- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
569

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning - Danmark. Finansvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statsforvaltningsret [1870]; H. Matzen, Den
danske Statsforfatningsret I-II [1908-10];
Nyholm, Grundtræk af Danmarks
Statsforfatning [1891]; Samme, Grundtræk af Danmarks
Statsforvaltning [1893]; Goos und Hansen,
Das Staatsrecht des Königreichs Dänemark
[Tübingen 1913]).
K. B.

Finansvæsen.

En Fremstilling af D.’s Finansvæsen bør i
første Række beskæftige sig med Statens
Husholdning; men ogsaa Kommunernes Finansvæsen
vil i nærværende Artikel blive Genstand for en
kort Omtale.

Det retlige Grundlag for den danske Stats
Finansvæsen er de aarlige Finanslove. Det er
imidlertid ikke alle de til virkelige
Statsformaal anvendte Summer, der opføres paa det
samlede Budget. Her kommer det navnlig i
Betragtning, at Præsternes Lønning og
Pensionering væsentligst foregaar ved Hjælp af de
Præstegaardene tillagte Jorder, Tiender, Offer
og Accidenser. Derimod findes Univ.’s og de
lærde Skolers Indtægter, nu i Modsætning til
tidligere, optagne paa det aarlige Budget.
Kommunitetet og Sorø Akademi har deres særlige
Indtægter og Udgifter, der dog findes paa
Finansloven. Men desuden er det danske Budget
kun delvis, saaledes for Toldvæsenets Vedk., et
Bruttobudget, medens f. Eks. Trafikvæsenets
forsk. Afdelinger (Jernbane-, Post- og
Telegrafvæsenet) kun figurerer paa Budgettet med
henholdsvis et Over- ell. Underskud.

Den administrative Ledelse af
Finansvæsenet henhører under Finansministeriet,
der bl. a. har Bestyrelsen af Statens Aktiver og
Passiver, det direkte og indirekte Skattevæsen,
Domænerne, Statsskovene, Møntvæsenet,
Statslotteriet og hele Regnskabsrevisionen under sig.
I Spidsen for det samlede Skatte- og
Afgiftsvæsen staar Generaldirektøren for
Skattevæsenet. Oppebørselen af de direkte Skatter
besørges i Kbhvn af Magistraten ved dens
Rodemestere, uden for Hovedstaden af
Amtsforvalterne. De vigtigste af de indirekte Afgifter,
nemlig Tolden og de indenlandske Forbrugsafgifter
(Roesukker-, Brændevins- og Ølskatten),
opkræves derimod af Toldvæsenet. Ogsaa
Klasselotterikollektørerne, Stempelpapirforhandlerne,
Post-, Jernbane- og Telegrafembedsmænd samt
Retsbetjente og Kontorembedsmænd for Rets- og
Departementssportlernes Vedk. er at anse for
Statens Oppebørselsbetjente.

Det danske Statsbudgets Indtægts-
saavel som Udgiftsside fremtræder ordnet under
en Række af Paragraffer med deres
Underafdelinger, Konti og Underkonti. Fra og med
Finansaaret 1912-13 traadte en ny
Regnskabs-form i Kraft (se herom Budget). Opstillingen
er for Indtægternes Vedk. navnlig bestemt ved
Hensynet til saa vidt muligt at samle Indtægter
af samme Natur, for Udgifterne har Sondringen
i de forsk. Ministerier væsentlig været
bestemmende. Der skelnes nu paa Finansloven skarpt
mellem løbende Indtægter og Udgifter og
sandanne Indtægter og Udgifter, der er Udtryk for
en Formuebevægelse; disse sidste opføres paa
en særlig Paragraf (§ 26) som Indtægter ved
Forbrug af Formue og Stiftelse af Gæld og
Udgifter til Erhvervelse af Formue og Afdrag paa
Gæld. For Indtægternes Vedk. bemærkes, at der
ved Beregningen af Udbytte af
Statsvirksomheder (§ 2) er indført en Afskrivning paa
Aktiver, saaledes at der finder en Fradragning
Sted, før Overskuddet beregnes. Nedenstaaende
Oversigt vedrører Indtægterne for 1911/12 og
1913/14. Tallene for 1911/12 er indarbejdede i
den fra 1912/13 indførte Regnskabsform, dog
at man ikke har været i Stand til at
gennemføre de under § 2 indførte Afskrivninger, men
i Stedet derfor har ladet de Kapitaludgifter,
der tidligere afholdtes af Driften, forblive paa
Driftsregnskabet.

Løbende Indtægter i Gennemsnit for Treaaret
1911/12 til 1913/14.
Kr.Kr.
§ 1Overskud af Domæneindtægter1094000
§ 2Udbytte af Statsvirksomheder:
Statsbanerne7951000
Postvæsenet1354000
Telegrafvæsenet428000
Andre Virksomheder under § 2580000
10313000
§ 3Renter og Udbytte af Beholdninger m. m.:
Kassebeholdningen1211000
Reservefonden635000
Andre Fonds3080000
4926000
§ 4Overskud af Universitetets m. fl. Fonds699000
§ 5Skatter:
ISkatter paa faste Ejendomme:
Ejendomsskyld5958000
Andre Skatter63000
6021000
IIIndkomst- og Formueskat15283000
IIIOmsætningsafgifter:
Arveskat3928000
Stempelafgift9308000
Afgift af overdragne Ejendomme314000
13550000
IVForbrugsafgifter:
Told- og Pakhusleje34512000
Brændevinsafgift5145000
Ølskat7235000
Afgift af indenlandsk Roesukkerafgift4501000
Stempelafgift af Cigaretter367000
Stempelafgift af Spillekort118000
Afgift af offentlige Forlystelser827000
Afgift af Dyrkning af Tobak20000
52725000
At overføre8757900017032000

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free