Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Defilé (fr.), Snævring ell. Vej, som fører gennem ufremkommeligt Terrain - Defilement er i Befæstningskunsten Betegnelse for de Undersøgelser, der gaar forud for Bestemmelse af et Værks Beliggenhed - defilere, Troppers parademæssige Forbimarch for den Foresatte. - defileret, se Defilement. - Defilering, d. s. s. Defilement; ogsaa Subst. til defilere. - definere, at give en Definition (s. d.). - Definition (lat., af definere, afgrænse) betyder et Begrebs Afgrænsning - definitiv (lat.), afgjort, afgørende, bestemt, endelig (modsat foreløbig). - Definitivum (lat.), et Forholds endelige Ordning ell. et Tvistemaals endelige Afgørelse - Deflegmation, Deflegmator, se Destillation. - deflegmere. Dette Udtryk var hos de gl. Kemikere Betegnelsen for Fjernelsen af Vand fra en sur ell. spirituøs Vædske. - Deflektionsmaaler er et Apparat til at maale Nedbøjningerne af en Drager ell. Bjælke under en Prøvebelastning. - Deflektor (Søv.) er et Instrument til Kompensationen af Deviationen paa et Skibs Kompasser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Artilleri Gade og Vej gennem Byer og Skove
o. s. v. D. har saavel for Angriberen som for
Forsvareren stor taktisk Bet. og faar strategisk
Bet., hvor det ufremkommelige Terrain danner
en strategisk Hindring, f. Eks. Floder og
Bjergkæder. Forsvaret af et D. sker fordelagtigst
fra en Stilling bag dette, da Angriberen for at
komme over D. maa passere dette i en for
Fægtning ugunstig Formation og udvikle sig
igen i Forsvarernes koncentriske Ild.
Opstilling i selve D. sker kun, naar dette har en
betydelig Udstrækning i Længden, naar det
kun drejer sig om et midlertidigt Forsvar, og
man ikke er udsat for Artilleriild. Stilling
foran D., som er nødvendig, naar man vil
holde sig dette aabent, tillader Angriberen at
rette sit Angreb koncentrisk mod den konvekse
Opstilling, og en eventuel Tilbagegang gennem
D. er vanskelig. En saadan Stilling indtages
derfor kun, naar de taktiske Forhold kræver dette,
og Stillingen styrkes da undertiden ved Anlæg
af Forskansninger (Brohoved). D.’s Bet. er
afhængig af det ufremkommelige Terrains
Udstrækning, af den taktiske Beliggenhed og af
Antallet af D. over Hindringen. Ved et stort
Antal D. forøges Angriberens Angrebspunkter,
medens Forsvarerens Kræfter splittes.
B. P. B.
Defilement [-’maŋ; fr. defil’ma] er i
Befæstningskunsten Betegnelse for de
Undersøgelser, der gaar forud for den endelige
Bestemmelse af et Værks Beliggenhed, og som
har til Formaal inden for det Omraade, hvor
Værket af Hensyn til de Opgaver, det skal løse,
maa være beliggende, at finde den Plads, hvor
det med mindst mulig Arbejde kan faa
Dækning mod den fjendtlige Ild og Beskyttelse mod
Indseende fra Forterrainet. Et Værk er~
defileret, naar der ikke i dets Forterrain findes
noget Sted, hvorfra Angriberne kan se eller
skyde direkte paa, hvad der findes bag
Ildlinien. Dette opnaas enten ved at flytte Værket
længere tilbage i Terrainet, vandret D., ell.
ved at grave dybere ned bag Ildlinien, lodret
D., ell., hvad der er det almindeligste, ved
samtidig at anvende begge Fremgangsmaader. Kan
et fuldstændigt D. ikke opnaas paa denne
Maade, f. Eks. paa Linier, der peger ud mod
Fjenden, maa en saadan Linie forsynes med
Traverser. D. udføres først paa et Kort,
grafisk D., og derefter praktisk i Terrainet,
praktisk D. Med den Udvikling, der har
fundet Sted inden for Kasteskytset, og med de
Midler, der nutildags staar til Raadighed for
Observationer fra Luften, er Nytten af D.
betydelig formindsket, men det vil dog altid
søges gennemført.
Sch. P.
defilere, Troppers parademæssige
Forbimarch for den Foresatte.
defileret, se Defilement.
Defilering, d. s. s. Defilement; ogsaa
Subst. til defilere.
definere, at give en Definition (s. d.).
Definition (lat., af definere, afgrænse)
betyder efter den af Aristoteles grundlagte
Omfangslogik, d. v. s. en i geometriske Tegn
udtrykt formal Logik, et Begrebs Afgrænsning,
almindeligst fremstillet ved en Cirkel. Ved en
Totalitetsdom (Jevons: absolut Identitet), som
Omfangslogikken ikke kunde fremstille, men
som just danner Grundlaget for den rene Logik,
maatte Cirklerne tænkes at falde sammen. Ved
Partialdommen falder den ene Cirkel inden i
den anden. Distinktionen mellem den
klassificerende og den specificerende D. spiller ingen
Rolle formalt-logisk. Udtrykt i andre Ord: efter
Indholdet giver D. Begrebets Mærker.
Formaltlogisk ligger til Grund for D. en Identitet.
Psykologisk svarer hertil en (Berørings-)
Associationsproces. D. udtrykkes i den anvendte
Logik alm. i Ord-Tegn. Ingen D. kan være falsk
formalt-logisk.
A. T-n.
definitiv (lat.), afgjort, afgørende, bestemt,
endelig (modsat foreløbig).
Definitivum (lat.), et Forholds endelige
Ordning ell. et Tvistemaals endelige Afgørelse i
Modsætning til Provisorium om den blot
foreløbige Ordning.
(C. V. N.). P. J. J.
Deflegmation, Deflegmator, se
Destillation.
deflegmere. Dette Udtryk var hos de gl.
Kemikere Betegnelsen for Fjernelsen af Vand
fra en sur ell. spirituøs Vædske.
(O. C.). R. K.
Deflektionsmaaler er et Apparat til at
maale Nedbøjningerne af en Drager ell. Bjælke
under en Prøvebelastning.
A. O-d.
Deflektor (Søv.) er et Instrument, der kan
benyttes til Hjælp enten ved Kompensationen af
Deviationen paa et Skibs Kompasser ell. til
Bestemmelsen af denne Fejls Størrelse, særlig
naar der under ugunstige Vejrforhold ikke kan
faas Pejlinger af Himmellegemer ell.
Landmærker. Der haves forsk. Konstruktioner af
Instrumentet, af hvilke dog den mest anvendte
er den af Kaptajn i Flaaden C. Clausen
konstruerede Universal-D. (se Fig.).
Denne bestaar af en i Grader inddelt Ring af
Messing, der i sit Centrum har en lille Tap,
som er bestemt til at hvile i en Fordybning midt
i Kompaslaagets Glas. Paa en om Centret
anbragt og med Aflæsningskreds forsynet Lineal er
stillet 2 mod Polerne, modsat vendte lodrette
Magneter, der ved Hjælp af en Skrue kan flyttes
med ell. mod hinanden. Endvidere gaar gennem
Ringen og Centrumtappen en Viserpind, der
tjener til under Brugen at fastholde D. i sin
rette Stilling oven paa Kompaslaaget.
 |
| Deflektor. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
