Ved Zöllner’s Død bortfaldt hele denne Lære
om den fjerde D., som var den alm. Spiritist
for abstrakt og tillige manglede »Aandelærens«
religiøse Bet. (Litt.: Zöllner,
»Wissenschaftliche Abhandlungen« [1.-3. Bd, Leipzig 1878]).
Alfr. L.
Dimeter (gr.), Vers bestaaende af to
Versfødder (ell. af to Dipodier).
K. H.
Dimetyl, se Ætan.
Dimetylamin, (CH3)2NH, en sekundær
Monoamin (se Aminer), findes i mindre Mængde
i Sildelage og kan fremstilles, sammen med
andre Aminer, ved Behandling af Metyljodid
med Ammoniak. D. er en farveløs Vædske, der
koger ved 7,2° og har Vægtfylde 0,687.
R. K.
Dimetylanilin, C6H5. N(CH3)2, en blandet
alifatisk aromatisk tertiær Amin, der afledes af
anilin derved, at to Brintatomer i
Amidgruppen NH2 erstattes af to Metylgrupper,
fremstilles ved Tilledning af Metylklorid til kogende
Anilin ell. i Teknikken ved Ophedning af
saltsur Anilin med Alkohol og befries derpaa for
noget Metylanilin ved Frysning og Presning. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
