Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Almindelig Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den højeste, idet over 43 % naar over 28 m,
medens Møen, hvor dog Gruppens højeste
Punkter findes, kun har 16 %; Falster og Lolland
er langt lavere; den første har kun 3 % over
28 m, og paa Lolland naar kun eet Punkt denne
Højde. Ved den nærmere Omtale af
Højdeforholdene paa Sjælland har man, for at finde
sig til Rette, søgt at forfølge 4 Vandskelslinier,
som uden at danne sammenhængende
Højdedrag udgaar i store Bugtninger og undertiden
med næsten umærkelige Hævninger fra Midten
af Øen, hvor der findes en c. 5 km lang
Rygning mellem Punkterne Høbjerg (85 m) og
Skovbakke (113 m), og i hvis Nærhed Sjællands
højeste Punkt, Gyldenløve’s Høj (126 m), ligger.
Den nordvestlige Vandskelslinie kan forfølges
herfra mod NV. og V. ud i Refsnæs, fl. St. med
Bakker paa 70-80 m’s Højde. Den sydvestlige
Vandskelslinie, der taber sig i Stigsnæs S. f.
Skjelskør, har mindre Bakker, kun V. f.
Tuel-Sorø Sø findes der Højder paa c. 85 m. Det
nordøstlige Vandskel gaar over Maglehøj (69
m) Ø. f. Roskilde op gennem Nordøstsjælland,
hvor det i Skansebakke ved Frederiksborg
hæver sig til 80 m, for derfra at fortsættes ud i
Kronborgpynten. Endelig gaar den sydøstlige
Vandskelslinie med ringe Højder Ø. f. Ringsted,
indtil den Ø. f. Næstved hæver sig til en stærkt
bakket Egn med Kobakke (123 m) og
Overdrevsbakken ell. Globanke (117 m), for at fortsættes
over Kulsbjerge (107 m) og tabe sig ved
Kallehave. Ved disse 4 Vandskelslinier, som dog
mange Steder næsten er helt udviskede, kan
Sjælland deles i 4 Dele, der falder af og har
Afløb til de 4 Verdenshjørner. Den østlige,
smalle Skraaning fra Kallehave til Kronborg
har sin største Slette mellem Kjøge, Roskilde
og Kbhvn; en Del af denne Slette, SØ. f.
Roskilde, kaldes »Heden« (c. 150 km2). Af Aaerne
nævnes Tryggevælde Aa og Kjøge Aa. N. f.
Kbhvn træder Bakkerne næsten helt ud til
Kysten; her danner Mølleaaen Afløb for en Del
af de nordsjællandske Søer, som Fure-, Farum-,
Bagsværd- og Lyngby Sø. Den nordlige
Skraaning er meget uregelmæssig p. Gr. a.
Isefjordens Indtrængen; mod NØ. ved Sundet og
Kattegat er Landet stærkt bakket med høje
Skrænter ved Kysten (Odinshøj, Nakkehoved),
og Vandløbene samler sig ofte i Søer, som Gurre-
og Esrom Sø. D.’s største Sø, Arre Sø, maa
regnes til Isefjordsbækkenet. S. f. denne Sø langs
Roskilde Fjord er Egnen lav med Moser og
smaa Vandløb, medens den er mere bakket
S. f. Fjorden og op i Horns Herred. V. f.
Holbæk Fjord er der atter lavt, men Odsherred,
ved hvis Indgang Vejrhøj hæver sig til 121 m,
er en Del bakket. Den vestlige Skraaning langs
Store Bælt har sit største Vandløb i den fra
Sjællands høje Midterparti kommende Halleby
Aa, der løber mod V. gennem den store Aamose
(Aamose Aa), modtager Tilløb fra Skarrid Sø
og gennemløber Tis Sø, før den falder ud i
Store Bælt. Den sydlige Skraaning ud til
Vordingborg Bugten har sit Hovedvandløb i
Sjællands største Aa, Susaa (Næsby Aa), hvis
bugtede Løb er særlig karakteristisk for de
indviklede Højdeforhold; den optager Vandet fra
fl. smaa Søer, som Tuel- og Sorø Sø, og løber
senere gennem Tjustrup- og Bavelse Sø, derpaa
forbi Næstved og Karrebæksminde ud i Svinø
Bugt. - Lolland deles ved en Sænkning fra
Sakskjøbing Fjord mod SØ. til Guldborg Sund
i to meget ulige store Dele, hvoraf den vestlige
og største, den saakaldte vestlollandske Slette,
kun har eet fremragende Punkt, nemlig
Bavnehøj, 29,5 m, ved Nordkysten; i øvrigt har hele
Øen den samme flade Karakter med smaa
Vandløb til alle Sider; i Nakskov Fjord falder
Halsted Aa; af Søer mærkes Maribo Sø med
Røgbølle Sø. - Paa Falster ligger
Knudepunktet for de 3 mod S., Ø. og NV. løbende
Vandskelslinier omtr. i Midten; ved den sidste
af disse Linier ligger mod NV. Øens højeste
Punkt, Bavnehøj (43,5 m). - Møen har det
samme flade Præg som Lolland og Falster med
Undtagelse af den lille østlige Del, Høje Møen,
der ved en fra N. til S. gaaende Sænkning
skilles fra det øvrige af Øen. Her ligger den
sjællandske Gruppes højeste Punkter, Kongsbjerg
(135 m) og Aborrebjerg (143 m), noget inden for
Kysten; noget lavere (Hylledals Klint og
Dronningestolen, begge c. 128 m) er de af dybe
Kløfter (»Fald«) afbrudte hvide Kridtklinter langs
Kysten.
Den fynske Gruppe er i Gennemsnit
noget højere end den sjællandske, idet c. 48 %
naar over 28 m. - Paa Fyn har man ogsaa
forsøgt at forfølge 4 Vandskelslinier, hvorved
Øen deles i 4 Skraaninger. Men her ligger
Knudepunktet ikke i Midten, men meget nær
ved Sydkysten, saa at den nordlige og vestlige
Skraaning indtager den største Del, og desuden
har Rygningen, hvorfra Vandskellene udgaar,
en langt større Udstrækning her. Denne
Rygning udgaar fra et Punkt SØ. f. Kværndrup til
Lerbjerg (126 m) N. f. Faaborg. Fra dette sidste
Punkt gaar det lave sydvestlige Vandskel ud
paa Horneland, medens det nordvestlige gaar
over Trebjerg (128 m) og Øens højeste Punkt,
Frøbjerg Bavnehøj, 131 m (»fynske Alper«), for
derfra i store Bugtninger over Vissenbjerg (129
m) at fortsættes ud til Strib. Fra Rygningens
østlige Endepunkt udgaar det korte, sydøstlige
Vandskel ned til Skaarupøre, medens det
nordøstlige gaar mod N. over temmelig jævne
Banker (Grønbanke, 120 m), hvorefter det bliver
lavere, indtil den atter hæver sig mellem Odense-
og Kjerteminde Fjord i Munkebo Bakker og
forgrener sig i den bakkede Hindsholmen. Den
østlige Skraaning ud til Store Bælt har sit højeste,
stærkt bakkede Parti i Egnen S. f. Nyborg; her
har Vandløbene, der snor sig mellem
Bakkerne, som Ørbæk Aa og Kongshøj Aa, forholdsvis
dybe Lejer. Den sydlige Skraaning fra
Skaarupøre til Horneland er stærkt bakket, særlig i
Egnen om Svendborg. Den vestlige Skraaning
langs Lille Bælt deles ved Bakkedrag i fl.
Bækkener; her ligger Møllebjerg, 122 m, og
Øksnebjerg (85 m). Den nordlige og største
Skraaning har sit Hovedvandløb i den c. 53 km lange
Odense Aa, der kommer fra Arreskov Sø og
løber mod N. gennem Odense ud i Odense Fjord.
Denne nordlige Skraaning er mod S. temmelig
bakket, men bliver fladere mod N., indtil den
omkr. Odense Fjord bliver aldeles jævn i
Morænefladen, »Sletten«; mod NV. nærmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
