Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
een asna (sv. åsna), likama, nalkes (sv. nalkas),
aff syndenæ (Syndernes) død, thænne timen,
gaan til thet kastel o. s. v. Sproget i de mest
svenskfarvede Skrifter har man kaldt
Birgittinersprog (se Birgittinerordenen),
hvilket dog ikke maa opfattes som et Sprog,
der har været talt i Birgittinerklostrene, hvad
man ser af, at f. Eks. Breve fra danske
Birgittinernonner og fl. a. Skr, som stammer fra
Birgitta’s Klostre, ikke bærer noget svenskagtigt
Præg.
Det Indtryk, man faar af Sproget i de fleste
gammeldanske Skr, er i det hele ret ynkeligt;
medens det ældste danske Lovsprog udmærker
sig ved en kraftig Oprindelighed, savner
man baade Stil og Naturlighed i de fleste Skr
fra 15. Aarh.: i Oversættelserne lægger de
fremmede Originaler et Tryk paa den danske
Oversætter, og i de »poetiske« Skr mærker man
idelig Rimnød. Undtagelser er enkelte gudelige
Digte (især Hr. Mikael’s) og Rimkrøniken; en
fyndig Udtryksmaade, som minder meget om
det gl. Lovsprog, træffer vi i Ordsprogene. Men
den mest glimrende Undtagelse er dog de gl.
Folkeviser, hvis Sprog, trods den poetiske
Form, sikkert er det, som bedst afspejler den
levende danske Tale ved Middelalderens Slutn.
Folkeviserne er ogsaa de eneste gammeldanske
Værker, som i nogen synderlig Grad har haft
direkte Bet. for de nyere Tiders Sprog, idet
baade deres karakteristiske Ordforraad (den
væne Maar, gyldne Spange, Fore [d.
e. Adfærd], Bøgen faldt paa), deres
særegne Udtryk (red sig under Ø, smile
under Skind) og hele deres koncise
Fortællemaade har udøvet den største Indflydelse
paa de danske Digtere fra Ewald og
Oehlenschläger til Drachmann og vore Dages Lyrikere.
Sproghistorisk Bet. har dog alle Periodens Skr,
idet man i dem ser det nuv. danske Rigssprog
langsomt udvikle sig, saaledes at vi ved
Middelalderens Slutn. har et Sprog, der trods en
Del gammeldags Former kommer Nutidens
temmelig nær. (Litt.:
Litteraturhaandbog: C. J. Brandt, »Gammeldansk Læsebog«
[1857]. O. Kalkar, »Ordbog til det ældre
danske Sprog« [1300-1700; 1881 ff.]; Lyngby,
»Dansk og svensk litteratur og sprog i 14. og
15. årh.« og E. Jessen, »Danske
bøjningsformers historie«, begge i »Tidsskrift for
Philologi og Pædagogik« V [1864]; P. K.
Thorsen, »Nogle punkter af den danske
sproghistorie« i »Udsigt over philologisk Samfunds
Virksomhed«, II [1880-94]; V. Bennike og
M. Kristensen, »Kort over danske
Folkemaal med Forklaringer« [1898-1912]. Om de
mouillerede Lyd: Vilh. Thomsen,
»Nogle ejendommeligheder i den danske
retskrivning« i »Forhandlinger paa det 4. nordiske
Filologmøde« [1893]. Om Vokallængde: V.
Boberg, »Danske Vokalers Kvantitet« i
»Arkiv för nordisk filologi« XII [1896].
Ordforraadet: Clara Holst, »Studier over
middelnedertyske Laaneord i Dansk« [1903]; Ida
Marquardsen, »Der Einfluss des
Mittelniederdeutschen auf das Dänische« i: Paul und
Braune: »Beiträge zur Gesch. der deutschen
Sprache« XXXIII; Marius Kristensen,
»Fremmede Personnavne i Dansk« i »Blandinger
udgivne af Universitets-Jubilæets danske
Samfund« II).
Som en ny Periode i Sprogets Historie kan
Tiden 1500-50 paa en vis Maade
betragtes, skønt den i mange Henseender er nær i
Slægt med 15. Aarh. Mest afviger den fra den
foregaaende Tid ved Litteraturens Art.
I 15. Aarh. blev Bogtrykkerkunsten
indført, den ældste med Aarstal mærkede Bog, som
er trykt i D., er fra 1482; Antallet af trykte
Bøger fra 15. Aarh. er dog meget ringe, og kun
een af dem (Rimkrøniken) er paa Dansk;
enkelte af de i det foregaaende nævnte Skr (f. Eks.
Hr. Mikael, Peder Laale, Lucidarius,
en Del Udgaver af Love o. s. v.) blev først
trykt i 16. Aarh., men Flertallet af dem findes
ogsaa i ældre Haandskrifter. Den Litt., som
efter sin Art tilhører 16. Aarh., er derimod for
største Delen kun overleveret som trykte
Bøger. Den mest karakteristiske Del af disse er
de Værker, som knytter sig til
Reformationskampen (1524-36), altsaa
Bibeloversættelser, Salmebøger,
Stridsskrifter i Prosa og Satirer paa Vers.
Mange af Skrifterne bærer (i Modsætning til den
foregaaende Tid) kendte Forfatternavne som
Povl Helgesen, Kristiern
Pedersen, Hans Tavsen, Peder Palladius,
Peder Laurenssen, Frans
Wormordsen o. s. v.; originale er dog kun de færreste
Værker, de allerfleste er Overs. ell.
Bearbejdelser især fra Latin ell. Tysk. Bl. Oversættelser
fra Latin mærkes Kr. Pedersen’s
»Jærtegnspostil« (1515), de ældre Overs. af Dele af
Biblen (»Hans Mikkelsen’s« [1524], Fr.
Wormordsen’s [1528], Kr. Pedersen’s
[1529 og 1531]) og Erasmus
Rotterodamus’ Skr: Institutio principis og De
amabili ecclesiæ concordia overs. af Povl
Helgesen (1534). Af Overs. fra Plattysk kan
især nævnes »Dødedansen« [c. 1536] og den noget
senere »Rævebog« (1555); bl. Overs. fra
Højtysk møder vi Gengivelser af fl. af Luther’s
Skr, først og fremmest Christian III’s
Bibel (1550). Fra Hebraisk overs. Hans
Tavsen de fem Mosebøger (1535 og
oftere). De betydeligste af de originale danske
Værker er Povl Helgesen’s Stridsskrifter,
Hans Tavsen’s Postil 1539 og Peder
Palladius’ Visitatsbog, som dog kun findes i
senere Afskrift. En vigtig Sprogkilde har vi
endelig i Kr. Pedersen’s lat.-danske
»Vocabularium« (1510, 1514, 1518). En stor Del
danske Bøger blev trykt i udenlandske
Bogtrykkerier (Paris, Lübeck, Rostock, Magdeburg,
Leipzig, Antwerpen m. fl.).
Sproget i Reformationstiden stemmer for saa
vidt med 15. Aarh.’s, som der kun udvikles
meget faa sproghistoriske Nyheder af væsentlig
Art. Det ny bestaar især i Opgivelse af de fleste
gl. Former og Ord, som allerede i
»Gammeldansk« havde ført en truet Tilværelse over for
Nydannelserne. Om Arten af den sproglige
Udvikling vil man kunne danne sig en Forestilling
ved at sammenligne Værker, der foreligger i
Haandskrifter fra 15. Aarh., med
»moderniserede« Optryk fra 16. Aarh. af de samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
