Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daghestan (Bjergland), Prov. i det russ. Generalguvernement Transkaukasien - Dagistan, d. s. s,Daghestan. - Dagkreds, d. s. s. Dagcirkel. - Dagleje er en Kontrakt om legemligt Arbejde i een ell. fl. enkelte Dage mod Dagløn - Dagliganker, se Anker. - Dagligt Allehanda, først sv. Annonceblad, senere politisk Tidende i Sthlm - daglig Variation, betegner i Meteorologien den gennemsnitlige Forandring af et meteor.Element - Daglillie, se Hemerocallis. - Dagløn, se Arbejdsløn og Dagleje. - Dagmar, dansk (og nordisk) Kvindenavn; indkommet 1205 med Valdemar II's bøhmiske Dronning Dragomir, - Dagmar, Valdemar II's Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er det vigtigste Husdyr. Allerede i Beg. af
Middelalderen var Lavlandet langs det kaspiske
Hav persisk Prov., medens Bjergboerne var uafhængige.
Da Georgien (1801) var kommet under
Russerne, blev det nødvendigt for disse at bemægtige
sig D. dels for at sikre sig Forbindelsen
med Georgien, dels for at befri dette Land for
Bjergboernes Røverier. Først 1859 lykkedes det
dog Russerne at kue Bjergboernes kraftige Modstand.
M. V.
Dagistan, d. s. s, Daghestan.
Dagkreds, d. s. s. Dagcirkel.
Dagleje er en Kontrakt om legemligt Arbejde
i een ell. fl. enkelte Dage mod Dagløn.
- Efter Christian V’s D. L. 3-19-5 og N. L.
3-21-5 »maatte ingen paa Landet hos Bønderne
for Dagløn arbejde uden gifte og boesatte
paa Gaarde, ell. Gaardsparter, og Gadehusmænd,
som giøre og give aarlig Rettighed til deris
Herskab«. Fra dette Forbud gjorde dog den
flg. Artikel Undtagelse dels m. H. t. »Tærskere«,
dels m. H. t. »de, som sig ved Søekanten paa
nogle visse Tider om Aaret af Fiskerj og Søen
alleene nære«, idet disse sidste »om Vinteren
og naar de ikke er til Søes, maa sig for Dagløn
bortfæste«. I Fortsættelse af disse Lovbogens
Begler indskærper for Danmarks Vedk. en
Frd. om Politivæsenet paa Landet af 25. Marts
1791 »til Agerdyrkningens Fremme og gode Sæders
Overholdelse« de ugifte Bønderkarles Forpligtelse
til at søge »fast Tjeneste«. Ved Pl. 16.
Decbr 1840 hæves disse begrænsende Bestemmelser,
for saa vidt angik Bønderkarle paa over 28
Aar, hvorefter Begrænsningen helt afskaffedes
ved Tyendeloven af 10. Maj 1854 § 8. I Norge,
hvor ligeledes ovenn. Bud i Lovbogen fastholdtes
og skærpedes ved Frdn. 4. Aug. 1754, er ogsaa
disse Indskrænkninger i Kontraktsfriheden forlængst
bortfaldne ved Sædvane.
Daglejeforholdet er herefter et frit Kontraktsforhold,
kun undergivet almindelige Kontraktsregler.
Fra de faste Tjenesteforhold adskiller
det sig dels ved kun at være indgaaet dagsvis
(medens et Forhold for at komme direkte ind
under den danske Tyendelovs særlige Regler maa
være indgaaet paa mindst en Maaned), dels ved
ordentligvis at angaa en bestemt Art af legemligt
Arbejde (medens Tyendet stiller hele sin
legemlige Arbejdskraft til Disposition), dels endelig
ved ikke at begrunde noget fast personligt
Over- ell. Underordnelsesforhold mellem de paagældende,
om end Arbejderen i Reglen selvfølgelig
maa rette sig efter Arbejdsherrens Anvisninger
ved Arbejdets Udførelse. Enhver 18-aarig
kan gyldig forpligte sig til at arbejde ved en
Daglejekontrakt. Daglejeren er ordentligvis ikke
berettiget til at sende en anden i sit Sted. Udebliver
Daglejeren uden ham utilregneligt Forfald,
er han erstatningspligtig for deraf mulig
flydende Tab for Arbejdsherren. Møder han
derimod til vedtagen Tid i arbejdsdygtig Tilstand,
men Arbejdsherren ikke kan ell. vil modtage
ham, maa denne alligevel - i Mangel
af særlig Vedtagelse af andet - ubetinget betale
det tilsagte Vederlag. Sager om D. behandles
som private Politisager. Daglejerens
Krav paa Vederlag for Arbejde er efter dansk
Ret privilegeret i Arbejdsherrens Konkursbo,
for saa vidt Arbejdet er ydet i det sidste Aar
før Konkursen.
E. T.
Dagliganker, se Anker.
Dagligt Allehanda, først sv. Annonceblad,
senere politisk Tidende i Sthlm, regner sine
Aner fra Jan. 1745 og var indtil 1824, da »Stockholms
Dagblad« oprettedes, Sthlm’s egentlige
Annonceblad. Først da blev D. A. et i egl.
Forstand politisk Blad. Redaktionen lededes
1833-47 af V. F. Dalman og efter ham E. Lindman,
som afsluttede det 12. Febr 1849. Fra og
med 1851 blev Dalman Medarbejder ved Bladet
»Bore«, hvilket Jan.-Novbr 1851 havde »D. A. i
Stockholm« til Undertitel. Med samme Undertitel
udgaves Decbr 1851-Novbr 1859 »Svenska
tidningen« af J. A. Hazelius. Fra 1. Decbr 1859
begyndte K. A. Lindström at udgive »Nya dagligt
Allehanda« (s. d.).
A. M. D.
daglig Variation, betegner i Meteorologien
den gennemsnitlige Forandring af et meteor.
Element, f. Eks. Temp. ell. Lufttrykket i Løbet
af Døgnet. Den d. V. af et meteor. Element er
som Regel forsk. i de forsk. Aarstider.
D. la C.
Daglillie, se Hemerocallis.
Dagløn, se Arbejdsløn og Dagleje.
Dagmar, dansk (og nordisk) Kvindenavn; indkommet
1205 med Valdemar II’s bøhmiske Dronning
Dragomir, allerede af Samtiden omdannet
til Dagmaar (Maar = Mø; »Dagens Mø«) »for
hendes Vænheds Skyld«; Formen Dagmø (Dagmey)
kendes fra Færøerne og lever nu paa
Island. Navnet er sjældent i Middelalderen og
har først faaet større Udbredelse efter Ingemann’s
»Valdemar Sejr« (1826).
A. O.
Dagmar, Valdemar II’s Dronning, var Datter
af Kong Premysl Otakar I af Böhmen og
Adela af Meissen. Hendes Opvækst foregik under
tunge Forhold, idet Faderen forstødte hendes
Moder for at ægte en ungarsk Prinsesse. D.
og hende Søskende blev hos Moderen, der havde
søgt Ly hos sin Broder, Markgrev Didrik af
Meissen. 1205 førtes hun til Danmark som Brud
for Valdemar II, dengang en af Europas mægtigste
Konger; 1209 fødte hun Sønnen Valdemar,
men allerede 24. Maj 1212 døde den unge Dronning.
Det danske Folk mindedes D. som en skøn
og elskelig Kvinde, der altid tænkte paa at gøre
vel. Hendes böhmiske Navn Dragomir omdannede
man til D., »Dagens Mø«; for øvrigt hed
hun ogsaa Margrete. En stemningsfuld Folkevise
skildrer, hvorledes D. i Morgengave beder
Valdemar om Frihed for alle Fanger, bl. dem
den oprørske Biskop Valdemar, og en Klosteraarbog
bekræfter, at hun virkelig er gaaet i
Forbøn for denne farlige Fange og bidrog til
hans Løsladelse. End mere gribende er dog
Visen om Dronning D.’s Død: Valdemar faar
Bud om hendes Sygdom og sprænger af Sted,
saa at ingen mægter at følge ham, men da han
kommer til Ribe, er D. allerede død; han og
Dronningens Jomfruer anraaber Gud om at kalde
hende tilbage til Livet, D. slaar Øjnene op og
beder for Fanger og Fredløse, hun bebrejder
sig den ene Synd at have snørt sine Ærmer om
Søndagen og siger derpaa det sidste Farvel:
»Nu ganger Himmerigs Klokker for mig, jeg
maa ikke længere bie«. Et smukt emailleret,
byzantinsk Guldkors, der skal have tilhørt D.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
