Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Handel og Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaar hans Produkter til Andelsmejerierne ell.
-slagterierne, og sine Varer faar han i mange
Tilfælde fra Brugsforeninger; af disse
er der nu (1914) c. 1500 med 244000
Medlemmer og en Omsætning paa 103 Mill. Kr. I Byerne
er Brugsforeningerne først i de senere Aar
begyndt at finde Indpas, men her har, især i
Hovedstaden, Stormagasinerne med deres
Filialer ell. direkte Fabriksudsalg
bemægtiget sig en stor Del af Handelen, og i begge
Tilfælde vanskeliggøres Tilværelsen for den
selvstændige mindre Handlende.
Stormagasinerne tenderer til inden for deres vide Rammer at
have Afdelinger for mange forsk. Varer, men
Udviklingen gaar ellers i Retning af
Specialisering, saaledes at der kommer stadig fl.
Forretninger, der kun fører ganske enkelte Artikler
(Ost, Herrekonfektion, Tobak e. l.). Ved
Butikkernes Udstyrelse, Reklame, Kreditgivning,
Varernes Udbringning o. s. v. imødekommer de
Handlende i stigende Grad Publikums Ønsker
m. H. t. Komfort og Bekvemmelighed, men
samtidig fordyres Varerne og Konkurrencen
skærpes, hvorfor der naturligt opstaar en Reaktion
heroverfor, der har billigere Varer, men færre
Bekvemmeligheder til Princip
(»Kontantforretning«, »Pakhusforretning«). Torve- og
Markedshandelen taber efterhaanden i Bet., naar
undtages de daglige ell. ugentlige Grønttorve i
Byerne og visse Heste- og Kreaturmarkeder
(Randers, Hjallerup m. fl.). - To særlige Arter
af Omsætning er ikke medregnet i ovenn. Tal
for de Handlende, nemlig
Pengeomsætning (Banker, Veksellerere) og Hotel- og
Beværtningsdrift; herved beskæftiges
henh. c. 6000 og c. 22000 Personer (om
Bankvæsen i D., se Bank, II Bd, S. 628).
Til Fremme af Handelen, inden-
saavel som udenrigs, har i den nyere Tid virket
1) en Række Love, der har løsnet
Baand fra gl Tid og har skabt Retsregler, der
bedre svarede til det økonomiske Livs
Udvikling; i Korthed kan nævnes Portkonsumtionens
Ophævelse 1851 og Næringsloven af 1857,
hvorved Adgangen til at drive Handel blev fri for
alle; Oprettelsen af Sø- og Handelsretten i
Kbhvn (1861); Konkursloven af 1872, hvortil
senere (1905) er knyttet Lov om Tvangsakkord;
Firmaloven af 1889, de fællesnordiske Love om
Møntvæsenet af 1873, hvorved Kronemønten
indførtes, om Veksler (af 1880) og Checks (af
1897). Urigtig Varebetegnelse og falsk Reklame
begyndte Lovgivningen at træffe specielle
Bestemmelser imod 1894; ved en Lov af 1912 er
der senere grebet stærkt ind i disse Forhold
(jfr ogsaa Lov om Varemærke af 1890). En
vigtig Lov, der fastslog Handelskoutumer og gav
Retsregler for en Række hidtil ikke lovbestemte
Forhold, er Loven om Køb af 1906; endvidere
skal nævnes Loven om Bogføringspligt af 1912.
Om de specielle Forhold vedrørende Handelen
med Landbrugsprodukter m. m., se Afsnittet
Landbrug. Af social Bet. for
Handelsstanden er Loven om Lukning af Butikkerne paa
Helligdage (af 1891 og 1904) og om Lukning til
bestemte Tider om Aftenen (Lov af 1908).
2) Trafik- og Transportvæsenets
Udvikling. Idet der i øvrigt henvises til
Afsnittet »Samfærdselsmidler«, skal her kun
peges paa, i hvor høj Grad vore Havneforhold
er blevne forbedrede bl. a. ved Anlægget af
Esbjerg Havn (aabnet 1875, senere stærkt
udvidet), Kbhvn’s Frihavn (1894) og de senere
store Udvidelser af Kbhvn’s Havn, ligesom
mange Provinshavne er blevne forbedrede og
uddybede i de senere Aar, navnlig for at Kul-,
Korn- og Foderstofladninger kan indgaa direkte
fra Produktionsstederne. 14 Provinshavne havde
1909 over 6 m’s Dybde, Jernbanenettet har nu
en Længde af næsten 4000 km og omspænder
hele Landet og forbinder ved Færger
Landsdelene indbyrdes og D. med Sverige
(Helsingborg og Malmö) og Tyskland (Warnemünde);
samtidig er Post-, Telegraf-, Telefon-,
Sporvejs- og Automobiltrafik undergaaet en rivende
Udvikling.
3) Handelsstandens
Organisationer, hvoraf den vigtigste er Grosserersocietetet
i Kbhvn, der ejer Børsen, og hvis »Komité«
svarer til Udlandets Handelskamre; enhver
Grosserer i Kbhvn skal være Medlem deraf; i de
fleste af Landets Byer findes Handelsforeninger;
disse er samlede i 4 Centralforeninger; desuden
findes en Række specielle Detailhandler-,
Medhjælper- og Brancheorganisationer. Et længe
næret Ønske fik Handelsstanden opfyldt, da der
1906 oprettedes et Handelsministerium.
4) Handelsskoler og -kursus. Af
Handelsskoler er der (1913) 72, med godt 7000
Elever, hvoraf det store Flertal dog kun gaar
paa Aftenskoler. Af særlig Bet. er
Købmandsskolen i Kbhvn og den i Forbindelse hermed
staaende Dagskole, der er en Fortsættelse af
»Niels Brock’s Handelsskole«. Et
Handelsakademi, selvstændigt ell. knyttet til Univ.,
hører endnu til Fremtidsønskerne, men vilde
sikkert være af Bet., bl. a. fordi mange unge
danske Handelsmænd for længere ell. kortere Tid
tager Pladser i Udlandet, og her bør kunne
møde med den bedst mulige Uddannelse.
B. Skibsfarten paa Danmark er i
sin hist. Udvikling nøje knyttet til Handelen,
som er skildret foran; saavel D.’s som
fremmede Landes Flaader deltager deri, ligesom
D.’s Flaade deltager i Fragtfarten mellem
fremmede Lande i et Omfang, hvorom ndf. skal gives
en Del Oplysninger; i Forhold til Folketallet
har D. den trediestørste Flaade (157
Dampskibstons pr 1000 Indb.), idet kun Norge (527)
og Storbritannien (242) gaar forud.
D.’s Handelsflaade bestod ved
Udgangen af 1913 af 642 Dampskibe med 422000
Reg.-Tons (netto), 941 Motorskibe og -baade
med 30000 Reg.-Tons og 1970 Sejlfartøjer med
90000 Reg.-Tons; i disse Tal er kun medregnet
Fartøjer paa 4 Reg.-Tons ell. derover; af Baade
under denne Grænse var indregistreret c. 14000,
der saa godt som alle var Fiskefartøjer; af
Dampskibene er de fleste og navnlig alle de
største hjemmehørende i Kbhvn (85 % af
Tonnagen). Det første Dampskib fik den danske
Flaade 1819 (»Caledonia«, der gik i Post- og
Passagerfart mellem Kbhvn og Kiel); de næste
fulgte kun langsomt efter; 1870 var
Dampskibenes Antal 89 med 10000 Reg.-T.; 1890 c. 300 med
100000 Reg.-T.; 1901 500 med 260000 Reg.-T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
