Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Historie. 3) 1660 - 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ved den sv. Hær, da Onklen faldt for
Frederikshald; men da han herefter ingen Støtte
fandt i Sverige, gik han til Rusland, hvor han
ægtede Peter den Store’s og Katarina’s Datter
Anna. Svigermoderen var efter sin
Tronbestigelse ivrig for at skaffe ham hans Land tilbage,
men den russ. Flaade, der skulde tvinge D.,
blev stænget inde ved Englands Hjælp, og
saaledes drev denne Fare over.
De sidste 10 Aar af Frederik IV’s Regering
var viede Fredens Gerning. For Almuens
Oplysning virkede han ved Oprettelsen af 240 Skoler
paa Rytterdistrikterne. Hedningenes Omvendelse
laa ham stærkt paa Sinde; derfor udsendtes
Missionærer til Finmarken og Ostindien,
ligesom han støttede »Grønlands Apostel« Hans
Egede. En streng Helligdagsanordning skulde
fremme det religiøse Liv i Hjemlandet. For
forældreløse Børn indrettedes Vajsenhuset i Kbhvn.
Skønt der gik ikke faa Penge med dels til alt
dette, dels til Opførelsen af Fredensborg og
Ombygningen af Kbhvn’s Slot, skønt den langvarige
og bekostelige Krig selvfølgelig havde slaaet
Landet dybe Saar, og skønt det ramtes af en
saa stor Ulykke som Kbhvn’s Brand 1728, der
lagde 2/3 af Byen i Aske, saa lykkedes det dog i
Løbet af disse 10 Aar ikke blot at faa Gælden
nedbragt, men endog at skabe et lille Overskud
i Statskassen.
For Bondestanden nærede Frederik IV varm
Interesse. 1702 hævedes Vornedskabet for alle,
der var fødte efter hans Regeringstiltrædelse;
men Virkningen af denne med alm. Glæde
modtagne Foranstaltning svækkedes desværre ved,
at der Aaret før var oprettet en Landmilits, til
hvilken Godsejerne skulde stille Rekrutter. Tit
kunde det holde haardt nok at skaffe det
nødvendige Mandskab, og Herremændene havde
derfor hyppig under Krigen imod Loven nægtet
Pas til unge Karle, der vilde fraflytte Godset,
for saaledes at tvinge dem til at blive. Hermed
fortsattes der senere, og Følgen var, at
Bønderkarlene rømte; blev de grebne, og de ikke kunde
godtgøre, at der var nægtet dem Pas, straffedes
de. Efterhaanden blev Klagerne over
Landmilitsen bestandig stærkere; Herremænd og Bønder
var enige om, at den var en Ulykke.
Da Christian VI (1730-46) kom paa
Tronen, blev det derfor en af hans første
Regeringshandlinger at ophæve Landmilitsen, »der«, som
det hedder i Frd., »var blevet Landet i
Almindelighed og det unge Mandskab i Særdeleshed
til stor og snart utaalelig Byrde«. Men
Landboforholdene bedredes ikke herved, som man
havde ventet, Kornpriserne var nemlig stærkt
nedadgaaende, og mange Bønder kunde af den
Grund umulig svare, hvad de skulde.
Rømningerne fortsattes, dog langtfra efter den
Maalestok, som man skulde formode efter
Proprietærernes Klager og deres ivrige Fordringer om
Landmilitsens Genindførelse. Uden dens Tvang,
paastod de nu, kunde de ikke faa deres Gaarde
bortfæstede. Da Jordens »Konservering«
bestandig var og maatte være et Hovedhensyn for
Regeringen, og da desuden Krigsministeren, den
indflydelsesrige Poul Løvenørn, altid havde
været mod Ophævelsen, fordi den virkelig betød
en alvorlig Svækkelse af Landets Forsvarsevne,
saa udstedte Kongen Frd. af 4. Febr 1733, der
genoprettede Landmilitsen, stavnsbandt
alle Landets Bønder fra 14. til 36. Aar og gav
Proprietærerne Ret til at tage, hvem de vilde,
til Soldat. Senere udvidedes Stavnsbaandet til
at gælde fra 9. til 40. Aar, og det fastsattes, at
»ingen Landsoldat skulde have Tilladelse til
andensteds at nedsætte sig end paa det Gods,
hvor han var udskreven, og hvor han skulde
være pligtig Gaard at antage«. Desuden
forøgedes Hoveriet mange Steder ved, at
Herremændene fik Lov til at lægge Bøndergaarde ind
under Hovedgaarden, og endelig hærgedes Landet
1746 af en ødelæggende Kvægpest, der bortrev
over 250000 Kvæghøveder. Det var ikke
lystelige Tider for Godsejerne, og Tvangen, det
eneste Middel, man kendte til at holde Bønderne
ved Gaardene, lader sig maaske forsvare med,
at den bidrog til at hjælpe Landbruget over en
farlig Krise; men vist er det, at værre har den
danske Bondestand trods Kongens gode og
menneskevenlige Hensigter aldrig haft det end
under Christian VI.
I Modsætning hertil gik Handelen fremad,
navnlig Kbhvn’s. Der var her ikke faa dygtige
og energiske Købmænd, der forstod at benytte
de gode Konjunkturer under de store Søkrige.
1732 stiftedes det asiatiske Kompagni, der med
Held udvidede den ostindiske Handel til Kina,
og som, i Modsætning til det under Frederik
IV opløste ostindiske Kompagni, der ikke havde
kunnet trives, gjorde glimrende Forretninger.
Derimod var den vestindiske Handel mindre
indbringende, ogsaa efter at St Croix var blevet
købt af Frankrig. Ganske kort efter Christian
VI’s Død sluttedes der en Traktat med Deyen i
Algier, hvorved Grunden lagdes til den senere
saa indbringende Fragtfart i Middelhavet.
Til Støtte for Erhvervslivet overhovedet
indrettedes 1735 General-Landets-Økonomi- og
Kommercekollegium. En af dets første Opgaver var
Indretningen af en Bank, der traadte i
Virksomhed 1737 og gjorde Nytte ved at skaffe
billige Penge. Deri styredes ikke uden
Dygtighed og gav sine Aktionærer gode Renter.
Mindre Held havde Kollegiet med sig i sine
Bestræbelser for at ophjælpe Fabrikvæsenet. Det
fulgte Merkantilismens alm. Grundsætninger om
det fordelagtige i, at Landet selv frembragte,
hvad det forbrugte af Industrivarer; men trods
al Beskyttelse lykkedes det ikke at faa hverken
de Fabrikker, Staten selv oprettede, ell. dem,
den blot støttede, til ret at trives.
Ingen dansk Konge har taget sig i den Grad
af sine Undersaatters aandelige Velfærd som
Christian VI. Han havde Respekt for
videnskabelige Studier og støttede dem gerne.
Videnskabernes Selskab stiftedes 1742. Universitetet, der
1728 var brændt, blev genopbygget og fik 1732
en ny Fundats, der afhjalp de værste Mangler.
1736 indførtes ved A. Hojer’s Initiativ juridisk
Eksamen. Kirurgernes Uddannelse forbedredes,
og de lærde Skoler reformeredes ved Frd. af 17.
Apr. 1739, der betydelig formindskede deres
Antal og bl. andre gode Foranstaltninger ogsaa
endelig skaffede Modersmaalet dets Ret. Det
danske Sprog skulde fremtidig »excoleres« og
Disciplene baade mundtlig og skriftlig øves i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
