Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahlgren, Carl Fredrik, svensk Præst og Digter (1791-1844) - Dahlgren, Erik Vilhelm, svensk Biblioteksmand og geogr. Forf., (1848- ) - Dahlgren, Eva Charlotta Carolina (Lotten), sv. Forfatterinde, (1851- ) - Dahlgren, Fredrik August, sv. Digter, Sprogmand og Teaterhistoriker, (1816-1895) - Dahlgren, John Adolf, nordamerikansk Admiral, (1809-1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han større og større Ligegyldighed for Formen;
han manglede i høj Grad Sansen for den kunstneriske
Fuldendthed. Af hans Skr kan særlig
nævnes en humoristisk Roman, »Nahum Fredrik
Bergströms krönika«, som indeholder en hel Del
selvbiografisk Stof. Højest staar D. som Lyriker;
han er Vaarens Sanger i den sv. Digtning (»Våren«,
»Vårbäcken«, »Flyttningstiden«, »Zefyr och
den gungande flickan« o. fl.). D. var en vindende
Personlighed og en elskværdig Selskabsmand;
han har stiftet fl. af de i sv. Litt. kendte Foreninger,
saaledes »Vitterhetens vänner« (1809),
»Manhemsförbundet« (1815), »Bellman’ska sällskapet«
(1824) o. fl.; som ældre var han Midtpunktet
i en af Hovedstadens litterære Kredse.
Ogsaa bl. sine Embedsbrødre var han afholdt
og anset, og repræsenterede dem paa Rigsdagen.
Hans Værker er udgivne af Arwidsson
med en Levnedsskildring (Sthlm 1847).
(Litt.: K. Fredlund, »C. F. D., hans lif och
diktning« [1903]).
I. F.-H.
Dahlgren [-gre.n], Erik Vilhelm, svensk
Biblioteksmand og geogr. Forf., f. 7. Juni 1848,
Søn af nedenn. Fr. A. D., blev 1878 fast Amanuensis
ved Kungl. biblioteket i Sthlm; fra 1887
var han desuden Bibliotekar ved Karolinska
institutet og fra 1893 ved Vetenskapsakademien.
Begge disse Bestillinger opgav han imidlertid,
da han 1903 blev Overbibliotekar ved det kgl.
Bibliotek. 1893 blev han Æresdoktor i Upsala
filos. Fakultet. Fra 1900 er han Sekretær i
Svenska akademiens Nobelbibliotek. Som Sekretær
i »Svenska sällskapet for antropologi och
geografi« og Redaktør af dets Tidsskr. »Ymer«
(1881-94) har han udfoldet et flittigt geogr.
Forfatterskab. D. har desuden udg. fl. selvstændige
bibliografiske og geogr. Arbejder, f. Eks.
den fra 1887 aarlig udkommende »Sveriges offentliga
bibliotek« samt »Kongolandets upptäcktshistoria«
(1887), »De äldsta seglingsbeskrifningar
öfver Norden« (1889), »De franska sjöfärderna
till Söderhafvet i början af adertonde seklet«
(1900), Les débuts de la cartographie du
Japon (1911) og Contribution to the history of
the discovery of Japan (1914). D. har endvidere
forestaaet Udgivelsen af talrige videnskabelige
Værker, som f. Eks. Nordenskiöld’s »Vegas färd«
(1880-81), Le livre de Marco Polo (1882), »Den
andra Dicksonska expedition till Grönland«
(1885) samt »Bidrag till Nordens äldsta kartografi«
(1892) og det store Arbejde »Stockholm,
Sveriges hufvudstad« (1897). D. er kendt som en
fremragende Stenograf.
A. M. D.
Dahlgren [-gre-n], Eva Charlotta Carolina
(Lotten), sv. Forfatterinde, f. 1851, Datter
af nedenn. F. A. D., redigerede i en Aarrække
Tidsskriftet »Dagny« og udgav »Ransäter,
värmlandska släktminnen från 1800-talets förra
hälft« (1905, fl. Opl.), hvori hun giver en interessant
Skildring af Faderens Ungdom og hans
Kreds. Den efterfulgtes af fl. lign.: »Ur Ransäters
familjarkiv« (1907), »En sv. herrgårdssläkt«
(1909). Har desuden udgivet Faderens
»Viser« med en Biografi af ham (1896).
I. F.-H.
Dahlgren [-gre.n], Fredrik August, sv.
Digter, Sprogmand og Teaterhistoriker, f. i
Värmland 1816, d. paa Djursholm 1895. Han
studerede i Upsala og blev Dr. phil., gik derpaa
ind i forsk. Embeder og endte som »kansliråd«
(Departementschef) i Kultusministeriet. Som ung
Mand vandt han en mindre Pris i det svenske
Akademi for et Digt om »Sappho paa Leukas«,
et ganske uselvstændigt Stykke Efterklangspoesi.
Det skulde ikke blive paa dette Omraade,
han vandt sine Digterlaurbær. Han havde tidligere
begyndt at digte paa sin Hjemstavns
Folkemaal, for det meste til kendte värmlandske
Melodier, undertiden ogsaa til selvkomponerede.
Disse Viser spredtes gennem Afskrifter
bl. Venner og Bekendte, og enkelte blev offentliggjorte
i »Värmlandstidningen«. Selv faldt det
ham ikke ind, at de kunde have nogen Interesse
for en større Kreds; først i Halvfjerdserne,
da der viste sig større Interesse for Dialektstudier
og der dannedes Landmaalsforeninger,
besluttede han sig til at udgive dem. De udkom
første Gang 1875 under Titlen »Viser på värmlandske
tongmåle« af »Fredreck på Ransätt«
(Ransäter, Geijer’s Fødegaard, ejedes af D.).
Et Par Fortsættelser udkom senere; en samlet
Udg. med Biografi af Forf. udkom 1896. Disse
D.’ske Viser er ualmindelig friske i Opfattelse
og Iagttagelse og giver det värmlandske Folkemaal
i en ypperlig Form; fl. af dem blev virkelige
Folkesange, saaledes »Å jänta å ja’«, til
hvilken han menes selv at have komponeret
Melodien, og de har efter Gustaf Fröding’s eget
Udsagn været af stor Bet. for dennes värmlandske
Digtning. - Allerede 1846 havde D. forfattet
et Værk, der stod Viserne nær; det var
Folkekomedien »Värmlänningarne«, der kaldes
»sorglustigt tal-sång-och dansspel i två afdelningar
och sex inddelningar«. som vandt en uhyre
Popularitet. Det blev s. A. opført paa Kungl.
teatern, hvor det gjorde en lgn. Lykke som
»Elverhøj« i Danmark. I Sthlm er det opført
over 300 Gange; da Friluftsscenerne kom frem,
faldt det af sig selv, at det med sine ypperlige
Folkelivsbilleder blev optaget paa disses Repertoire;
det er spillet bl. a. paa »Skansen« i
Sthlm og paa Friluftsteatret i Dyrehaven ved
Kbhvn. D. har desuden udgivet en værdifuld
Teaterhistorie, »Anteckningar om Stockholms
teatrar« (indtil 1863) og oversatte til Teatrets
Brug Værker af Shakespeare, Calderon, Lessing,
Heiberg, Moreto. Endelig har han været virksom
som Sprogmand, har samlet betydeligt Stof
til »Sv. Akad.’s Ordbog« og udg. Akademiets
»Ordlista öfver svenska språket«. 1871 blev han
Medlem af Sv. Akad. (Litt.: Gustaf Fröding</sp>,
»Fredreck på Ransätt« [»Ord och bild«,
1896]; Lotten D., »Ransäter« [1905]).
I. F.-H.
Dahlgren [’dã£gren], John Adolf, nordamerikansk
Admiral, f. 13. Novbr 1809 i Philadelphia,
d. 12. Juli 1870 i Washington; Faderen
var sv. Konsul i Philadelphia. D., som tidlig udviste
særlige Anlæg for Matematik, kom paa den
nordamerikanske Søofficersskole og gjorde sig
allerede her bemærket ved nogle Afh. om maritime
Forhold. 1837 blev han Løjtnant; efter at
have gjort nogle Togter ansattes han 1842 ved
det amer. Søartilleris Etablissement i Washington,
hvor han ved ny Konstruktioner af Kanoner
o. l. og ved sin udmærkede Administration
gjorde sig fordelagtigt bemærket. 1855 blev
han Kaptajn, 1862 Kommandør, Aaret efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
