Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Casimir, fr. Digter, (1793-1843) - 2) Germain (1790-1868), skrev Vaudeviller og Operatekster - Delaware, en af de 13 opr. Stater i U. S. A. - Delaware, By i U. S. A., Stat Ohio; ligger 40 km N. f. Columbus - Delaware, D. River, Flod i den østlige Del af U. S. A., udspringer i Staten New York paa Vestsiden af Catskill-Bjergene - Delaware-Bugten, D. Bai, Bugt paa Østsiden af U. S. A., afsættes af Atlanterhavet - Delawarer, ved Europæernes Ankomst Fællesnavnet for de til Algonkinerne hørende Indianerstammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Langt ringere Interesse vakte de senere
Stykker: Une famille au temps de Luther (1836),
Tragedie i een Akt, den politiske Komedie La
popularité (1838), Tragedien La fille du Cid (1839)
og Lystspillet Le conseiller-rapporteur (1841).
Han forenede sig ogsaa med Scribe for at blive
delagtig i dennes Scenelykke; deres Samarbejde
skyldes Stykkerne La somnambule og Le
diplomate. Paa ny undervejs til Syden for sit
svækkede Helbreds Skyld døde han i Lyon. Hans
elskværdige Temperament vandt ham mange
Venner. Som Digter kappedes han i sin Tid
med Béranger, Lamartine og Scribe om at være
Publikums Yndling, dels ved sin smagfulde og
elegante Teknik, dels ved sin varme
Lejlighedslyrik, dels ved sin Mæglen mellem Klassicisme
og Romantik. Senere blegnede hans Værker
stærkt. Le Havre har rejst ham et Monument.
Hans Æuvres complètes er udkomne 1845 (6
Bd), 1851 (4 Bd) og sidst 1885. (Litt.:
Vuacheux, C. D. [1894]; Favrot, Études sur
C. D. [1894]).
2). Germain (1790-1868), ovenn.’s Broder,
skrev Vaudeviller og Operatekster. Med Scribe
forfattede han Teksterne til Auber’s La muette
de Portici (1828) og til Meyerbeer’s Robert le
diable (1831) og Les Huguenots (1836), med sin
Broder Teksten til Halévy’s Charles VI (1843).
S. Ms.
Delaware [’de£əwæ.ə], en af de 13 opr.
Stater i U. S. A., ligger mellem 38° 28’ og 39° 50’
n. Br., grænser mod S. og V. til Maryland, mod
N. til Pennsylvania, mod NØ. til New Jersey
og omfatter den nordøstlige Del af Halvøen
mellem Chesapeake- og Delaware-Bugterne.
Arealet er 5310 km2 med (1910) 202322 Indb.
ell. 38 pr km2. Landet er for største Delen fladt,
kun mod N. bakket. I Bakkelandet og langs D.
River er Jordbunden frugtbar, i den øvrige Del
sandet; Kysten er lav og sumpet; i S. strækker
sig den 20 km lange Cypress Swamp. En
Mængde smaa Floder (Creeks) udgyder sig i
Havet og i D. Bai. Klimaet er mildt med en
aarlig Middeltemp. paa c. 12°, og det er sundt,
bortset fra de sumpede Kystegne. Af Arealet er
over 60 % opdyrket, og omtr. 20 % er endnu
Skov. Staten er endnu en udpræget
Landbrugsstat, skønt dens Landbefolkning ligesom i fl.
af Nabostaterne længe har været i Aftagende,
cg i de senere Aar er der sket en Forskydning i
Landbruget, idet man fra Kornavl mere er gaaet
over til Avl af Træfrugter, Tomater o. l.
Havevækster. Ved Kysterne er Fiskeriet og
Østersavlen i Opkomst. Bjergværksdriften er
ubetydelig, og dens aarlige Udbytte beløber sig kun til
c. 3 Mill. Kr., hvoraf Størstedelen falder paa
Byggesten. Industrien sysselsatte 1909 21000
Arbejdere, og der tilvirkedes Varer til en Værdi
af godt 300 Mill. Kr. Industrien er navnlig
samlet i Statens største By Wilmington. Statens
Jernvejsnet udgjorde 1904 540 km, hvortil kom
210 km elektriske Baner. Fra D. Bay til
Chesapeake Bay er anlagt en Kanal. Af Befolkningen
1910 var 31181 Negre og Mulatter, medens der
af Indianere, Kinesere og Japanesere kun
fandtes enkelte Individer. Af den hvide Befolkning
var 17500 Personer født udenfor U. S. A., og
bl. dem fandtes 500 Kanadier, 2000 Englændere
og Skotter, 4000 Irlændere, 400 Danske, Norske
og Svenske, 2600 Tyskere, 1000 Østerrigere, 2900
Italienere og 3500 Russere. Af Befolkningen over
10 Aar var 1910 8 % Analfabeter; men heraf
faldt langt den største Del paa Negrene. I
øvrigt er Folkeoplysningen god. Ifølge D.’s
Forfatning af 1831 vælges Guvernøren og de 9
Senatsmedlemmer paa 4 Aar, og de 21
Repræsentanter paa 2 Aar. Til Nationalkongressen
sender D. 2 Senatorer og 1 Repræsentant.
Hovedstad er Dover. - D. er Hoveddelen af den
opr. sv. Koloni Ny-Sverige og bebyggedes
1630-31 af sv. Kolonister. 1655 blev Kolonien
erobret af Hollænderne. 1664 blev den taget
af Englænderne, under hvem den en Tid var
forenet med Pennsylvanien, indtil D. 1703 fik
sin egen Regering. 1776 sluttede D. sig til
Unionen. (Litt.: F. Vincent, A history of the
state of D. [Philadelphia 1870]).
H. P. S.
Delaware [’de£əwæ.ə], By i U. S. A., Stat
Ohio; ligger 40 km N. f. Columbus. (1910) 9070
Indb. D. er Sædet for det 1845 stiftede
wesleyanske Univ. og har en Mineralkilde samt talrige
Fabrikker.
H. P. S.
Delaware [’de£əwæ.ə], D. River, Flod i
den østlige Del af U. S. A., udspringer i Staten
New York paa Vestsiden af Catskill-Bjergene
med to Kildefloder, Mohawk-River og
Popacton; efter Foreningen af disse løber D.
mod S., dannende Grænsen mellem New York
og Pennsylvania; den har et meget bugtet Løb
gennem Alleghany-Bjergene, som den
gennembryder i Water Gap paa Grænsen af
Pennsylvania og New Jersey; den træder derpaa ud
paa Kystsletten, optager Lehigh i højre og
Schuylkill i venstre Bred og falder efter
et 512 km langt Løb i Delaware-Bugten. Dens
nedre Løb lige til Philadelphia er sejlbart, selv
for store Skibe, og den er desuden sat i
Kanalforbindelse med Nabofloderne Hudson og
Susquehanna.
(C. A.). H. P. S.
Delaware-Bugten [’de£ə’wæ.ə-], D. Bai,
Bugt paa Østsiden af U. S. A., afsættes af
Atlanterhavet og skærer sig ind mellem New Jersey
og Halvøen Delaware. Ved Mundingen mellem
Kap Henlopen paa Sydsiden og Kap May
paa Nordsiden har den en Bredde af c. 50 km.
Den indsnævres derefter tragtformet mod N.,
indtil den 90 km fra Mundingen optager
Delaware River.
(C. A.). H. P. S.
Delawarer [eng. ’de£əwæ.əz], ved
Europæernes Ankomst Fællesnavnet for de til
Algonkinerne hørende Indianerstammer langs
Atlanterhavets Kyst i U. S. A. fra det mellemste
Ny-England indtil Kap Hatteras mod S. De kaldte
sig selv Lenni Lennape og talte alle samme
Sprog. De vigtigste var Pennacock ved
Merrimac, Nipmuck N. og Wampanoag S. f. det nuv.
Boston, Narraganset ved nedre Connecticut,
Meitowack paa Long Island, Susquehannocks
ved nedre Susquehanna, Powhatans i North
Carolina og Pamlicoes ved Pamlico-Sund.
Berømtest af dem alle, navnlig fra Cooper’s
Fortællinger, var dog Mohikanerne ved
Hudsonfloden i Omegnen af det nuv. New York.
Allerede i 17. Aarh. fortrængtes D.
efterhaanden fra Atlanterhavskysten, og 1682, da deres
Høvding Tamenend afsluttede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
