Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 861 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dax, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Les Landes, 140 km SSV. f. Bordeaux, og ved venstre Bred af Adour - Day, John, eng. dramatisk Forf. (c.1575-1640) - Daylesford, By i Australien, Staten Victoria, NV. f. Melbourne - days of grace (eng.), se délai de faveur. - days of humiliation (eng.) (»Ydmygelses Dage«), de to Bods- og Bededage i England - Dayton, - 1) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 75 km NNØ. f. Cincinnati ved Sammenløbet af Miami River og Mad River - 2) By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger ved Ohio lige over for Cincinnati - d'Azeglio, se Azeglio. - Dazio-Grande, Landsby i det sydlige Schweiz, Kanton Ticino - D. C. L. i England Doctor of Civil Law, Doktor i Civilret. - D. D., i rom. Indskrifter = Diis (til Guderne); fremdeles - D. D. D. = dat, donat, dicat (giver, skænker, bestemmer), Formel brugt om Gaver - ddt. (dt.), se dedit. - D-dur, den Dur-Tonart, der har D til Grundtone, har to *krydser*, for f og c. - de (lat. og fr.), af, fra. Hyppig i Sammensætninger og i adelige Navne - De, maître au (Mesteren med Terningen), ital. Kobberstikker fra 16. Aarh. - dead-heat, se dødt Løb. - Dea Dia (lat.), rom. Gudinde for Markens Frugtbarhed, dyrkedes i en hellig Lund 7,5 km S. f. Rom paa den højre Tiberbred - dead-weight (eng.), se død Vægt. - Deadwood, Bjergværksby i U. S. A., Stat South Dakota, ligger midt i Black Hills - Deak, Frants, ung. Statsmand, (1803-1876)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Neuralgier, Ledsygdomme og Nervelidelser.
Den bedste Sæson er Foraar og Efteraar.
E. F.

Day [’de_i], John, eng. dramatisk Forf. (c.
1575-1640). Dels alene, dels sammen med andre
af Samtidens Dramatikere har han skrevet en
Mængde Skuespil. Hans bedst kendte Arbejde
er det allegoriske Maskespil: The Parliament of
Bees (opført 1607), hvor alle de Optrædende er
Bier.
I. O.

Daylesford [’de_i£zfəd], By i Australien,
Staten Victoria, NV. f. Melbourne, med hvilken
den er forbundet med Jernbane. (1911) 3928
Indb. Dens Eksistens skyldes opr. Guldminer,
der drives endnu; senere har Indb. særlig
kastet sig over Agerbrug.
M. V.

days of grace [’de_iz-_av-’gre_is] (eng.), se
délai de faveur.

days of humiliation [’de_iz-ev-hjum_i£_i’ei∫_ən]
(eng.) (»Ydmygelses Dage«), de to Bods- og
Bededage i England: 30. Jan., Dagen for Kong
Karl I’s Henrettelse (1649), og 2. Septbr, Dagen
for Londons store Brand (1666).

Dayton [’de_it_ən], 1) By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger 75 km NNØ. f. Cincinnati ved
Sammenløbet af Miami River og Mad River. (1910)
116600 Indb. D. er en meget regelmæssig
anlagt og vel bygget By med fl. monumentale
Bygningsværker. Byen driver stor Industri. -
2) By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger ved Ohio
lige over for Cincinnati og har mange
Fabrikker. (1910) 6980 Indb.
H. P. S.

d’Azeglio [d-a’dzel_jo], se Azeglio.

Dazio-Grande [’dats_io-], Landsby i det
sydlige Schweiz, Kanton Ticino, 949 m o. H., ved
Udgangen af Monte Piotinos Fjeldkløft, 5 Min.
Gang fra Stationen Rodi-Fiesso paa Skt
Gotthard Banen. Navnet D. kommer af, at Kanton
Uri her havde et gl. Toldsted (dazio) indtil
1848.
G. Ht.

D. C. L. [’di.-’si.-’e£]. i England Doctor of
Civil Law, Doktor i Civilret.

D. D., i rom. Indskrifter = Diis (til
Guderne); fremdeles: domus divina = Kejserhuset;
deo duce, ved Guds Førelse; i England =
Doctor of Divinity (Dr. theol.). - Paa antikke
Mønter fra rom. Kolonier (f. Eks. Carteia, Carthago
nova) betegner D. D.: decreto decurionum ɔ: at
Mønten er præget i H. t. Raadets Bestemmelse.
H. A. K.

D. D. D. = dat, donat, dicat (giver,
skænker, bestemmer), ell. dat, dicat, dedicat (giver,
bestemmer, indvier), Formel brugt om Gaver,
f. Eks. til en Kirke, ell. ved Tilegnelser af
Bøger o. l.
H. A. K.

ddt. (dt.), se dedit.

D-dur, den Dur-Tonart, der har D til
Grundtone, har to ♯, for f og c.

de (lat. og fr. [d_ö]), af, fra. Hyppig i
Sammensætninger (f. Eks. degradere) og i adelige
Navne (f. Eks. de Jonquières, de Vigny);
ensbetydende med tysk von.

Dé, maître au [’mæ.tr-o-’de] (Mesteren med
Terningen), ital. Kobberstikker fra 16. Aarh.,
dygtig Elev af Marc-Anton. Han har stukket
mange Blade efter Rafael, G. Romano o. a.
(Portræt af Pave Julius III c. 1555). Det fr.
Navn skyldes hans Signatur: en Terning,
hvorpaa Bogstaverne B. V. Kobberstiksamlingen i
Kbhvn ejer c. 70 af hans Blade.
A. Hk.

dead-heat [’ded-’hi.t], se dødt Løb.

Dea Dia (lat.), rom. Gudinde for Markens
Frugtbarhed, dyrkedes i en hellig Lund 7,5 km
S. f. Rom paa den højre Tiberbred (den nuv.
Vigna Ceccarelli) af Arvalbrødrenes Præsteskab,
der her hvert Aar i Maj fejrede en Fest til
hendes Ære. D. D. nævnes ikke i den rom. Litt.,
og ud over de Efterretninger, et stort Antal
Indskrifter giver om de ydre Former for hendes
Kultus, vides intet om hende.
C. B.

dead-weight [’ded-’wa^it] (eng.), se død
Vægt.

Deadwood [’dedwud], Bjergværksby i U. S.
A., Stat South Dakota, ligger midt i Black Hills
i en guldrig Egn. (1910) 3653 Indb.
H. P. S.

Deák [’dæa.k], Frants, ung. Statsmand, f.
17. Oktbr 1803, d. 29. Jan. 1876. Efter at have
afsluttet sine jur. Studier, begyndte han 1825
ligesom andre Adelsmænd at tage Del i
Komitatsforsamlingerne og viste
sig snart som en god Taler. 1832 valgtes
han til Landdagen i Pressburg og
sluttede sig straks til det
frisindede Parti, idet han søgte
at afværge den østerr. Regerings
fortsatte Overgreb og at fjerne
fra Ungarns Statsordning og Lovgivning
de mange Levn. af middelalderl. Indretninger og
Forestillinger; særlig tog han Ordet for
Bondestandens Frigørelse. Hans Veltalenhed og
Kundskabsfylde saavel som hans skarpe Logik og
sikre Takt gjorde ham snart til en af Partiets
Ledere, især efter at Kossuth 1837 var blevet
fængslet. Det lykkedes ham 1840 at tilvejebringe
en Udsoning mellem Regeringen og Landdag,
saa at Lovlighed genoprettedes; men en ny af
ham udarbejdet Straffelovbog blev vel vedtaget
af Landdagen, men ikke stadfæstet, medens den
vandt megen Ros i Udlandet. 1843 blev D. vel
genvalgt, men gav ikke Møde, fordi han var en
bestemt Modstander af Adelens Skattefrihed og
ikke vilde bøje sig for det Paalæg, Vælgerne
havde givet ham om at holde fast derved. Han
holdt sig derfor uden for det politiske Liv indtil
Foraaret 1847, da han affattede det liberale
Partis Program, og blev paa Grundlag heraf
Marts 1848 Justitsminister, idet han dannede
Bindeleddet mellem den radikale Kossuth og
den maadeholdne Szechenyi. Han gennemførte
Loven om Pressefrihed og Pressesagers
Paakendelse ved Nævninger, samt om
Landboforholdenes Omordning, og forberedte en
fuldstændig Omdannelse af Retsplejen, men udtraadte af
Ministeriet 17. Septbr, fordi han ikke billigede

F. Deák.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>