Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 177 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diktys fra Kreta, den foregivne Forf. til et gr. Skrift om den trojanske Krig - Dilaceration (lat), Sønderrivning, den Læsionsform, hvorved Bløddele rives fra hverandre - dilacererede Saar, d. s. s. sønderrevne Saar (se Saar). - Dilatation (lat.), Udvidning, kaldes - 1) i Kirurgien de Operationsmaader, hvorved man søger at udvide en forsnævret Kanal til den naturlige Størrelse - 2) Sygelig Udvidning af et Organ, hyppigst bag ved en Forsnævring - Dilatationsblik, Skinneblik, Jernblikstykker med bestemte Tykkelser, der bruges under Lægningen af et Jernbanespor - Dilatationsindretning bruges ved Tilslutningen til Land af en Jernbanebro - Dilatationstrombose. Ved Udvidning af Blodaarerne sker der undertiden Koagulation af Blodet - Dilatator, Dilatatorium kaldes de Instrumenter, som benyttes ved Dilatation - Dilation (lat.), Udsættelse, Henstand, Frist. - Dilatometer, Apparat til Maaling af Vædskers Udvidelse ved Opvarmning - dilatorisk (lat.), opsættende, forhalende, trækkende i Langdrag. - Dild, norsk Dill (Anethum L.), Slægt af Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen) - Dildolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation med Vanddampe af Frøene af Dild - Dilem (Deïlem), skovrigt Bjerglandskab i den østlige Del af den pers. Prov. Gilan - Dilemma (gr.) i gr. Retorik: Figur, med to Muligheder, der udelukker hinanden, og hver for sig fører til Vanskeligheder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dictys Cretensis, Ephemeris belli Trojani), vist i
4. Aarh. e. Kr.; Rester af den gr. Original
haves i Tebtunis Papyri (London 1902). Udgivet af
Meister (1872).
K. H.

Dilaceration (lat), Sønderrivning, den
Læsionsform, hvorved Bløddele rives fra
hverandre enten ved Indvirkning af et ell. andet
spidst ell. halvskarpt Fremmedlegeme, Kroge,
Tandhjul, vilde Dyrs Tænder og Kløer, eller
ved Sprængning, f. Eks. ved Fosterets Passage
gennem Fødselsvejen; her tales dog oftere om
Sprængning, Ruptur.
E. A. T.

dilacererede Saar, d. s. s. sønderrevne
Saar (se Saar)’,

Dilatation (lat.), Udvidning, kaldes 1) i
Kirurgien de Operationsmaader, hvorved man
søger at udvide en forsnævret Kanal til den
naturlige Størrelse (ell. sjældnere udvider en
Kanal ud over det normale). D. foregaar
undertiden alene ved Hjælp af Hænder og Fingre
(digital D.), f. Eks. ved Endetarmen; her
har man ogsaa, men vist fejlagtig benyttet
Ordet brisement forcé (s. d.). I andre Tilfælde
anvendes forsk. Instrumenter til D.; saadanne
kaldes i Alm. Dilatatorer, i nogle Tilfælde
benyttes herom Navnet Bougie f. Eks. ved D.
af Urinrør ell. Tarm, ved andre Tilfælde
Navnet Sonde, f. Eks. Bowman’s (se Bowman)
ved Taarekanalen. D. af Fistler og D. af
Livmoderen søges undertiden opnaaet ved i
Kanalen at indføre et Legeme, der ved at
indsuge Fugtighed udvider sig (Lammaria,
Pressesvamp). 2) Sygelig Udvidning af et Organ,
hyppigst bag ved en Forsnævring, f. Eks. D. af
Tarmen, Mavesækken, Blæren, Hjertet.
E. A. T.

Dilatationsblik, Skinneblik, er
Benævnelsen paa nogle smaa, vinkelbøjede
Jernblikstykker med bestemte Tykkelser, der
bruges under Lægningen af et Jernbanespor for at
sikre, at Skinnerne lægges med et passende
Spillerum, saaledes at Varmeforlængelsen kan
foregaa, uden at der fremkommer farlige
Længdekræfter i Sporet. - Naar en Skinne er
udlagt, anbringes Skinneblikket ved dens frie
Ende, saaledes at den ene Fløj hviler paa
Skinnehovedet og den anden hænger lodret ned
foran Skinneenden. Den paafølgende Skinne
lægges derefter op imod Blikket, og
Mellemrummet mellem de to sammenstødende Skinner
kommer følgelig til at svare til Skinneblikkets
Tykkelse. Ved de forsk. Temp. bruges
Skinneblik af forsk. Tykkelse, idet
Skinnemellemrummene maa afpasses efter Temp. Ved
Udlægning af Spor af 15 m Skinner bruger de
danske Statsbaner saaledes for Tiden følgende
Mellemrum:

Lufttemperatur i Celsiusgrader								Spillerum i mm
Mindre	end	+	25°	Større	end	+	15°	6
-	-	+	15°	-	-	+	5°	8
-	-	+	5°	-	-	÷	5°	10

J. F.

Dilatationsindretning bruges ved
Tilslutningen til Land af en Jernbanebro med
Jernoverbygning for at skaffe Understøtning for Hjulene
ved det Spillerum i Skinnestrengen, der kan
fremkomme p. Gr. a. Broens Længdevariationer
ved vekslende Temp. Der har været udført
forsk. Konstruktioner: Bladstød, udvendige
høje Bærelasker ell. en
Tunge-Konstruktion, lgn. den ved Sporskifter. D.
anvendes i Alm., naar Broens Længde
overskrider c. 40 m.
A. O-d.

Dilatationstrombose. Ved Udvidning af
Blodaarerne sker der undertiden Koagulation
af Blodet i disse. En saadan D. forekommer
undertiden ved Svangerskab og Barselseng i
nogle af Underlivets Blodkar og kan give
Anledning til Tilfælde af Blodprop.
E. A. T.

Dilatator, Dilatatorium kaldes de
Instrumenter, som benyttes ved Dilatation. Saaledes
f. Eks. Hegar’s D. til Udvidning af Livmoderen,
Næsen, syn. Bougie.
E. A. T.

Dilation (lat.), Udsættelse, Henstand, Frist.

Dilatometer, Apparat til Maaling af Vædskers
Udvidelse ved Opvarmning. Silbermann’s
D., se Alkoholometri.
K. M.

dilatorisk (lat.), opsættende, forhalende,
trækkende i Langdrag.

Dild, norsk Dill (Anethum L.), Slægt af
Skærmplanterne (Pastinak-Gruppen) med een
Art, Have-D. (A. graveolens L.), en enaarig,
0,80-1 m høj, urteagtig Plante med 2-3 Gange
fjersnitdelte Blade, hvis Afsnit er traadformede.
Skærmene mangler saavel Storsvøb som
Smaasvøb, og Blomsterne er gule. De ovale Frugter
bliver 3 à 4 mm lange og har kraftigere
Rygribber end hos alm. Pastinak. Have-D. vokser vildt
i Sydeuropa og det sydvestlige Asien; den er
tidlig blevet dyrket som Læge- og
Krydderiplante saavel hos Jøder som hos Romere. Nu
om Stunder har Planten kun Bet. som
Krydderurt, idet Skærmene anvendes ved Syltning
af Agurker; den dyrkes alm. i Danmark og
Norge og vokser ofte forvildet i Nærheden af
Haver.
A. M.

Have-D. dyrkes i Køkkenhaven som oftest
som Bikultur paa Aspargesbedene, og har man
kun saaet den een Gang, formerer den sig ved
Selvsaaning; man har derfor ikke anden
Ulejlighed af den end hvert Foraar at luge de
Planter bort, som der ikke er Brug for.
L. H.

Dildolie, en æterisk Olie, der faas ved
Destillation med Vanddampe af Frøene af Dild,
Anethum graveolens. Den er farveløs, men
bliver ved Opbevaring lysegul, lugter baade af
Kommen og Dild og anvendes i ringe Mængde
til Parfumering af Sæber og til Likører.
Samme Anvendelse finder Ostindisk D. af
Anethum Sowa, der har en noget anden Lugt end
den europ. D.
K. M.

Dilem (Deïlem), skovrigt Bjerglandskab i
den østlige Del af den pers. Prov. Gilan,
strækker sig fra den nordlige Skraaning af
Elburs-Bjergene indtil det kaspiske Hav.
M. V.

Dilemma (gr.) betegner i den græske Retorik
en Figur, der opstiller to Muligheder, der
udelukker hinanden, og som hver for sig vilde føre
til Vanskeligheder, der gør det farligt at vælge
imellem dem. I Logikken betegner D. en
toleddet Antagelse.: Hvis A er, maa B ell. C være;
nu er hverken B ell. C og kan ejheller være,
altsaa er A ikke og kan ikke være. Har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>