- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cuvillier-Fleury, Alfred Auguste, fr. Forf. (1802-87) - Cuvilliés, Francois de, fr. Arkitekt, (1695-1768) - Cuxhaven, Kuxhaven, Hamburgs Udhavn, ligger 108 km NV. f. Hamburg ved den sydlige Bred af Elbens Munding - Cuyabá, Hovedstad i den bras. Stat Mattogrosso, ved den sejlbare Rio C., en Biflod til Rio Paraguay - Cuyahoga, Flod i U. S. A., Stat Ohio, falder efter et 130 km langt Løb ved Cleveland i Erie-Søen. - Cuyahoga Falls, By i U. . S. A., Stat Ohio, ligger 205 km NØ. f. Columbus - Cuyp, se Cuijp. - Cuypers, Petrus Josephus Hubertus, holl. Arkitekt, (1837- ) - Cuyuni (Guyuni, Guyuwini), Flod i Sydamerika udspringer i det østlige Venezuela paa Sierra de Rincote - Cuza, se Alexander Johan (Rumænien). - Cuzco, Dept i den sydamer. Republik Peru - Cuzzoni, Francesca, ital. dram. Sangerinde (Sopran) (1700-70), Elev af Lanzi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

historiques et littéraires (1854) og Études et
portraits
(1865-68).

Cuvilliès [kyvi’liæ.s], François de, fr.
Arkitekt, f. 1695 i Soignies (Hennegau), d. 1768
i München. [Hans Opdragelse bekostedes af
Kurfyrst Max Emanuel; en Tid uddannedes han som
Fortifikationsofficer, men snart gik han over til
Arkitekturen, som han lærte i München og i
Paris under Blondel. 1725 udnævntes han til
Hofbygmestør i Bayern, hvor han blev til sin
Død; fra 1738 første Hofarkitekt hos Kejser Karl
VII, fra 1763 første Bygningsdirektør. Hans
Fortjeneste er at have indført den fr. Rokoko i
Sydtyskland; hans Hovedværker er (foruden
Münchenerslottets pragtfulde »Reichezimmer«)
Amalienburg i Nümphenburg, Residensteatret i
München, en af de pragtfuldeste tyske
Rokokobygninger, det Guggenheimer’ske og det
Eichthal’ske Palæ smst. - Fra 1738 har han udg.
mange Ornamentstik. En Søn af s. N. (d. 1777)
fortsatte Faderens Arbejde.
C. A. J.

Cuxhaven [’kuksha.fən], Kuxhaven,
Hamburgs Udnavn, ligger 108 km (med Jernbane)
NV. f. Hamburg ved den sydlige Bred af Elbens
Munding. (1910) 14888 Indb. Den er Endestation
for Nedreelb-Banen (Hamburg-C.) og har
betydelige Fæstningsværker, et Artilleri- og
Marinedepot, et gl. Slot, Semafor (Vejrsignalstation),
Fyr, Lodsstation, Søbade, betydelige
Skibsværfter og en stor Frihavn. Havnen udvidedes
betydeligt 1891-96; Hamburg-Amerika-Liniens
Dampere udgaar herfra. En betydelig
Fiskerflaade har hjemme i C. Byen er grundlagt 1873
ved Foreningen af Landsbyerne Ritzebüttel og
C., der allerede 1394 kom under Hamburg. 25.
Decbr 1914 foretog en eng. Flotille et Fremstød
mod C., hvis Havn og Gasværk blev
bombarderet fra Vandflyvemaskiner.
G. Ht.

Cuyabá [kujə’wa], Hovedstad i den bras. Stat
Mattogrosso, ved den sejlbare Rio C., en Biflod
til Rio Paraguay, 219 m o. H., er Bispesæde,
har en Domkirke, Krigs- og Marinearsenal og
(1900) 34393 Indb., der driver betydelig Handel.
Byen blev grundlagt 1720 af Guldgravere fra São
Paulo, 1746 ødelagt ved et Jordskælv, 1835
Hovedstad. Den er smukt bygget med brede, vel
brolagte Gader og smukke Huse.
M. V.

Cuyahoga [ka^iä’houga], Flod i U. S. A., Stat
Ohio, falder efter et 130 km langt Løb ved
Cleveland i Erie-Søen.

Cuyahoga Falls [ka^iä’houga-’få.£z], By i U.
S. A., Stat Ohio, ligger 205 km NØ. f. Columbus
ved Cuyahoga River. (1910) 4020 Indb. C. F. har
stor Papir- og Mølleindustri.
H. P. S.

Cuyp [kö^yp], se Cuijp.

Cuypers [’kö^ypərs], Petrus Josephus
Hubertus
, holl. Arkitekt, f. 16. Maj 1827 i
Roermond og uddannet i Antwerpen. Foruden
at have ledet talrige Restaureringer af gl.
nederlandske Kirker og Opførelsen af ny Kirker,
har han bygget Rijksmuseet i Amsterdam (1877
-85) i nederlandske Renaissanceformer,
Centralbanegaarden smst. (1881-89) og Slottet
Haarzuylen ved Ytrecht (1890-92).
C. A. J.

Cuyuni [kuju’ni] (Guyuni, Guyuwini),
Flod i Sydamerika udspringer i det østlige
Venezuela paa Sierra de Rincote, optager den
guldrige Yuruan, danner, efter at være traadt
ind i Britisk-Guyana, Vandfaldene ved Waika
og forener sig, kort efter at have optaget
Mazaruni, med Essequibo.
M. V.

Cuza [’ku.za], se Alexander Johan
(Rumænien).

Cuzco [’kuskä], Dept i den sydamer. Republik
Peru, 40484 km2. Befolkningen er (1896)
anslaaet til 438646. Terrainet er gennemgaaende
meget bjergrigt, da Cordillerernes to Kæder,
Hovedkæden og Cordillera Real, her støder
sammen og danner en Bjergknude, der viser sig
som højtliggende Sletter og mægtige, sneklædte
Bjerge. Kun den nordøstlige Del er Lavland.
Det gennemstrømmes af Urubamba,
Apurimac med deres Bifloder og andre Tilløb til
Amazonas. Klimaet er meget forsk. efter
Højdeforholdene, og det samme gælder derfor om
Plantevæksten, der veksler fra fuldstændig alpin
til ægte tropisk Urskov. Befolkningen, Mestizer
og Indianere, ernærer sig af Agerbrug og
Kvægavl, hvorimod Bjergværksdriften er fuldstændig
forsømt, til Trods for, at Bjergene er meget rige
paa Sølv, Kobber og Bly. - Hovedstaden C., den
tidligere Hovedstad i det mægtige Inca-Rige,
ligger i en smuk Dal, 3496 m o. H. og har
(1912) c. 30000 Indb., har brede Gader, men
kun lave Huse. Bl. de talrige Kirker maa
fremhæves den tidligere Jesuiterkirke og Domkirken
Sarito Domingo, der er opført paa det gl.
Soltempels Plads; bl. de 8 Klostre mærkes
Nonneklostret Santa Catalina paa det Sted, hvor
Bygningen for de 1500 Soljomfruer stod. Desuden
findes et Univ., Raadhuset, Mønten og to
Hospitaler. Byen frembringer Guld- og Sølvarbejder,
Uld- og Bomuldstøjer, Sæbe og Lædervarer. Ved
en Jernbane er den forbundet med
Titicaca-Søen. Den største Interesse har C. dog ved sine
talrige Ruiner. Saaledes krones Toppen af Højen
Sacsahuaman af kæmpemæssige
Fæstningsværker, og ved dens Fod ligger Levningerne af de
gl. Inca-Kongers Palads, Colcampata. I Omegnen
træffer man ogsaa endnu velbevarede Rester af
de gl. Militærveje, der var byggede af
Kvadersten og fra C. straalede ud til alle det store
Riges Prov. C. er efter Sagnet anlagt c. 1040
af selve Inca-Dynastiets Stifter, Manco Capac,
paa det Sted, hvor hans Stav sank i Jorden,
og den var i de næste 5 Aarh. Inca-Rigets
Hovedstad, indtil Pizarro ødelagde den 1533.
(C. A.). M. V.

Cuzzoni, Francesca, ital. dram.
Sangerinde (Sopran) (1700-70), Elev af Lanzi, sang
1722-26 under Händel i London og gjorde
uhyre Lykke; men da Händel ikke kunde
tæmme hendes Luner - hun skildres af Samtidige
som en »ren Drage« - lod han hende gaa og
engagerede i St f. Faustina Bordoni. Det er om
C., at det fortælles, at Händel, da hun vægrede
sig ved at synge en af hans Arier, i heftig
Ophidselse greb hende som et Barn, holdt hende
ud af Vinduet og truede med at kaste hende
ned, hvis hun ikke sang, hvad han forlangte.
Et Aars Tid rivaliserede nu de to Sangerinder,
C. ved det af Händel’s Fjender ledede Teater;
saa giftede hun sig 1727 med Komponisten og
Klavervirtuosen Sandoni og gik til Wien,
gjorde ingen Lykke, derfra til Italien og
Holland, forsøgte sig endnu engang i London, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free