Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampmaskine er en Maskine, der kan omsætte den i Vanddamp indeholdte Energi til mek. Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dampforbruget pr indiceret
Hestekrafttime (I. H. K. T.) er i Nutidens Højtryksmaskiner
12-20 kg (med Overhedning 7-9 kg), ved Høj-
og Lavtryksmaskiner 7-9 kg (med Overhedning
4-5,5 kg) og ved Tre- og Firgangsmaskiner 5-7
kg (med Overhedning og særlig gunstige
Forhold c. 4 kg).
Kulforbruget pr I. H. K. kan sættes til 0,5
-1 kg. Selv i bedste Tilfælde bliver kun 10-15
% af den i Kullene indeholdte Energi
omdannet til nyttigt Arbejde. Kedlerne
kan saaledes kun udnytte c. 70 % af
Kullenes Brændværdi, Cylindrene kun c. 18
% af Dampens Energi og Maskineriet p.
Gr. a. Gnidningstab kun c. 90 % af den i
Cylindrene udviklede Energi; det samlede
Resultat bliver følgelig i dette Tilfælde, at
0,7 X 0,18 X 0,9 = 0,11 ell. 11 % af den i
Kullene indeholdte Energi omsættes til nyttigt
Arbejde.
D.’s Historie. Allerede i Oldtiden søgte
man at udnytte udstrømmende Damps
Bevægelsesenergi. Heron (120 f. Kr.) beskriver
saaledes et Apparat, Æolipilen, se Fig. 27,
bestaaende af en drejelig ophængt Kugle med
to knæbøjede Rør. I Kuglen findes Vand, der
bringes i Kog. Dampen vil da strømme ud
gennem Knærørene og bringe Kuglen til at rotere
om sine to Ophængningstappe modsat Dampens
Udstrømningsretning. Man kan ogsaa anvende
en særlig Kedel og derfra lede Damp ind i
Kuglen. Dette Apparat maa - ligesom
Giovanni Branca’s Damphjul (1629) -
betragtes som en primitiv Forløber for
Dampturbinen og fik ingen praktisk Bet.
Iflg: Leonardo da Vinci skal det være forsøgt
af Archimedes (c. 250 f. Kr.) at anvende
Dampens Trykenergi i en Art Dampkanon.
Men først i 17. Aarh. begyndte forsk. Opfindere
at anvende Damptryk til Løftning af Byrder,
f. Eks. Vand, særlig efter at Torricelli’s og Otto
v. Guericke’s bekendte Forsøg ang. Luftens Tryk
var afholdte. 1690 fremkom Fysikeren
Denis Papin med sin »atmosfæriske Maskine«,
cler bestod af en i Bunden lukket Cylinder, hvori
et Stempel kunde vandre op og ned. Mellem
Bunden og Stemplet anbragtes Vand, der ved
Opvarmning fordampedes og trykkede Stemplet i
Vejret. I denne Stilling blev Stemplet fastholdt,
medens Dampen fortættedes ved Afkøling af
Cylinderen, saaledes, at der blev Undertryk i
denne. Naar Stemplet frigjordes, bevægede
Atmosfærens Tryk det nedad, og ved Tovtræk e. l.
kunde Stemplet bringes til at løfte Byrder. -
Cylinderen var saaledes samtidig Kedel,
Arbejdscylinder og Kondensator. 1698 fik
Englænderen Thomas Savery Patent paa en
Maskine, bestaaende af en lukket Beholder, i
hvilken Vand blev suget op ved, at Damp,
udviklet i en særlig Kedel, fortættedes i
Beholderen, hvorefter Vandet trykkedes videre
ved Hjælp af frisk Damp, altsaa en Suge- og
Trykpumpe uden Stempel. (Lignende
Apparater anvendes i vore Dage under Navnet
Pulsometre). - 1707 konstruerede Papin
en Trykpumpe uden Stempel og uden
Fortætning, men bygget efter et lgn. Princip som
Savery’s. Det oppumpede Vand kunde drive et
Vandhjul, saa at man derved kunde faa en
roterende Bevægelse frembragt. 1705 begyndte
Thomas Newcomen at afholde Forsøg
med en ny atmosfærisk D., der var en
Kombination og Forbedring af Papin’s og
Savery’s Maskiner. Under Forsøgene blev han støttet
(dog nærmest økonomisk) af Cawley, og 1712
var han saa vidt, at den første Newcomen’ske
Maskine (se Fig. 28) kunde tages i Brug til
Vandpumpning i en Kulgrube i Dudley Castle.
A er Dampkedlen, B Cylinderen med Stemplet
D, og C det med Hane forsynede Damprør, der
forbinder Kedel og Cylinder. Stemplet hænger
ved Stangen E og Kæden F paa den ene Ende
af en toarmet Vægtstang, Balancen, hvis anden
Ende ved Kæden H bærer Modvægten K og
Pumpestangen I. Stangen M fører til en
særskilt lille Pumpe, der gennem Ledningen N
forsyner Beholderen L med Vand. Billedet
viser Maskinen paa det Tidspunkt, da Cylinderen
B er blevet fyldt med Damp, Hanen ved C
lukket og Hanen paa Røret P aabnet et Øjeblik,
for at det herfra indsprøjtede kolde Vand kan
fremskynde Dampens Fortætning. Den ydre Luft
trykker nu Stemplet nedad (deraf Navnet
»Atmosfærisk Maskine«), hvorved Pumpestængerne
altsaa løftes. Vandet strømmer fra Cylinderen
ud gennem Røret RS. Naar Stemplet er
kommet helt ned, aabnes Damphanen paa C, og
det gaar atter i Vejret. I Beg. fremskyndedes
Dampfortætningen alene ved, at der fra Renden
omkr. Cylinderens øverste Kant rislede Vand
 |
| Fig. 27. Æolipilen. |
|
| Fig. 28. Newcomen’s atmosfæriske Dampmaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
