Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Planteverden - Danmark. Dyreverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har et ell. andet Værn mod stærk Fordampning.
En Del Urter fylder ud mellem Dværgbuskene,
saasom Guldblomme, Kattefod, Skovstjerne,
Rundbladet Klokke, Gyldenris, Ulvefod o. s. v.,
og desuden er Lyngheden rig paa Lav (især
Rensdyrlav) og Mos (især Grinimia- og
Hypnum-Arter). Lyngheden indtog 1907 c. 3200
km2, men trænges Aar for Aar tilbage ved
Opdyrkning af Jorden. Den har i de sidste
Aarh. bredt sig betydelig paa Skovenes
Bekostning, idet disse ødelagdes af Mennesket; men
deri kan derfor ikke, hvad visse tyske Forskere
gør, betegnes som en »Halvkulturform«; thi den
er sikkert en ganske opr. Form af
Plantesamfund, der eksisterede i D., længe før Mennesket
kom derind. Naar Lyngheden trænger frem paa
Skovens gl. Bund, forandrer den Jordens
Beskaffenhed. Den gennemvæver det øverste
Jordlag med sine fine Rødder, og der danner sig
en Morjord (Lyngskjold) med alle dennes
Ejendommeligheder. Idet de dannede Humussyrer
siver ned med Regnvandet og kommer i
Berøring med iltrige uorganiske Forbindelser,
navnlig Jerntveilte, dannes letopløselige Forbindelser,
der udvaskes af det øverste Jordlag. Derved
affarves disse tillige, og det hvidgraa ell.
graa-sorte, næringsfattige Blysand danner sig under
Lyngskjolden. I endnu dybere Jordlag (indtil c.
1 m) vil Humuspartiklerne m. m. derimod binde
Sandkornene sammen og danne Rødjord ell. Al
(s. d.). Ganske den samme Udvikling og
Differentiering af Jordbunden finder Sted paa
mordækket Skovbund under Bøg, Rødgran, Bjergfyr.
Hederne beplantes i nyere Tider især ved
Hedeselskabets Initiativ med Naaletræer,
navnlig Bjergfyr og Rødgran.
Endnu bør de mere ell. mindre kunstige, af
Kulturen i høj Grad paavirkede ell. ligefrem
endog dannede Samfund nævnes, der kaldes
Enge og Græsmarker, og som dannes af
Urter. De første findes paa fugtigere, de sidste
paa tørrere Bund. Engene er Samfund af høje,
fleraarige, tætsluttede, saftrige Urter og
Græsser; Træer og Buske mangler helt. Græsserne
er, i Modsætning til Kærene, væsentlig
Gramineer af Slægterne Rapgræs, Bunke, Hundegræs,
Svingel, Rævehale, Rottehale, Hjertegræs o. a.;
af Urterne kan for øvrigt nævnes: Tvebo
Baldrian, Kabbeleje, Engblomme, Ranunkel,
Djævelsbid, Trævlekrone, Gøgeurt, Mynte o. s. v.
(Litt.: Hornemann, »Bemærkninger ang.
Forskelligheden af Vegetationen i D.« [Danske
Vidensk. Selsk.’s Afh., 1. Bd 1820]; Joh.
Lange, »Om nogle danske Planters Fordeling og
formodede Grænser for deres Udbredning«
[Vidensk. Meddelelser fra Naturhist. Forening,
1849]; Vaupell, »De danske Skove« [1863];
Ørsted i Kgl. danske Vidensk. Selsk.’s Skr.,
5. Rk., 9. Bd, 1872; P. E. Müller, »Studier
over Skovjord« [i »Tidsskr. f. Skovbrug«, 3 og
7]; »Om Regnormenes Forhold til
Rhizomplanterne« [Oversigt af Kgl. danske Vidensk. Selsk.’s
Forhandl., 1894]; Eug. Warming,
»Plantesamfund« [1895]; »Dansk Plantevækst«, I,
»Strandvegetation« [1906]; II »Klitterne« [1907
-09]; »Den danske Planteverdens Historie
efter Istiden« i Universitetsprogram [1904]; C.
Raunkiær, »Ekskursionsflora«; A. Mentz,
»Danske Mosers recente Vegetation« [1912]; L.
Kolderup Rosenvinge, The marine
Algæ of Denmark; Part I, Danske Vid. Selsk.
Skr, VII, 7 [1909]; C. Jensen, »D.’s Mosser«,
I [1915]).
Prof. Eug. Warming.
Dyreverden.
Danmarks Dyreverden maa siges at være
fattig i Sammenligning med de tilgrænsende
Dele af Europa, navnlig m. H. t. store Dyr. Det
skyldes Landets ringe Udstrækning, den
ensformige Natur, Mangel ell. Fattigdom paa
Bjerge og Skove, og den i Forbindelse hermed
staaende stærke Opdyrkning.
Af Skovens Pattedyr er de egl. Skovdyr
væsentlig de mindre; Raadyret som det største,
medens Kron- og Daadyr mere holder til paa
Skovsletterne. Nogle er lavbenede, undersætsige
Skikkelser, skikkede til at bryde igennem
Krattet og oprode Jorden, tidligere Vildsvin, nu
Grævling og Pindsvin, andre er udprægede
Træboere med krumme, spidse Kløer som Egern og
Skovmaar. Føjes hertil Rødmus (Hypudæus
glareola), Skovmus og Hasselmus (Muscardinus
avellanarius, sjældnere og mest i Egeskov), maa
endnu kun nævnes, at Ræven og mange
Flagermus i hvert Fald ved Bolig er knyttede til Skov.
Aarlig Vekslen ses ikke meget blandt Skovens
Pattedyr; Grævling og Pindsvin ligger i Dvale,
Skovmus o. a. søger ofte til beboede Steder.
Fugleverdenen er rig, om end mange Arter
ogsaa forekommer paa aabent Land ell. finder sig
til Rette hos Mennesket, det sidste selv saa
udprægede Skovfugle som Mejser og Solsort. Det
drejer sig selvsagt mest om Fugle med Gribefod
og skarpe Klør (mange bevæger sig vanskeligt
paa Jorden som Rovfugle ell. i en hoppende ell.
halvt hoppende Gang), altsaa Spurvefugle, Klatre-
og Duefugle, Rovfugle; af andre kan nævnes
Skovsneppe, Hejre og sort Stork. Rovfuglene
hører hjemme i tæt Skov, forstmæssig
Behandling af denne er ikke mindre end Forfølgelse
Skyld i deres stærke Tilbagegang. Havørn og
Glente er næsten forsvundne, Duehøg og
Vandrefalk bliver sjældnere, selv Musvaagen tager
af i Tal; bedst klarer sig de smaa som
Spurvehøg og Taarnfalk; af Ugler findes Natugle og
Skovhornugle. Stærkt fremtrædende er de store
Kolonier af Raager, Alliker og Krager, der om
Aftenen skrigende søger deres Redepladser;
Skovskaden færdes mere enkeltvis. Egl.
Skovfugle er vore Mejser (Musvit, Blaamejse o. a.),
de mange smaa Sangere (Nattergal, Munk,
Havesanger, Rødkælk, Rødstjert, Løvsangere),
Droslerne, enkelte Finker (Bogfinke, Stillids) og
endelig Duer og Spætter: Vinterbilledet tager sig
væsentlig anderledes ud; tilbage er de fleste
Rovfugle og Kragefugle (undtagen f. Eks.
Raagen), de frø- og altædende Smaafugle og de
Insektædere, der forstaar at finde deres Bytte
i Vinterskjulet, som Spætter, Fuglekonge og
Gærdesmutte. Vintergæster faar Skovene faa af:
Vindrossel, Sjagger, undertiden Sidensvans,
Dompap o. a. Af vore Krybdyr træffes hyppigst
Staalorm, levendefødende Firben (Lacerta
vivipara) og Snog. Markfirben (L. agilis) og Hugorm
foretrækker Krat ell. helt aabne Steder.
Insektlivet omfatter mest Former knyttede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
