Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Creodonta, en uddød eocæn og delvis miocæn Underorden af Rovdyrene - crépe, crépon, se Krep. - Crepis, se Høgeskæg. - Crépy-en-Laonnais, Landsby i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - Crépy-en-Valois, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, ved Oises Biflod Authonne - Créqui-de-Blanchefort, François, Marquis de Marines, Chevalier de, Marskal af Frankrig (c. 1624-87) - crescendo (ital.: »voksende«), mus. Foredragsbetegnelse: tiltagende i Tonestyrke - Crescentia , Linn., Slægt af Rignoniaceer, glatte Træer med spredte, hele ell. trekoblede Blade - Crescentin, se Silke. - Crescentini, Girolamo, en af de sidste og mest berømte- ital. Kastratsangere og Sanglærere, (1766-1846) - Crescentino, By i Norditalien, Prov. Novara, ligger 40 km NØ. f. Turin - Crescentius, Johannes, Patricius i Rom o. 985
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rovdyrformer var opstaaede, og derfor ikke kan
grupperes ind mellem disse, anses af mange for at
være nærmere beslægtede med Pungdyrene,
med hvem de i alt Fald har mange
Ejendommeligheder fælles; saaledes ligner deres
Kindtænder meget disses; deres Hjerner var
forholdsvis smaa, næsten uden Vindinger; paa den
anden Side havde de, ligesom nulevende
Rovdyr, et helt Sæt Mælketænder og stemmer i øvrigt
overens i mange Forhold med Rovdyrene i
Knoglernes Bygning; som overhovedet lavt
staaende Pattedyr viser de ogsaa mange
Tilnærmelser til Insektæderne. For- og
Hjørnetænderne lignede i det hele Rovdyrenes, Kindtænderne
var snart skærende, snart med butte Knuder.
De havde gennemgaaende lave og plumpe
Lemmer og var dels Taa-, dels Saalegængere. C.
deles i mange Familier; blandt disse omfatter
Arctocyonidæ de mest planteædende Former
med knudrede Tænder, medens Hyænodontidæ
har stærkt udpræget skærende Tænder, uden
Knudetænder, har altsaa været typisk
kødædende.
R. Hg.
crêpe [kræ.p], crépon [kre’på], se Krep.
Crepis, se Høgeskæg.
Crépy-en-Laonnais [kre’pi-ã-la’næ],
Landsby i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne,
Arrond. Laon, med c. 1500 Indb. og to gl. Kirker,
er historisk bekendt ved den her afsluttede Fred
17. Septbr 1544, der endte den fjerde Krig
mellem Frants I og Kejser Karl V, og hvori den
første gav Afkald paa Milano og Flandern, den
anden paa Burgund.
G. Ht.
Crépy-en-Valois [kre’pi-ã-va’lwa], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Oise, Arrond.
Senlis, ved Oises Biflod Authonne, med (1911) 5528
Indb., Kedelsmederi, Sukkerroedyrkning og
Handel med Træ, Korn og Vin. Resterne af de gl.
Fæstningsværker, et Slot, fl. Kirker og Klostre
og talrige middelalderlige Huse fra 13 Aarh.
minder endnu om Byens tidligere Bet. Indtil
1703 var C. Hovedstad i Hertugdømmet Valois.
G. Ht.
Créqui-de-Blanchefort [kre’ki-dö-blã∫’få.r],
François, Marquis de Marines, Chevalier de,
Marskal af Frankrig (c. 1624-87), traadte 1640
i Krigstjeneste og kæmpede tappert, først i
Flandern og senere i Spanien og mod Condé.
Han steg hurtig til de højeste Grader og fik 1667
Kommandoen over Rhin-Armeen, 1668 blev han
Marskal og erobrede 1670 Lothringen. Da han
ikke vilde underordne sig Turenne’s Kommando,
faldt han for en kort Tid i Unaade 1672. 3 Aar
senere led han et Nederlag ved Conzebroen og
fangedes kort efter i Trier. Efter sin Frigivelse
kæmpede han med megen Dygtighed mod
Hertugen af Lothringen og anvendtes 1679 til at
tvinge den store Kurfyrste til Fred med Sverige.
1684 indtog han Trier og Luxembourg. Den
berømte Hærfører tæller bl. a. Villars mellem sine
Elever.
(M. M.). J. L.
crescendo [kre’∫ændo] (ital.: »voksende«),
mus. Foredragsbetegnelse: tiltagende i
Tonestyrke, en gradvis Overgang fra en ringere til
en højere Styrkegrad. Ofte bruges Forkortelsen
cresc. ell. Tegnet <, ligesom det modsatte af
c., decrescendo, antydes ved Tegnet >.
S. L.
Crescentia Linn., Slægt af Bignoniaceer,
glatte Træer med spredte, hele ell. trekoblede
Blade, der ofte er tæt samlede i Grenenes
Ender. Blomsterne sidder enkeltvis ell. nogle faa
sammen mellem Bladene; de har en stærkt
uregelmæssig og klokkeformet Krone, hvis Rør
fortil er forsynet med en Tværfold. Frugten er et
Rær med et svampet-saftigt Indre og et
forveddet Yderlag. 5 Arter i det tropiske Amerika. C.
Cujete L. (Kalebastræ) dyrkes i
Sydamerika og paa de vestindiske Øer; det har hele og
lancetdannede Blade, grønlige, rødt og gult
plettede Blomster qg store, ovale ell. kugleformede
Frugter, der skal kunne naa et Tværmaal af
30 cm; deres haarde Skaller, de saakaldte
Kalebasser, benyttes til Kar, der ofte
udstyres med Snitarbejde; Saften tjener som et
afførende Lægemiddel. Ogsaa af andre Arter
anvendes Frugterne paa lgn. Vis; af C. alata
H. B. K., der har trekoblede Blade og vingede
Bladstilke, er de særlig højt anskrevne som
Middel mod Brystsygdomme; Træet vokser i
Meksiko og er overført til Filippinerne.
A. M.
Crescentin, se Silke.
Crescentini [kre∫en’tini], Girolamo, en
af de sidste og mest berømte ital.
Kastratsangere og Sanglærere, f. 1766 i Urbania ved
Urbino (i Kirkestaten), d. 1846 i Neapel; C.
studerede 5 Aar hos Gibelli i Bologna og debuterede
1783 i Rom, hvorefter han optraadte i Livorno,
Padua, Venedig, Turin, London (1786), Milano,
Neapel (1788-89), Lissabon o. a. St. 1803 gik
han til Wien, hvor han blev udnævnt til
Sanglærer for den kejserlige Familie, og hvor han
tænkte at tage blivende Ophold. Her hørte
imidlertid Napoleon ham og bevægede ham til at
følge med til Paris (1806), hvor han sang dels
paa Operaen, dels ved Hofkoncerter og
overøstes med Æresbevisninger af Kejseren. Da
Klimaet her imidlertid ikke var hans Konstitution
gunstigt, søgte og fik han (1813) sin Afsked, gik
til Bologna som Sanglærer, men fulgte 1825 en
Kaldelse til Neapel som første Professor i Sang
ved Real Collegio di musica, hvor han virkede
til sin Død. - C.’s Sangkunst skal have været
uforlignelig; han forenede den skønneste
Velklang i Stemmen med fuldendt Virtuositet og en
betagende Varme og dramatisk Kraft i
Foredraget. Han har tillige skrevet en Del Sange og
Arier samt en Samling Vobaliser, Raccolta di
essercizi per il canto, med indledende
Bemærkninger om Sangkunst.
S. L.
Crescentino [kre∫en’tino], By i Norditalien,
Prov. Novara, ligger 40 km NØ. f. Turin. (1911)
6581 Indb. C., der ligger N. f. Po, spillede i 16
og 17. Aarh.’s Krige en Rolle som Fæstning.
H. P. S.
Crescentius, Johannes. Hans Fader C.
havde i nogen Tid hersket i Rom som Patricius,
men var 981 blevet fordrevet af Kejser Otto II.
Efter dennes Død tiltvang C. sig Faderens
Stilling og herskede uindskrænket i Rom, hvor han
indsatte en Modpave Johannes XV (985). Otto III
fordrev ham 996; men næppe havde Kejseren
forladt Byen, før han paa ny vendte tilbage,
afsatte den af Kejseren indsatte Pave Gregor V
og udnævnte i hans Sted Johannes XVI. Kort
efter blev han dog overvundet af Otto III og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
