Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han tilskyndede til, gav i det hele Eleverne en
Tilbøjelighed til at fremstille det mest
nærliggende og hyppig til at lade sig nøje med det.
Man fik en solid Bund under Fødderne og
lærte at sætte Tæring efter Næring i
kunstnerisk Henseende; deraf kom en vis kritisk
Sanddruhed, der tog det meget strengt med
ikke at lade Kunsten sætte Blaar i Øjnene paa
Folk og at afholde sig fra alt blendende og
bestikkende - paa den anden Side vel ogsaa
en vis aandelig Nærsynethed og Mangel paa
Sving. Selv var Eckersberg vel meget en
professional Maler, uden mere omfattende
Horisont ell. Interesse; hvad hans Elever i denne
Retning følte Trang til, maatte de søge
andensteds, og de Ældre bl. dem fandt det i rigt
Maal hos den aandfulde H. E. Freund; senere
styrkedes det hos dem ved deres Rejse til
Italien, som bragte dem i Berøring med den store
Kunst. Men deraf kom en vis Dualisme mellem
det simple maleriske Syn paa det hjemlige og
paa den anden Side Studiet af det universelle,
navnlig det antikke, der for Tidsalderens
Opfattelse bestandig stod som det ypperste af al
Kunst. Man kan paa fl. Maader iagttage, at det
ene stod det andet noget i Vejen.
Elever af Eckersberg i snævrere Bet. var vel
kun de, som besøgte hans private Malerskole;
men bl. dem, der kun undervistes af ham i
Akademiets Skoler, er der fl., som i lige saa høj
Grad paavirkedes af ham. Det er en
Kunstnergruppe med stærkt fremtrædende Fællestræk i
Udviklingen. I deres Ungdom malede de især
Portrætter ell. smaa Landskaber; i denne rent
hjemlige Art af Malerkunst er Christen
Købke den mest typiske og mest udmærkede
af dem alle; han holdt sig endog helst til sit
Hjem i rent personlig Forstand, dets
Mennesker og dets Omgivelser, og skildrede dem med
en egen tindrende Friskhed i Opfattelse, Farve
og Pensel. Andre, som Albert Küchler,
Vilh. Bendz og Vilh. Marstrand,
malede idylliske ell. humoristiske Genrescener fra
Kbhvn’s Gader og Stuer, undertiden
Kunstnerens egne Atelier’er, Modelskolen, ell. hvad der
ellers laa dem særlig nær; bl. dem bør den
tidlig afdøde Bendz særlig fremhæves som et
ægte malerisk Talent. Saa kom Udenlandsrejsen,
hvis Frugter blev Billeder af ital. Landskaber
(Fr. Petzholdt, Christen Købke) ell.
af den skønne antikke og gammelitalienske
Arkitektur (Constantin Hansen, Jørgen
Roed) og navnlig af det ital. Folkeliv, der i
denne Periode af danske saavel som af tyske,
fr. og eng. Malere opfattedes afgjort idealistisk,
undertiden temmelig sødlig (Ernst Meyer,
I. A. Krafft, Küchler, V. Marstrand,
Const. Hansen). M. Rørbye udvidede
sine Rejser til Grækenland og Orienten og
malede derfra Folkelivsscener af en tørrere
etnografisk Karakter. Men i Italien gjorde fl.
danske Kunstnere ogsaa dygtige Studier af antik
Malerkunst og Dekoration, fremfor alle Const.
Hansen (se ovf.), ell. omhyggelige og
grundige Kopier efter Rafael og Perugino (A.
Küchler, J. Roed, Const. Hansen), ell.
kirkelige Billeder under Paavirkning af de gl.
Mestere (Adam Müller). Paa nogle udøvede
Italien en saa overvældende Tiltrækningskraft,
at de slet ikke kom derfra igen; Küchler
blev Katolik, Bodsøver og Franciskanermunk;
Ernst Meyer kunde ikke løsrive sig fra
Folkelivsscenerne med de smukke Piger og de
snurrige Munke, som han gengav i Oliebilleder
og Akvareller til stor Fornøjelse for Turister
rundt omkr. fra Europa. Men de fleste Danske
vendte dog tilbage og slog ind paa en mere
national Retning; Christen Købke sagde ved
Hjemkomsten, at Blegdamsfælleden, som han
havde uden for sine hjemlige Vinduer, var ham
kærere end Italiens Skønhed. Et Par af de
Hjemvendte, M. H. E. Eddelin og Const.
Hansen, fortsatte den idealistiske Retning,
som de havde tilegnet sig i Italien; den sidste
stod i lang Tid paa Malerkunstens yderste
højre Fløj som Repræsentant for Stil i
Malerkunsten; man mærker det endog i Portrætterne
af hans danske Samtidige, som i det store
Billede af »Den grundlovgivende Rigsforsamling«.
En anden lærd Maler var Jørgen Roed,
hvis Kunst dog bestandig bevarede en mere
naturalistisk Karakter. Han blev Prof. ved
Akademiet; og gennem mange Aar var det ham,
som med størst Formkundskab opretholdt
Studiet af Menneskeskikkelsen i stor Maalestok (og
deri bestaar Billedkunstens Rygrad).
Den mest fremragende Skikkelse bl. de
ovennævnte Kunstnere var dog uden
Sammenligning V. Marstrand, hvis Glansperiode
falder mellem 1840 og 1870. Fra Fantasiens
Side er han den rigeste Begavelse, den danske
Malerkunst overhovedet har haft, en prægtig
og frodig Kunstnernatur. Uagtet han var
Eckersberg’s Elev og virkelig havde lært noget
af ham, udviklede han sig dog som en
Modsætning til Læreren. Marstrand havde vel en
uddannet artistisk Evne, han udøvede et sikkert
og suverænt Herredømme over Kunstens Midler
og var hævet over alt Dilettanteri; men hans
kunstneriske Trang bar ham ikke hen mod
Studiet. Han hørte ikke til dem, som arbejder
sig bestandig dybere og finere ind i
Forstaaelsen af Naturen; han lod sig mere nøje med
noget engang opnaaet for frit at tumle med
det efter sine digteriske Indskydelser. Derfor
tilfredsstiller han mindst, hvor hans Udførelse
er mest afglattet og afrundet, hvorimod hans
Evne til at komponere Skitser med Pensel ell.
med Tegnepen var enestaaende, hans
Produktivitet uudtømmelig. I hans Hjerne
myldrede det af Motiver og Ideer; han var en stor
malerisk Digter, fuld af dram. Liv og Kraft,
af mandig Skønhedsbegejstring og ædel Følelse,
og især af Vid og Humor, komisk Evne. Han
var indfødt Kjøbenhavner, og Kbhvn havde i
hans Tid en meget lattermild Periode, hvilket
ogsaa paa fl. Maader har faaet Udtryk i
Kunsten (f. Eks. i Fritz Jürgensen’s geniale
humoristiske Tegninger); men Marstrand er ikke
alene den rigeste, men tillige den fornemste,
stilfuldeste af den danske Kunsts Komikere.
Han gjorde mangfoldige udmærkede
Kompositioner baade til »Don Quijote« og til Holberg’s
Komedier; de sidste har særlig national Bet.,
de er vel paa fl. Punkter overtrufne af Hans
Tegner’s Holbergsillustrationer, men i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
