Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekapoder (Decapoda) eller de 10-benede Krebsdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svømmehaar og er her Dyrenes vigtigste
Bevægelsesorganer, ved Hjælp af hvilke de med
betydelighed Hurtighed svømmer gennem
Vandlagene. Hos Astacider (Fig. 1, 17)
(Flodkrebsene), Palinurer (Langusterne), Krabber etc. er
derimod Bagkropslemmerne ikke indrettede til
Svømning, men er svage Lemmer, hvis
Hovedbetydning det er hos Hunnerne at fastholde
Æggene, hvorfor de hos dette Køn er noget
kraftigere udviklede end hos Hannerne. Hos
Eremitkrebsene optræder kun 6. Par
Bagkropslemmer, ved Hjælp af hvilket Dyret holder
sig fast i den Snegleskal, det bebor, samt
venstre Sides Bagkropslemmer, der i øvrigt altid
er særdeles svage.
Nervesystemet viser inden for de forsk.
Afdelinger karakteristiske Forskelligheder; med
det nedre Svælgganglie smelter altid et større
ell. mindre Antal Brystganglier sammen, og
disses Antal er derfor yderst forsk.; hos de
langhalede D. optræder normalt 6
Bagkropsganglier, medens disse saavel som alle andre
Ganglier smelter sammen til en eneste Masse
hos Krabberne. Øjnene (Fig. 1, 1) er altid
veludviklede og kan ofte lægges ned i særlige
Gruber, saaledes som hos Krabberne;
Øjestilkene er navnlig hos disse sidste, men ogsaa hos
visse Rejer, af en særdeles betydelig Længde;
enkelte D. er blinde. - De fleste 10-benede
Krebs besidder tillige et Høreorgan, beliggende
i 1. Par Antenners Grundled, bestaaende, som
hos den alm. danske Flodkrebs og Hummer, af
en med fine Hørehaar beklædt Grube, ind til
hvilken en Spalte leder; gennem denne putter
under Hudskiftet Krebsen selv Sten og Grus
ind, der da spiller Otolittens Rolle; hos andre
Former er den derimod lukket og kan da snart
indeholder Otolitter, snart ikke (Krabber). Hos
mange Rejer mangler Gruben ganske; men paa
det Sted, hvor den skulde sidde, findes lange
formentlige Følehaar frit ragende ud i Vandet.
Forsk. paa Antennerne optrædende Haar er
tydede som Lugtehaar.
Fordøjelseskanalen bestaar af Spiserøret,
Maven og Tarmen; den er bedst kendt hos
Flodkrebsen, hvor Maven falder i to Afsnit, en
forreste og en bageste Del, af hvilke den bageste,
den egl. Tyggemave, er udstyret med meget
kraftige Kitinlister og Tænder, den forreste
derimod beklædt med Haar. De Kalkskiver
»Krebseøjnene«, som findes i den forreste Del, synes at
være Kalkmasser, som Krebsen opsparer indtil
Hudskiftet; under dette ser man dem i alt Fald
forsvinde, hvorpaa de atter udvikler sig og
bliver større og større, jo nærmere Krebsen
kommer til næste Hudskifte. Tarmen udmunder paa
sidste Bagkropsled. Tæt ved Tarmens Beg.
udmunder den mægtige Lever. - Et Nyreorgan,
den saakaldte grønne Kirtel, udmunder i
Basalledet af 2. Par Antenner. Gællerne er med
Undtagelse af en ganske enkelt Form, hvor de
optræder paa Bagkropsfødderne, altid knyttede
til Kæbefødder og Gangben og sidder under
Skjoldet i den saakaldte Gællehule.
Aandevandet kommer hos de langhalede D. ind gennem
de store aabne Sidespalter, og den store Flig
paa 2. Kæbepar vifter stadig ny Vandmasser
ind over Gællerne. Hos Krabberne derimod gaar
Vandet ind gennem en særlig Indgangsaabning
foran første Benpar. Hos de Krabber, der er i
Stand til i kortere ell. længere Tid at leve
over Vandet, findes forskelligartede
Indretninger, hvorved Vandet i Gællehulen stadig kan
opbevares, saaledes at det kan risle frem og
tilbage over Gællerne, uden dog at risle helt
bort. Hos andre er Gællehulen ligefrem i Stand
til at indsuge atmosfærisk Luft, og hos en
enkelt Form, Birgus (Palmetyven), der klavrer
op i Palmerne-, er Gællehulen blevet omformet
til en veritabel Lunge.
Hvad Blodomløbsorganerne angaar, ligger det
korte, stærkt muskuløse Hjerte (Fig. 2) oppe
under Skjoldet og er forsynet med et
Antal Aabninger, gennem hvilke
Blodet strømmer ind i Hjertet
Blodkarsystemet er veludviklet; dog er
Blodbanerne ikke lukkede overalt, og paa
bestemte Partier strømmer Blodet
frit i Legemshulen. Kønsorganerne har deres Plads bag ved
Tyggemaven mellem Tarm og Hjerte, men rykker
hos Krabberne endnu længere fortil og ligger
paa begge Sider af Maven ud mod Skjoldets
Siderande; kun hos Eremitkrebsene findes
Kønsorganerne i den store sækformede
Bagkrop. De lange, snoede Sædledere udmunder i
Alm. paa 5. Benpar, men kan ogsaa ligge paa
Brystet. Æggelederne udmunder som Regel paa
3. Benpar. Nogen egl. Rugesæk
findes ikke hos de 10-benede Krebs,
men Hunnerne bærer Æggene
enten paa Brystet (Rejerne) ell.
paa Halen. De fleste D.
gennemløber en særdeles vidtløftig
Forvandling. Hos Rejeslægten
Penæus forlader Larven (Fig. 3) Ægget som
»Nauplie«; hos de fleste andre D. kommer
Larven først frem paa et langt senere
Stadium. Larven er da forsynet med 7
Par Ben, af hvilke det navnlig er de
4 sidste Par, de senere Kæber og
Kæbefødder, med hvilke den svømmer. Disse
Lemmer, der senere staar i Ernæringens Tjeneste,
er nemlig paa dette Stadium af Dyrets Liv
udstyrede med kraftige Ydergrene, ved Hjælp af
hvilke det ror sig frem i Vandet.
Brystsegmenter og Brystlemmer findes ikke; Halen er lang
og tynd uden Lemmer. Legemets forreste Del
er dækket af et stort Skjold, der hos mange
Former, særlig bl. Krabberne, løber ud i
 |
| Fig. 2. Hjerte af Flodkrebs. Sa Aabningerne for Blodet. |
|
| Fig. 3. Nauplie. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
