- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
356

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Custine, Adam Philippe, Greve, fr. General, (1740-1793) - Custédi, Pietro, ital. Statsmand og økonomisk Forf. (1771-1846) - custodia (jur.) (lat.: »Bevogtning«), se Erstatning. - Custos (lat.), egentlig Vogter, er ved tyske Biblioteker Benævnelse for de fast ansatte, videnskabelig uddannede Embedsmænd - Custozza, Landsby i Norditalien, c. 18 km fra Byen Verona - Cutch, se Katsch. - cutch, se Katechu. - Cuterebra, se Bremser. - Cuthbert, den hellige, angelsachsisk Helgen, ( -687) - Cuticula kaldes en tynd Hinde, der beklæder visse Cellers fri Overflade, f. Eks. i Tarmen. - Cutis, se Hud. - Cutleriaceæ, se Alger (Brunalger). - Cutter, Charles Ammi, amer. Bibliotekar, (1837- ) - cuttings, grove Paklærreder af Jute. - Cuvée, fr., Indholdet af et Gær. - Cuvelage (Kuvelering) kaldes den vandtætte Beklædning af Skakter, som maa afsynkes igennem løse vandrige Lag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nordamerikanske Frihedskrig, hvor han særlig udmærkede
sig ved Yorktown. 1781 blev han
Maréchal-de-Camp og Guvernør i Toulon. I den første
Koalitionskrig kæmpede han ved Øvre-Rhin, besatte
Landau og erobrede Speyer, Worms, Mainz og
Frankfurt a. M., men maatte atter opgive denne
By 1792, efter at have lidt et alvorligt Nederlag
over for den preuss.-hessiske Hær. Senere led
han fl. Nederlag, saaledes ved Hochheim,
trængtes tilbage til Landau, og alle hans Erobringer
gik tabt efterhaanden. Efter Dumouriez’ Flugt
blev C. Højstbefalende i Belgien Marts 1793,
men kunde ikke hindre Tabet af Condé og
Valenciennes. Han blev nu afsat, og
Velfærdskomiteen kaldte ham til Paris, hvor han
anklagedes og stilledes for Revolutions-Tribunalet.
Trods et Forsvar af stor Kraft og Værdighed
dømtes han til Døden som Højforræder og blev
guillotineret. (Litt.: Mémoires du general C.
par un de ses aides-de-camp
[Baraguay
d’Hilliers; Hamburg 1794]; May-Vernon, C. et
Houchard
[1844]).
B. P. B.

Custodi, Pietro, ital. Statsmand og
økonomisk Forf. (1771-1846), kendt navnlig som
Redaktør af det berømte Samleværk: Scrittori
classici italiani di Economia politica
(50 Bd,
1803-16) i Tiden mellem 1582 og 1804. De i
Værket optagne Forf. ledsages af
biografiskkritiske Indledninger, hvoraf de fleste er
skrevne af C.
K. V. H.

custodia (jur.) (lat.: »Bevogtning«), se
Erstatning.

Custos (lat.), egentlig Vogter, er ved tyske
Biblioteker længe blevet benyttet som
Benævnelse for de fast ansatte, videnskabelig
uddannede Embedsmænd ved en større offentlig
Bogsamling. Siden 1893 er Titlen C. dog ombyttet
med Titlen Bibliotekar.
(E. G.). C. S. P.

Custozza [ku’ståt.sa], Landsby i Norditalien,
c. 18 km fra Byen Verona. Østerrigerne har her
tilkæmpet sig 2 Sejre over Italienerne. Den
første Kamp udkæmpedes 1848 mellem Kong Karl
Albert og den østerr. Feltmarskal Radetzky.
Den sardinske Hær havde med en Styrke af c.
75000 Mand indtaget en meget udstrakt Stilling,
der 23. Juli gennembrødes i Centrum af Radetzky
(ved Sommacampagna), som bemægtigede sig
Mincio-Overgangen ved Salionze. Den 24.
tilbageerobrede Karl Albert imidlertid Højderne
ved Sommacampagna og C., hvorved den østerr.
Hær truedes i Ryggen. Radetzky forandrede nu
Front, angreb Sardinierne, slog dem i en 10
Timers Kamp 25. Juli og tvang dem til et
Tilbagetog i Uorden over Mincio. - Den 2. Kamp
fandt Sted 24. Juni 1866. Den ital. Hær under
General Lamarmora, der talte c. 120000 Mand,
var 23. Juni gaaet over Mincio med 2
Armékorps, efterladende et 3. ved Goito. Italienernes
letsindige Fremrykning foranledigede
Ærkehertug Albrecht, hvis Styrke beløb sig til c. 72000
Mand, til energisk at gribe Offensiven. Han
bemægtigede sig 23. Juni uden Kamp
Sommacampagna, som Italienerne havde ladet ubesat,
og udførte, støttende sig til dette Punkt, en
Svingning til venstre, hvorved den ital.
Tilbagetogslinie truedes. Den 24. kastedes Italienernes
venstre Fløj, og da en Division fastholdtes af
det østerr. Rytteri ved Villafranca, og Reserven
var for langt tilbage, kunde Centrum ikke
modstaa det overlegne østerr. Angreb, trods al
udvist Tapperhed. Kl. 5 Eftm. stormedes Højderne
ved C., og den ital. Hær trak sig tilbage til
Valeggio og Goito uden at forfølges af
Østerrigerne. Italienernes Tab var c. 7400 Mand,
hvoraf c. 4000 Fanger, Østerrigerne mistede c.
8000 Mand, hvoraf c. 2800 Fanger. Nederlaget
fremkaldte en betydelig Bestyrtelse i det ital.
Hovedkvarter, og der gaves næste Dag Befaling
til at gaa tilbage bag Oglio.
B. P. B.

Cutch [kat∫], se Katsch.

cutch [kat∫], se Katechu.

Cuterebra, se Bremser.

Cuthbert [’kaþbət], den hellige,
angelsachsisk Helgen, d. 20. Marts 687, var først
Munk i Melrose, senere Prior for
Munkesamlaget paa Øen Lindisfarne, hvor han fjernede
Resterne af keltisk Kirkeskik, dernæst Eneboer
ved Byen Howburn og paa den øde
Klippeholm Farne, et Par Aar Lindisfarnes Biskop,
endelig atter Eneboer paa den lille Ø. Snart
efter sin Død blev han Northumberlands mest
fejrede Helgen. Beda forherligede ham ikke
blot i sin »Anglerfolkets Kirkehistorie«, men
ogsaa i to særlige Krøniker, den første paa Vers,
den sidste paa Prosa. C.’s Lig jordfæstedes i
Lindisfarne. I Vikingetiden gik der end mere Ry
af hans Jærtegn, og da Danskerne 875 nærmede
sig, flygtede Munkene med Helgenlevningerne
til Durham, i hvis berømte Domkirke de endnu
findes.
H. O.

Cuticula kaldes en tynd Hinde, der beklæder
visse Cellers fri Overflade, f. Eks. i Tarmen.
S. B.

Cutis, se Hud.

Cutleriaceæ, se Alger (Brunalger).

Cutter [’katə], Charles Ammi, amer.
Bibliotekar, f. 14. Marts 1837, ansat ved Boston
Athenæum, har opfundet et Signatursystem
(C.-Mærker) til Betegnelse af Bøgerne i et Bibliotek.
Dette System anvendes i Forbindelse med
Dewey’s (s. d.) Decimalsystem, saaledes at man
efter Dewey-Tallet tilføjer Begyndelsesbogstavet
af Forf.’s Navn, efterfulgt af en ell. fl.
Decimaler, saaledes »at de Navne, hvis
Begyndelsesbogstav efterfølges af Alfabetets første
Bogstaver, faar de første Tal, og de, hvis
Begyndelsesbogstav efterfølges af Alfabetets senere
Bogstaver, faar de senere Tal«. Et kombineret
Dewey-C.-Mærke kan f. Eks. se saaledes ud:
817,23 A 42. C.-Systemet spiller en stor Rolle i
Folkebibliotekerne og er ogsaa ved at vinde
Indpas her i Landet; det er saaledes indført i
Kbhvn’s Kommunes Folkebiblioteker. (Litt.:
Ch. A. C., Rules for a printed dictionary [1876];
Samme, How to get a book, with an
explanation of the new way of marking books

[1882]).
C. S. P.

cuttings [’katiŋz], grove Paklærreder af Jute.

Cuvée [ky’Ve], fr., Indholdet af et Gær.
C. ell. C. reservée som Tilføjelse til et Vinmærke
betegner, at der haves en større Beholdning af
dette.
K. M.

Cuvelage [kyv’la.з] (Kuvelering) kaldes
den vandtætte Beklædning af Skakter, som maa
afsynkes igennem løse vandrige Lag. C., der
altsaa skal afstænge Vandtilgangen til
Gruberummene fra disse Lag, udføres i Træ, i Mur ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free