Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dianthus L. (Nellike), Slægt af Nellikefam. (Nellike-Gruppen), Urter med græslignende og ofte blaagrønne Blade - Diapason, hos Grækerne og senere hos de lat. Musikskribenter i Oldtiden og Middelalderen Betegnelsen for en Oktav - Diapedesis (gr.), Gennemvandring, benyttes om Blodets Udsivning gennem Karvæggene uden synlige Læsioner - Diapenia, Diapensiaceæ, se Fjældprydfamilien. - Diapente, gr. Betegnelse for Kvinten. - Diapositiv kaldes et som Regel fotografisk Billede paa gennemsigtigt Underlag - Diapsefisis (gr.), i det gamle Athen en Afstemning om Medlemmernes Berettigelse til at bære Borgernavnet - Diar *c: Guder, var iflg. Snorre's »Heimskringla« Betegnelsen for de tolv Guder - Diarbekr (Diarbekir), tyrk. Vilajet i Kurdistan - Diarium (lat.), Dagbog, Kladde. - Diark (bot.), se Rod. - Diarki (gr.) ell. Biarki (lat.-gr.), Dobbeltherredømme - Diarre (gr.) er den sygelige Tilstand, hvorved Ekskrementerne udskiltes i tyndflydende Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afskæring. De fyldtblomstrede formeres ved
Stiklinger, de enkeltblomstrede ved Frø, som saas
i Juni paa kold Bænk; de unge Planter prikles
og udplantes i September. Til Plantning paa
Stenhøj egner sig D. alpinus L. (Alperne),
rosenrød Blomst, og D. cæsius Sm. med sartrosa
Blomster. De formeres ved Frøudsæd, den
sidste ogsaa ved Deling. D. Caryophyllus L. ell.
Have-N. bruges saavel til Pottekultur som til
Dyrkning paa Friland og forekommer i en stor
Mængde Varieteter med ensfarvede og
forskelligfarvede Blomster. De formeres ved
Aflægning i Slutn. af Juli til midt i Aug.; de unge
Planter kan have dannet Rod efter 4-6 Ugers
Forløb, de skilles da fra Moderplanten og
plantes i Smaapotter, som nedgraves i en kold
Bænk. Naar Planterne er komne i Vækst,
aftages Vinduerne, som først lægges paa igen,
naar Nattefrosten begynder. Ved Omsats om
Bænken og rigelig Dækning sørger man for at
holde Frosten ude i Løbet af Vinteren. De
udplantes paa Blivestedet i Maj. Frøformering
benyttes, hvor det gælder om at skaffe mange
Planter, og hvor man ikke ønsker at bevare
Blomster af bestemte Farver.
Fremgangsmaaden er den samme, som er angivet for
Fjer-Nellike. Endelig kan de ogsaa formeres ved
Stiklinger, men de andre Formeringsmaader
foretrækkes. Til Pottekultur anvendes gl
Varmebedsjord blandet med noget Sand og
velforraadnet Kogødning. De maa passes med
jævnlig Opbinding og anbringes bedst paa
fritstaaende Stilladser, hvor man ved at lægge
Vinduer over kan skærme dem for stærk
Nedbør.
L. H.
Diapason [gr. -’so’n, fr. diapa’zå, eng. da^iə
’peiZən] (gennem alle Strenge ɔ: alle Systemets
Toner, saavel de diatoniske som kromatiske og
enharmoniske) var hos Grækerne og senere hos
de lat. Musikskribenter i Oldtiden og
Middelalderen Betegnelsen for en Oktav. - Hos
Franskmændene betegner D. Toneomfanget for
de forsk. Instrumenter ell. Sangstemmer,
endvidere Kammertonen og endelig selve
Stemmegaflen, der angiver
Kammertonen. - I England betyder open d. en aaben
Orgelpibe, Principalstemme, i Modsætning til
stopped d., Gedackt.
S. L.
Diapedesis (gr.), Gennemvandring, benyttes
om Blodets Udsivning gennem Karvæggene uden
synlige Læsioner ell. Forandringer af disse og
endvidere om de hvide Blodlegemers
Udvandring gennem Karvæggen (se Betændelse
og Blødning).
Lp. M.
Diapensia, Diapensiaceæ, se
Fjældprydfamilien.
Diapente [gr. -’a’-] (ell. dioxia), gr.
Betegnelse for Kvinten.
Diapositiv kaldes et som Regel fotografisk
Billede paa gennemsigtigt Underlag.
Underlaget er oftest Glas, men kan ogsaa være
Celluloid, Gelatine, gennemsigtigt Papir o. l. Det
fot. D. kan fremstilles paa »vaade Plader«, som
Kulfotografi og paa Klorsølvplader
(Diapositivplader). D. anvendes til levende Billeder,
Lysbilleder, til Fotokeramik og Fotogravure.
C. E. A.
Diapsefisis (gr.), i det gamle Athen en
Afstemning inden for alle Demer (se Demos)
ell. i en enkelt Demos om Medlemmernes
Berettigelse til at bære Borgernavnet.
Afstemningen var hemmelig; gik den en imod, mistede han
sin Borgerret, og hvis han appellerede til en
Domstol, og denne bekræftede Demens
Afstemning, solgtes han som Slave. Den ældste D., vi
kender, fandt Sted kort efter Peisistratidernes
Fordrivelse, en anden meget omfattende Aar
445 f. Kr.
K. H.
Diar ɔ: Guder, var iflg. Snorre’s
»Heimskringla« Betegnelsen for de tolv Guder, der
sammen med Odin grundlagde Asedyrkelsen i
Upsala. Ordet findes tidligst i 10. Aarh. og
er laant fra irsk dé, dia, Gud; ogsaa Snorre’s
Fortælling, at de 12 Guder dyrkedes sammen,
er af tvivlsom Ægthed (jfr. As).
A. O.
Diarbekr (Diarbekir), tyrk. Vilajet i
Kurdistan, 37500 km2, c. 470000 Indb.
Hovedstaden D. ligger ved højre Bred af Tigris 620 m
o. H. og har c. 34000 Indb. Byen hæver sig fra
Flodbredden op ad en Basaltklippe, paa hvis
Top findes Ruiner af et Citadel. Den er Sæde
for romersk-katolske Ærkebisper af det
armeniske og det syrokaldæiske Ritus, en ortodoks,
en jakobitisk og en nestoriansk Biskop.
Foruden Kirker findes mange Moskeer, Bade og
Karavanseraier. Der tilvirkes Lædervarer,
Lervarer, Vaaben og Tøjer. D. hed i Oldtiden
Amida og kaldes af Tyrkerne Kara Amid, var
under Konstantin den Store en vigtig rom.
Fæstning, erobredes 359 af Perserne og var
derefter skiftevis i Romernes og Persernes Magt,
erobredes c. 640 af Arabere af Stammen Bekr,
stod i den senere Middelalder dels under
østromersk Herredømme, dels under uafhængige
turkmenske og kurdiske Fyrster, plyndredes
1394 af Timur Lenk, erobredes 1515 af den
tyrk. Sultan Selim I.
M. V.
Diarium (lat.), Dagbog, Kladde.
Diark (bot.), se Rod.
Diarki (gr.) ell. Biarki (lat.-gr.),
Dobbeltherredømme, enten om to sideordnede
Regenter, f. Eks. de spartanske Konger ell. de rom.
Konsuler, ell. om to hinanden indskrænkende
Statsmagter, f. Eks. en Regent og Folkets (ell.
Adelens) Repræsentation.
K. H.
Diarre (gr.) er den sygelige Tilstand,
hvorved de under Fordøjelsesprocessen dannede, til
Legemets Ernæring uskikkede Produkter,
Ekskrementerne, udskiltes i mere ell. mindre
tyndflydende Tilstand og tillige som oftest hyppigere
end normalt. D. er imidlertid ikke nogen særlig
Sygdom, men kun et Symptom paa en saadan,
og forekommer under mange forsk. Forhold.
D. skyldes som oftest en Lidelse i selve
Tarmkanalen, men kan ogsaa fremkaldes ad
reflektorisk Vej, ved Paavirkning fra
Centralnervesystemet, f. Eks. ved Skræk. Udseendet af
Udtømmelserne ved D. er forsk. fra det under
normale Forhold, ikke alene ved Forandringer i
Konsistens, der kan veksle fra grødet til
fuldstændig vandig, men ogsaa ved Farve, Lugt.
Som oftest er de diarroiske Udtømmelser
lysere end normalt, til andre Tider stærkt
grønlig farvede ved en forøget Tilblanding af Galde
og ved Udeblivelse af dennes Omdannelse p.
Gr. a. Tarmindholdets hurtige Passage gennem
Tarmkanalen. Udtømmelserne kan ogsaa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
