Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Désaugiers, Marc Antoine Madeleine, fr. Vise- og Vaudevilleforfatter, (1772-1827) - Desaulesit, Mineral, et vandholdigt Silikat af Nikkel og Zink - Desault, Pierre Joseph, fransk Kirurg,(1744-1795) - Desault's Bandage omgiver Bryst, Skulder og den ene Arm, som ved Bandagen fikseres til Kroppen og holdes løftet - désaveu, i fr. Proces: Adgang til at fralægge sig Følgerne a.f de af hans Sagfører (avoué) foretagne Handlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Desaulesit [-åle-], Mineral, et vandholdigt
Silikat af Nikkel og Zink, er amorft og grønt
og forekommer sammen med purpurfarvet
Flusspat i Trotter mine, Franklin Furnace i New
Jersey.
(N. V. U.). O. B. B.
Desault [dö’so], Pierre Joseph, fransk
Kirurg, f. 6. Febr 1744 i en Landsby i
Haute-Saône, d. i Paris 1. Juni 1795. Han undervistes
først af sin Fødeegns Kirurg, besøgte derpaa i
3 Aar Belfort’s Militærhospitaler og drog
derefter 1764 til Paris, hvor han fandt udmærkede
Lærere i Antoine Petit, Louis, Morand og
Sabatier. For at eksistere maatte han undervise
i Matematik, og fra 1766 begyndte han at give
Kursus i Anatomi og Kirurgi, hvorved han blev
Skaberen af den fr. kirurgiske Anatomi. Han
gjorde sig allerede da bekendt ved forsk.
Opdagelser, saaledes af D.’s Bandager, ved Brud
af Nøglebenet, anbefalede den lige
Amputationskniv i St f. den seglformede, fik atter indført
den siden Paré’s Tid glemte direkte
Underbinding af Arterierne og talrige andre Ting. Efter
10 Aars Virksomhed blev han Medlem af
Collège de chirurgie og af Académie royale de
chirurgie. 1782 blev han Kirurg ved Charité, 1788
ved Hôtel Dieu, dette uhyre Hospital, hvor der
dengang under Nonnernes Herredømme
herskede de skrækkeligste Forhold. Han var her
kommet paa sin Plads, han indsaa, til hvor
stor Hjælp Undervisningen ved et saa stort
Hospital kunde være, og med en utrolig Energi
og Standhaftighed overvandt han alle de
Hindringer, som Nonnerne og misundelige Kolleger
lagde ham i Vejen. Han var den første, der
grundede en klinisk kirurgisk Undervisning i
Frankrig, og han blev snart berømt over hele
Verden. Fra alle Lande strømmede Studerende
til ham, og han havde stadig omtr. 400 Elever.
Han ofrede sig aldeles for sin Virksomhed som
Kirurg og Lærer dg tog endogsaa Bolig paa
Hospitalet for altid at være ved Haanden. Der
er næsten intet Punkt af Kirurgien, som han
ikke har reformeret, og der er sikkert ingen
Kirurg, der har faaet et saa stort Navn og dog
har skrevet saa lidt. Af de Operationsmetoder,
D. har indført, og som har holdt sig til vore
Dage, skal nævnes hans Underbinding ved
Aneurismer og hans Operation for Hareskaar,
navnlig det dobbelte. Han indførte Fodring med
Sonde ved Læsioner af Spiserøret,
Laryngotomien og Sonderingen af Luftrøret. Han fjernede
den ene Halvdel af Strumasvulsterne paa
Halsen, aabnede Hjerteposen ved Vandansamlinger
i denne og veg ikke tilbage for at aabne
Underlivet for at gøre Indsnit i Galdeblæren ved
Stendannelse i den. Ogsaa forsk.
Tarmoperationer (Tarmfistler, Brok) er benævnte efter D.
Hans Meninger blev kendte gennem hans
Elever og navnlig gennem den paa hans Initiativ
oprettede Journal de chirurgie, hvoraf der 1791
-92 udkom 4 Bd. Skønt han var Medlem af
Comité de santé des armées, undgik han ikke
1793 midt under en Forelæsning at blive
arresteret, men efter 3 Dages Forløb blev det
nødvendigt at løslade ham. Aaret efter blev han
Lærer ved École de santé, der opstod ved en
Sammensmeltning af Faculté de médecine og
Collège de chirurgie, men han sympatiserede
ikke med denne Skole. Længe var han ikke
ansat derved, inden han døde efter faa Dages
Sygdom. Hans Elev Bichat udgav hans Æuvres
chirurgicales (3 Bd, 1798-1803). (Litt.:
Labrune, Étude sur la vie et les travaux de D.
[Besançon 1868]). (G. N.). J. S. J.
Desault’s [dö’sos] Bandage [-’da.sjə] (Navnet
efter ovenn. P. J. Desault) lægges med et 8-10
m langt, haandsbredt Bind, hvis Ture omgiver
Bryst, Skulder og den ene Arm, som ved
Bandagen fikseres til Kroppen og holdes løftet.
D. B. anvendtes forhen mere end nu - ligesom
overhovedet en Del af de klassiske Bandager
-, hvor man vilde bandagere en brækket
Overarm ell. Nøgleben. Men selv om den fuldt ud
regulære D. B. nu sjælden lægges, benyttes dog
ofte Anlæggelsen af Bind efter det samme
Princip, nemlig dels Cirkelture, dels op- og
nedgaaende Ture over begge Skuldre.
E. A. T.
désaveu [deza’vø], i fr. Proces Betegnelse
for den Adgang, der inden for visse Grænser
tilkommer en Part til at fralægge sig Følgerne
af de af hans Sagfører (avoué) foretagne
Handlinger, »desavouere« disse. M. H. t. Sagførerens
Adgang til at optræde paa Partens Vegne
sondres der nemlig mellem 3 Grupper af Tilfælde.
Visse Ting er en Sagfører overhovedet
ubeføjet til at foretage uden at fremlægge
udtrykkelig Fuldmagt dertil. Andre Ting anses for
altid at høre med til Sagførerens Beføjelser,
saaledes at Parten ubetinget bindes ved, hvad
Sagføreren i saa Henseende foretager. Men endelig
er der en Række Skridt, som Sagføreren vel
anses beføjet til at foretage uden speciel
Bemyndigelse, men som dog ophører at binde
Parten, naar denne gennem en d. udtrykkelig
fralægger sig dem. Herhen hører iflg. Code de
proc. civile, at en Sagfører tilbyder, erkender
ell. samtykker i noget. Praksis analogiserer
imidlertid til forsk. andre Tilfælde, derunder
ogsaa til det, at en Sagfører optræder for en
Part uden at være engageret ell. efter at være
afskediget. Endvidere analogiseres til forsk.
Handlinger, foretagne paa en Parts Vegne af
en huissier (s. d.).
Betingelserne for, at en d. overhovedet kan
gøres gældende, er selvfølgelig, at Parten ikke
har bemyndiget vedk. Sagfører ell. huissier til
at foretage det paagældende Skridt og heller
ikke har ratihaberet det (saadan Batihabition
kan bl. a. ligge deri, at Parten er til Stede i
Retten og, uden at protestere, hører paa, at
Sagføreren f. Eks. gør Modparten en ell. anden
Indrømmelse), samt endelig at han vil lide Tab,
hvis han skal være bundet derved. En d. kan
referere sig til processuelle Skridt, foretagne
enten inden selve Sagens Anlæg, ell. under
denne i samme ell. foregaaende Instans. Den maa
foreligge skriftlig, forkyndes for vedk. avoué
ell. huissier saavel som for Modparten og
forelægges derefter Retten, som træffer
Bestemmelse derom enten særskilt ell. i Forbindelse
med selve Dommen i Sagen. Hvis en d. findes
begrundet, fritages Parten for Følgerne af den
paagældende Handling og faar eventuelt
Erstatning tilkendt; paa den anden Side bliver han
erstatningspligtig, hvis han befindes ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
