Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crawford, John, skotsk Orientalist, (1783-1868) - Crax, se Hokkofugle. - Crayer (Craeyer), Gaspar (ogsaa Jasper) de, flamsk Maler, (1584-1669) - Crayonmaner (af fransk crayon, Blyant), - 1) en Ætsemanér, der i Kobbertryk gengiver Tegninger med Kridt ell. Blyant - 2) Den af Senefelder opfundne Fremgangsmaade at tegne med litografisk Kridt paa Sten og derefter tage Aftryk - Cream (creme), en tynd salveagtig Blanding af Olie og Fedtstoffer med Tilsætning af vellugtende ell. andre Stoffer - Creanga, Joan, rumænsk Forf. (1837-89) - Creaslærred, se Dowlas. - Crébillon, - 1) Claude Prosper Jolyat, den Yngre, fr. Forf., (1707-77) - 2) Prosper Jolyat de, fr. dram. Forf. (1674-1762) - Crécy-en-Ponthieu, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Somme, 50 km NV. f. Amiens, ved Kystfloden Maye - credat Judæus Apella, se Apella. - Credé, Kari Sigismund Franz, tysk Fødselshjælper, (1819-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgivet: Journal of an embassy to the courts of
Siam and Cochin China (1828), Journal of an
embassy to the court of Ava (1829); Grammar
and dictionary to the Malay language (2 Bd.,
1851) og Descriptive dictionary of the Indian
Islands and adjacent countries (1856). 1861 blev
han Præsident for det etnologiske Selskab i
London.
V. S.
Crax, se Hokkofugle.
Crayer [kra’je] (Craeyer), Gaspar
(ogsaa Jasper) de, flamsk Maler, f. 1584 i
Antwerpen, d. 1669 i Gent. Han var Elev af R.
Coxie, men uddannede sig dog fornemmelig
efter Rubens og v. Dyck, til hvem han stod i
Venskabsforhold. I Bryssel, i hvis Malergilde
han indskreves 1607, blev han snart en meget
anset Maler og fandt megen Paaskønnelse hos
Statholderen, Kardinal-Infanten, Ærkehertug
Ferdinand af Østerrig, hvis Portræt han malede
(Portrætter af Ærkehertug Ferdinand i Louvre
i Paris og i Pradomuseet i Madrid). 1664 slog
han sig ned i Gent, hvor han endnu i sin høje
Alderdom udfoldede stor Arbejdskraft. C. var
i det hele en overmaade produktiv Kunstner,
der har forsynet talrige Byer i Flandern og
Brabant med Alterværker, ofte af meget stort
Omfang. Hans flinke Kunst er ganske Rubens’sk,
med Kompositioner, der afgjort har et Rubens’sk
Tilsnit, og med en kraftig Kolorit, der slægter
Mesterens paa, om den end ikke naar den i
Finhed og Fylde. En stor Del af hans Værker
findes i Gent’s Kirker, andre fremragende bl. a.
i Museerne i Bryssel (»Hellige Familie«,
»Fiskedrættet« m. m. fl.), i Amsterdam (»Nedtagelsen
fra Korset«, »Hyrdernes Tilbedelse«), Wien,
Antwerpen, etc. Hans Ansigtstræk kendes bl. a.
gennem P. Pontius’ Stik efter v. Dyck.
A. Hk.
Crayonmaner [kræ’jåŋ-] (af fransk crayon,
Blyant), 1) en Ætsemanér, der i Kobbertryk
gengiver Tegninger med Kridt ell. Blyant; til
Formaalet bruges en Række forsk.
Instrumenter: Radernaal, Pigvalsen (Rouletten), Gravstik
m. v. Medens C. i primitiv Skikkelse kan spores
tilbage til Dürer’s Tid, kommer den først i alm.
Brug og fuld Udvikling omkr. 1750; som
Opfinder af dens udviklede Form nævnes J. C.
François, medens andre tillægger Demarteau
ell. Magny Æren. 2) Den af Senefelder
opfundne Fremgangsmaade at tegne med
litografisk Kridt paa Sten og derefter tage Aftryk.
A. Hk.
Cream [kri.m] (crême), en tynd salveagtig
Blanding af Olie og Fedtstoffer med Tilsætning
af vellugtende ell. andre Stoffer (se Cold
cream). Den bekendte Crème Simon er en
Sminkepomade med Zinkilte og Talkum. Jfr
Crème.
E. K.
Creanga [kræ^aŋgə], Joan, rumænsk Forf.
(1837-89), født i Landsbyen Humulesti i det
nordlige Moldau, hvor Faderen var Skomager.
Ved sin Moders og Onkels Bestræbelser blev han
holdt til Bogen og var først Gejstlig, men
foretrak at blive Lærer efter at have uddannet sig
dertil ved Normalskolen Vasile Lupa, hvor
Maiorescu dengang var Direktør. Som Lærer levede
han hele sit Liv under meget beskedne Kaar.
Hans Værker er ikke særlig mange ell.
omfattende. Bortset fra nogle Fagskrifter bestaar de
mest af Omdigtninger og Genfortællinger af
rum. Folkeeventyr {»Harap Alb« [den hvide
Neger, »Danila Prepeleac« o. s. v.), samt nogle
»Barndomserindringer«. Men han har heri paa
uovertruffen Maade gengivet det ægte
Folkesprog, saa at den rum. Bondes Lune og Humor,
hans Tankesæt og hele Livsfilosofi træder
levende frem, og han regnes med Rette for den
nyere rum. Litteraturs største Prosaforfatter.
K. S.-J.
Creaslærred [’kri.äs-], se Dowlas.
Crébillon [krebi’jå], 1) D’Claude Prosper
Jolyat, den Yngre, fr. Forf., nedenn.’s Søn
(1707-77). Han har i sine letfærdige Romaner
givet en talentfuld Fremstilling af det 18. Aarh.’s
galante og frivole Liv; som de vigtigste maa
nævnes Le Sopha (1742), Les amours de
Zéokinizul, roi des Kofirans (ɔ: Louis XV, roi des
Francais), La nuit et le moment (1755). Ah!
quel conte (1751). Denne nærmest pornografiske
Litt. har kun ringe æstetisk Værdi; derimod har
den stor kulturhistorisk Bet.
2) Prosper Jolyat de, fr. dram. Forf.
(1674-1762). Han har skrevet en Række
Tragedier, der udmærker sig ved et kraftigt,
hyppigt voldsomt Sprog, og som næsten alle
rummer vilde og grufulde Optrin, hvorfor han fik
Tilnavnet Le Terrible; nogen større poetisk
Værdi har dog disse bloddryppende Stykker
ikke. Som de vigtigste maa nævnes Idoménée
(1705), Atrée et Thyeste (1702), Rhadamiste et
Zénobie (1711). Ved Hoffet hædredes C. som
sin Tids største Tragediedigter og lovpristes
særlig paa Voltaire’s Bekostning; paa Kongens
Foranstaltning udgaves en Pragtudgave af hans
Værker 1750.
Kr. N.
Crécy-en-Ponthieu [kre’si-ã-på’tiø], Flække
i det nordvestlige Frankrig, Dept Somme,
Arrond. Abbeville, 50 km NV. f. Amiens, ved
Kystfloden Maye, har c. 1300 Indb. og Handel med
Tømmer og Agerbrugsprodukter. C.’s Navn er
hist. bekendt ved Englændernes Sejr 26. Aug
1346 over Franskmændene, ved Skoven ved C.
(nu Statsskov). Skønt den fr. Hær under Filip
VI var den engelske Hær under Edvard III
overlegen i Tal (c. 60000 mod c. 20000), sejrede
dog de sidste, og Franskmændene skal have
mistet over 25000 Mand, deriblandt 1600
Riddere. Et gammelt Stenkors markerer det Sted,
hvor den blinde Kong Johan af Böhmen faldt
som Frankrigs Allierede og Fører for de
luxembourgske Ryttere. Slaget afgjordes af de
engelske Bueskytter, hvis Langbuer viste sig
Franskmændenes Armbrøster langt overlegne.
Englænderne skal ogsaa her for første Gang have
anvendt Ildvaaben (Kanoner), hvis Virkning dog
mest beroede paa den Larm, de foraarsagede.
Den 16-aarige eng. Prins Edvard udmærkede
sig ved C. og fik Navnet »den sorte Prins«, fordi
han ved den Lejlighed bar en sort Rustning.
Et Mindesmærke for de faldne Franskmænd og
deres Allierederejstes 1905.
G. Ht.
credat Judæus Apella, se Apella.
Credé [kre’de.], Karl Sigismund Franz,
tysk Fødselshjælper, f. 23. Decbr 1819 i Berlin,
d. 14. Marts 1892 i Leipzig. C. studerede i Berlin
og Heidelberg, tog Doktorgraden i Medicin i
Berlin 1842 og blev 1852 Direktør for Berlins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
