Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 897 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dejbjergvognene, Dele af 2 Vogne fra den førromerske Jernalder - Dejean, Pierre François Aimé, Greve, fr. General og Entomolog (1780-1845) - Dejektion (lat), Udstødelse; Dejecta, Ekskrementerne, Udtømmelserne og hvad der i øvrigt stammer fra den Syges Legeme. - Déjerine, Jules, fr. Neurolog, (1849- ) - Déjeuner (fr.), egl. hvad man nyder à jeun, paa fastende Hjerte, Frokost - Dejotarus, Tetrark (*c: Fjerdingsfyrste) i Galatien - Dejrø, lille, lav og ubeboet Ø, der ligger mellem Ure-Hoved og Ommel-Hoved, 1/2 Sm. NØ. f. Ærøskjøbing - de jure, efter Loven, retlig (i Modsætning til de facto, faktisk). - Deka, af gr., sættes foran Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at betegne 10 Gange Enheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremdroges 1881 og 1883 i Dejbjerg
Præstegaardsmose, Bølling Herred, c. 14 km SØ. f.
Ringkjøbing. Spredt paa Mosebunden, indtil 1 1/4 m
under Overfladen, fandtes over en Strækning af
5 X 30 m en stor Mængde Stykker af to
firhjulede Vogne, blandede mellem hverandre,
saaledes at Vognene antageligt før Henlæggelsen
er blevne skilte ad i deres Dele. En af
Vognene har kunnet sammenstilles, dog med
nogen Usikkerhed. De havde Undervogn, en lav,
aaben Vognkasse, samt en lang Træk- og
Styrestjert, til hvis yderste, gennemborede Ende
Trækdyrenes Aag har været fastbundet.
Medens Hjulringen var af Jern, har de store
Hjulnav, Undervogn og Sider, saavel som
Vognstangen rige, delvis ornamenterede Beslag af gullig
Bronze, mest af gennembrudt Arbejde, og
fæstnede med dekorative Nagler. Der fandtes
ogsaa Dele af en Art Stol, mulig henhørende til
en af Vognene. Disse er nedlagte i brugt, slidt
Stand. Rester af Aag ell. Træktøj fandtes ikke.
Antagelig skyldes Henlæggelsen religiøse
Grunde. Metaldelene af en lgn. Vogn er fremdragne
i et Gravfund paa Fyn. De er vistnok af
indenlandsk Arbejde. Om de opr. havde personlig,
profan ell. religiøs Anvendelse, er usikkert
(smlg. Jernalder).
H. A. K.

Dejbjergvogn, sammenstillet.

Dejean [d_ö’зã], Pierre François Aimé
Greve, fr. General og Entomolog (1780-1845),
studerede først Medicin, men slog allerede i en
ung Alder ind paa den milit. Løbebane og
deltog med Udmærkelse i Napoleon’s Krige,
ved Waterloo endog som Napoleon’s Adjutant.
Senere blev han forvist, men kom 1818 igen
tilbage og blev 1824 Pair. Under sine talrige Rejser
og i sin Landflygtighed havde han stadig fortsat
sine allerede fra Ungdommen af drevne
entomologiske Studier. Det var navnlig Billerne, han
beskæftigede sig med, og hans store systematiske
Katalog over denne Insektorden, i hvilken der
opregnes over 24000 Arter, vandt stor Anseelse
og udkom i 3 Opl. Betydningsfulde Arbejder er
ligeledes hans ufuldendte Arbejde Species
général des Coléoptères (6 Bd, 1825-39) og hans
i Forening med Aubé og Boisduval udgivne
Billedværk Iconographie des Coléoptères d’Europe
(5 Bd, 1829-36).
(J. C.). R. H. S.

Dejektion (lat), Udstødelse; Dejecta,
Ekskrementerne, Udtømmelserne og hvad der i
øvrigt stammer fra den Syges Legeme.
Lp. M.

Déjerine [deз’rin], Jules, fr. Neurolog,
f, 3. Aug. 1849, Overlæge ved la Charité 1879,
Docent 1886, Prof. ved det med. Fakultet i
Paris 1901. 1895 Overlæge paa Salpêtrière, hvor
han nu beklæder Charcot’s Plads. Medlem af
mange videnskabelige Selskaber. Fik 1879 prix
Godard, 1886 prix Montyon de l’academie des
sciences 1886, blev Medlem af Academie de
médecine 1907. Forf. til en Række videnskabelige
Værker om Nervesystemet og dets Sygdomme,
deriblandt: L’hérédité dans les maladies du
syst. nerveux (1886), Anatomie des centres
nerveux (1894), Sémeiologie du syst. nerveux
(1900), Traité des maladies de la moelle
épinière (1902). Omkr. 1906 førte D. en større
Polemik med Pierre Marie om Talecentrenes
Eksistens og Beliggenhed, under hvilken D.
forsvarede Broca’s gamle Standpunkt. - D. er
gift med Neurologen Mme. D.-Klumpke (se
Klumpke).
K. H. K.

Déjeuner [desjø’ne, fr. deзø’ne] (fr.), egl.
hvad man nyder à jeun, paa fastende Hjerte (det
eng. Breakfast), Frokost.
D. nydes i Tiden fra 12
Middag til 2 ell. 3 Eftm.
D. à la fourchette,
Gaffelfrokost, varm Frokost,
dejeunere, egl. nyde
noget paa fastende Hjerte;
spise Frokost. D. dinatoire,
en kraftig Frokost (med fl. varme Retter), som
træder i St f. Middagsmaaltidet.

Dejotarus, Tetrark (ɔ: Fjerdingsfyrste) i
Galatien. Han sluttede sig baade i Sørøverkrigen
og i Krigen mod Mithradates til Romerne,
hvorved han opnaaede at faa sit Land udvidet med
Lille-Armenien og anerkendtes som Konge af
Senatet. I Borgerkrigen sluttede han sig til
Pompejus mod Cæsar og deltog i Slaget ved
Farsalos. Da Mithradates’ Søn Farnakes gjorde
Indfald i hans Land, søgte han Støtte hos
Cæsar’s Tilhænger, Statholderen Cn. Domitius
Calvinus, men blev sammen med ham slaaet
ved Nikopolis (47 f. Kr.). Da Cæsar kom til
Asien, ydmygede han sig for ham og fik
Tilgivelse for sin Tilslutning til Pompejus, men
maatte dog efter Farnakes’ Nederlag opgive en
betydelig Del af sine Lande. Senere blev han af
sin Dattersøn Castor anklaget for at have villet
myrde Cæsar under dennes Ophold i Galatien.
Han blev forsvaret i Cæsar’s eget Hus af sin
Gæsteven Cicero (45), hvis Forsvarstale endnu
er bevaret. Sagens Udfald kendes ikke, men
efter Cæsar’s, Mord vandt D. imidlertid sine tabte
Lande tilbage. I den flg. Borgerkrig stod han paa
Cæsar’s Morderes Side. Han døde 40.
H. H. R.

Dejrø, lille, lav og ubeboet Ø, der ligger
mellem Ure-Hoved og Ommel-Hoved, 1/2 Sm.
NØ. f. Ærøskjøbing. V. og Ø. om Øen gaar
Løbeneind til denne By.
G. F. H.

de jure, efter Loven, retlig (i Modsætning
til de facto, faktisk).

Deka, af det gr. δέκα = ti, sættes foran
Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at
betegne 10 Gange Enheden, f. Eks. en
Dekameter = 10 Meter, et Dekagram = 10
Gram o. s. v., se metrisk Maal.
(C. V. S.). Th. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>