Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cortona, Pietro da (egl. Berrettini [Berettini]), ital. Maler, (1596-1669) - Cortot, Jean Pierre, fr. Billedhugger, (1787-1843) - Cortsen, Carl Emil Thomas, dansk Haandværker (1848-1909) - Cortsen, Johan, dansk Haandværker, (1814-1888) - Cortusa L., Slægt af Kodriverfamilien med en enkelt Art, C. Matthioli L., Staude - Coruna, La, Prov. i det nordvestlige Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det effektfulde og paa kraftig og livfuld
Farvevirkning, men forfalder ofte til en Flygtighed
og Overfladiskhed, der gør Figurerne
karakterløse og tomme. Manglerne kommer tydeligere
frem hos hans talrige Efterlignere,
»Cortonisterne«, der fyldte Paladser og Kirker med rask
henkastede, i koloristisk Henseende ikke uefne,
men overmaade løse Værker, der ofte laver
Figurerne om til utaalelige, tomme Skabloner.
Vil man saaledes betegne C. som en
Forfaldskunstner, af farlig Indflydelse paa Eftertiden,
bør han dog fremhæves som en stor
Kunstnerskikkelse, der for det dekorative Maleri, hvor
han gennemførte den illuderende Virkning, er
lige saa banebrydende som hans Samtidige
Bernini for Skulpturen. Han malede snart i Olie,
snart a fresco. De kendteste af hans næsten
utallige Freskoværker er: Loftsmaleriet i Pal.
Barberini i Rom med en dygtig, allegorisk
Fremstilling af Huset Barberini’s Berømmelse, de
allegoriske, mytologiske og hist. Fresker i Pal.
Pitti i Firenze, Freskerne i Galleria Pamfili i
Rom med Scener fra Æneiden og Malerierne
i Sta. Maria della Vallicella. Desuden Billeder
i Louvre, i Prado-Mus. i Madrid, i Petrograds
Eremitagegaleri, Hofmus. i Wien, Dresdens Gal.,
Sthlm’s Nationalmus. etc. Han var ogsaa
fremragende Bygmester, fulgte Barokstilen og gav
Tegning til fl. større Bygninger i Rom. (Litt.:
N. Fabbrini, Vita d. Cav. P. B. da C.
[Cortona 1896]).
A. Hk.
Cortot [kår’to], Jean Pierre, fr.
Billedhugger, f. 20. Aug. 1787, d. 12. Aug. 1843.
Uddannet under Bridan d. Y. og ved Studier i
Italien udviklede han sig til en dygtig
Kunstner, der udmærker sig ved Stilens Smag og
Renhed, klar Anordning og indgaaende Studier
af det menneskelige Legeme. Han var meget
søgt under Karl X og Louis Philippe og fik
mange Bestillinger fra det Offentlige. En Tid
Prof. ved École des Beaux-Arts i Paris. Af hans
talrige Værker skal her kun anføres:
Marmorstatuerne af »Narcis« og »Pandora« (1819, henh.
i Museerne i Angers og Lyon), Hovedværket
»Løber fra Marathon« (1834, i Tuilerihaven),
Marmorgruppen »Dafnis og Chloë«
(Luxembourg), »Marie Antoinette« i Chapelle expiatoire
og Basreliefferne paa Arc de l’Étoile og paa
Deputeretkamrets Gavlfelt. (Litt.:
Rochette, Notice histor. sur la vie et les ouvrages de C.
[1843]).
A. Hk.
Cortsen, Carl Emil Thomas, dansk
Haandværket f. 5. Novbr 1848 i Kbhvn, d. smst.
7. Septbr 1909, Søn af nedenn, J. C., blev
Tømrersvend 1866, gennemgik Teknisk Institut og
derefter en Bygningsskole i München, var
Konduktør ved Opførelsen af Haandværkerstiftelsen
Alderstrøst 1869-70 og det kgl. Teater 1871-
74. Tog Borgerskab som Tømrermester 1874.
Han har haft væsentlig Bet. som virksomt
Medlem af forsk. industrielle Foreninger, særlig i
Retning af at installere og forestaa Udstillinger.
I Bestyrelsen for Rejsestipendieforeningen havde
han Sæde fra dens Stiftelse 1882 til 1897 og
medvirkede ved Ordningen af dens Fællesrejser bl.
a. til en Del Udstillinger i Udlandet. 1886-1904
var han Repræsentant i Industriforeningen og
var 1888-1908 Formand for dens
Forevisningsudvalg; 1888 under den nordiske Udstilling var
han Medleder af dens Fremmedbureau og af
Aarets Fagmøder, ligesom han har installeret
de danske Afdelinger ved Udstillingerne i
Chicago 1893, Malmö 1896, Sthlm 1897 og Paris
1900. I Fællesrepræsentationen for dansk
Industri og Haandværk blev han Delegeret 1887 og
Bestyrelsesmedlem 1898; han har særlig haft
med de af den forestaaede Udstillinger at gøre
og var Medlem af det Udvalg, der 1901 paa en
Rejse i Udlandet undersøgte Spørgsmaalet om
Statens Fremme af Haandværket og den lille
Industri; det foreslog Oprettelsen af et
teknologisk Institut, og da et saadant kom 1907, fik
C. Sæde i dets Bestyrelse. Fra 1884 til sin Død
var han Repræsentant i
Understøttelsesforeningen Borgervennen og fra Ejendomsskyldlovens
Ikrafttræden (1903) Vurderingsformand for
Nørrebros og Østerbros Skyldkredse. Fra 1904
til sin Død var han endvidere Inspekstør for
Industriforeningens Ejendom i Kbhvn.
(C. N.). R. B.
Cortsen, Johan, dansk Haandværker, f. i
Randers 3. Maj 1814, d. i Kbhvn 30. Oktbr 1888.
Han blev Svend i Aarhus 1832, drog 1835 til
Kbhvn, hvor han tog Borgerskab 1842 og
arbejdede sig op til en meget benyttet
Bygningssnedker. Ogsaa i andre Retninger vandt han
stor Tillid. Han var Bisidder i Kbhvn’s
Snedkerlav 1854-74 og deltog som Lavets
Delegerede i det store Haandværkermøde, der Juli
1856 afholdtes i Kbhvn til Støtte for den truede
Lavsinstitution. Mødet var sammenkaldt af
»Haandværkerforeningen i Kbhvn«, for hvilken
han 1856 blev Næstformand og 1869 Formand,
hvad han vedblev at være til sin Død.
Foreningen arbejdede under ham væsentligt for
Haandværkerstiftelsen Alderstrøst (oprettet 1862), men
tog dog ogsaa Del i andre Arbejder; 1876 blev
han dens Delegerede i Bestyrelsen for det tekn.
Selskabs Skole og 1879 i Bestyrelsen for
Fællesrepræsentationen for dansk Industri og
Haandværk. Overalt var han en støt Repræsentant
for det solide og paalidelige danske Haandværk.
(C. N.). R. B.
Cortusa L., Slægt af Kodriverfamilien med
en enkelt Art, C. Matthioli L., Staude med
langstilkede, hjertedannede ell. afrundede og
lappede Blade; de blaa ell. purpurfarvede
Blomster i Skærme har et kort Kronrør og korte
Støvblade. Den har hjemme i de
mellemeuropæiske Højbjerge, Nordasien, og det nordvestlige
Himalaya. Formeres ved Deling.
A. M.
Coruña, La [la-kå’runja], Prov. i det
nordvestlige Spanien og den nordøstligste af det
tidligere Kongerige Galiciens 4 Prov., grænser mod
S. til Prov. Pontevedra, fra hvilken den skilles
ved Floden Ulla, mod Ø. til Lugo og beskylles
ellers mod N. og V. af Atlanterhavet. Arealet
er 7903 km2 med (1910) 674830 Indb. ell. 85 pr
km2. Prov. er et smukt Bjergland med mange
vidt forgrenede Kæder, Kløfter, Skove og Dale
med gode Græsgange; Bjergene er dog ikke
videre høje (højeste Punkt Coba da Serpe, 833
m). Særlig smukke Partier findes langs den
klippefulde Kyst, der er indskaaret med dybe
Rias, som afgiver udmærkede Havne, og i hvilke
der udmunder smaa Floder (de længste er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
