Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalsgaard, Jens Peter, dansk Politiker og Kreditforeningsmand, (1853- ) - Dalsland (Dal), Landskab i den nordvestlige Del af Mellemsverige - Dalslandsgruppen, Betegnelse for en i Dalsland, V. f. Vänern forekommende Serie af proterozoiske Aflejringer - Dalslands Kanal kaldes den Kanal eller rettere det System af Kanaler, der forbinder en Række Søer i Värmland og Dalsland - Dalston, Kvarter i den nordøstlige Del af London. - Dalström, Kata, sv. politisk Agitator, (1858- ) - Dalton, By i U. S. A., Stat Georgia, ligger 160 km NNV. f. Atlanta - Dalton, John, eng. Kemiker og Fysiker, (1766-1844)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Skovgaard Højskoler samt paa Tune
Landbrugsskole og viste tidlig Interesse for offentlige
Anliggender og Evne til at deltage i deres
Behandling. 1883-1902 var han Folketingsmand
for Skivekredsen og fra 1902 Landstingsmand.
Repræsentant for Kreditforeningen af
Landejendomsbesiddere i Nørrejylland havde han
været fra 1887, og 1896 blev han dens Direktør,
hvilken Stilling han beklædte, indtil han 1912
udnævntes til Direktør for Kongeriget Danmarks
Hypotekbank. Han er Medstifter af
Kreditforeningen for Kommuner og Medlem af dens
Repræsentantskab, ligesom han er Medlem af
Livsforsikringsselskabet »Hafnia«’s Kontrolkomité.
Paa Rigsdagen har D. sluttet sig til Venstre
og fulgte ved Delingen 1890 »det forhandlende
Venstres« Gruppe, sammen med hvilken han
1910 var med til at danne Partiet »Venstre«.
Han har under sin Deltagelse i
Rigsdagsarbejdet erhvervet sig en stigende Anseelse ved sin
skarpe Tænkeevne og sin Indsigt i finansielle
Forhold.
N. N.
Dalsland (Dal), Landskab i den
nordvestlige Del af Mellemsverige, ligger mellem 58°
23’ og 59° 16’ n. Br., omgivet mod V. af Norge
og Bohuslän, mod S. af Bohuslän og
Vestergötland, mod Ø. af Vänern, mod N. af
Värmland; Arealet er 4136 km2, deraf 450 km2 Vand.
D. er et lavt Bjergland, som mod V. ved den
norske Grænse naar 274 m og sænker sig mod
S. og Ø. Langs Vänern (44 m o. H.) ligger en
leret og frugtbar Kystslette, der i S. har en
Bredde af 20 km (Dalbosletten), mod N. og V.
begrænset af lave Fjeldkæder (højeste Punkt
298 m), hvis sydlige Del kaldes Kroppe Fjeld
(213 m). Bjerggrunden bestaar mest af Gnejs,
Granit, Porfyr o. a. Urtids-Bjergarter; mod Ø.
findes desuden den saakaldte D.’sgruppe,
bestaaende af Konglomerat, Sandsten, Kvartsit og
Skifre, antagelig fra den algonkinske Periode.
Der findes i D. mange smaa Forekomster af
Sølv-, Kobber- og Jernmalm, som dog har vist
sig at være uden større Værdi og f. T. ikke
bearbejdes. Paa Søer og Vandløb er D. meget
rigt. I det nordlige D. findes de langstrakte
flodlignende Søer Store Le og Lelången, hvis
Afløb er D.’s vigtigste Elv, Upperudselven, der
gennemstrømmer en stor Del af D. og udmunder
i Vänern; den er gjort sejlbar ved D.’s Kanal
(s. d.). Af D.’s Areal er 1/4 Ager og Eng, næsten
2/3 er Skov. Agerbruget lider under Mangel paa
Arbejdskraft; Kvægavlen har større Bet. end
Kornavlen. Skovhugsten er en vigtig
Næringsvej, men er dog blevet drevet for hensynsløst,
saa at Skovenes Værdi er forringet. Den
vigtigste Industri er Træmasse- og
Papirfabrikationen. Nogen Bet. har endnu Husfliden, især
Fletning af Straahatte. Af Jernbaner (private)
har D. over 230 km; ved Vänern findes fl. gode
Havne, og her ligger D.’s eneste Stad, Åmål
(1912: 4502 Indb.). D. har (1910) 69057 Indb.
Befolkningen har i en Aarrække været
aftagende, hvilket skyldes Udvandring til de forenede
Stater og til Norge. I administrativ Henseende
hører D. til Elfsborgs Len (s. d.) og
Karlstads Stift. - D. stod omkr. 1100 en Tid under
Norge efter at være blevet erobret af Magnus
Barfod. Under de nordiske Krige er D. ofte
blevet hærget af dansk-norske Tropper, navnlig
under Syvaarskrigen (1568) og Kalmarkrigen
(1611-12). (Litt.: A. Lignell, »Beskrifning
öfver Grefskapet Dal«, I, II [Sthlm 1851-52]).
G. Ht.
Dalslandsgruppen, Betegnelse for en i
Dalsland, V. f. Vänern forekommende Serie af
proterozoiske Aflejringer, hvis Mægtighed anslaas
til c. 1900 m. Nederst i Serien findes
Konglomerater og Kvartsitsandstene (200 m), hvorefter
følger Lerskifere (830 m) med Lag af
Kvartsitsandsten samt Bænke af »Kloritsten«
(formodentlig omdannet Diabas); de øverste Led dannes
af Kvartsitsandsten (475 m) samt »Lianeskiferen«
(400 m), der hovedsagelig bestaar af Kvarts og
et graagrønt, glimmeragtigt Mineral. D. er
stærkt foldet og regionalmetamorfoseret, og
danner de sidste Rester af en ældgammel
Bjergkæde.
J. P. R.
Dalslands Kanal kaldes den Kanal eller
rettere det System af Kanaler, der forbinder en
Række Søer i Värmland og Dalsland, som
Åklangen, Råvarpen, Laxsjön, Lelången, Store
Le, Ånimmen, Vestra- og Östra Silen o. fl., som
som har deres Afløb gennem Upperudselven til
Vänern. Kanalen, der er anlagt 1864-68 med
store Bekostninger (henved 1 1/2 Mill. Kr.),
forbinder saaledes Vänern med Norges Grænse,
idet den gaar fra den lille Havn
Köpmannshamn ved Köpmannsbro mod NV. i en Længde
af 255 km; den har en Stigning af 59 m og i det
hele 29 Sluser. Disse har en Dybde af 1,8 m,
er 4,2 m brede og 30 m lange. Kanalens Bredde
er fra 4,5 til over 7 m; det mærkeligste Punkt
er Akvædukten ved Håfverud (anlagt af Nils
Ericson), den eneste i sit Slags i Sverige, idet
Kanalen føres over Vandfaldet gennem en 33
m lang og 5 m bred Jernrende, saa at det ser
ud, som om Skibene sejlede i Luften.
(H. W.). J. M.-P.
Dalston [’då.£stən], Kvarter i den nordøstlige
Del af London.
Dalström, Kata, sv. politisk Agitator, f.
1858, tilhører det socialdemokratiske Parti, for
hvis Sag hun med en enestaaende Iver har
agiteret over hele Sverige. 1900-05 tilhørte hun
Partiets Arbejdsudvalg. I de senere Aar har
hun tilhørt Partiets yderste- radikale Fløj. D.
har udg. »Nordiska guda- och hjältesagor«, som
er kommet i fl. Oplag.
A. M. D.
Dalton [’då.£tən], By i U. S. A., Stat Georgia,
ligger 160 km NNV. f. Atlanta paa en Slette,
der vandes af Comasanga River. (1910) 5324
Indb. D. er Jernbanecentrum og driver
Bomulds- og Maskinindustri.
H. P. S.
Dalton [’då’£tən], John, eng. Kemiker og
Fysiker, f. 6. Septbr 1766, d. 27. Juli 1844,
tilhørte en fattig Kvækerfamilie og voksede op i
smaa Kaar. Fra 1781 var han Hjælpelærer i
sin Fætters Skole i Kendal; 1785-93
styrede han den selv. 1793 blev han Lærer i
Fysik og Matematik ved New College i
Manchester; men 1799 flyttedes denne Skole til York,
og D. levede derefter i Manchester af privat
Undervisning i Matematik og af at praktisere
som Kemiker. 1794 blev han Medlem af The
Literary and Philosophical Society of
Manchester og 1822 af Royal Society i London.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
