Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 245 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8) Neri C., Marchese af Lajatico (1805-59) - 9) Toromaso C., Fyrste af Sismano, Hertug af Casigliano, - Corsit har man kaldt en paa Anortit rig Varietet af Bjergarten Diorit, som bl. a. forekommer paa Korsika. - Corso (ital. *c: Løb, fr. cours) betyder - 1) en Løbe- ell. Væddeløbsbane overhovedet, - 2) Væddeløb, særlig af Heste, med ell. uden Ryttere, - 3) Lystkørsel af alle Folkeklasser paa Søn- og Festdage - 4) de højere Stænders Eftermiddagskørsel, mellem omtr. Kl. 5 og 7 gennem Storbyernes Hovedaare - 5) Navnet paa selve disse sidste, som C. Massimo m. fl. - Cort., Forkortelse af Cortex. - Cort, Cornelius, nederlandsk Kobberstikker, (c. 1533-1578) - Cort, Frans de, flamsk Lyriker, (1834-1878) - Cortasle, By i Syditalien, Kalabrien, 20 km SV. f. Catanzaro - Corte, By i det indre af Korsika - Cortège (fr.), Følge, Æfesfølge. - Cortemaggiore, Flække i Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 20 km ØSØ. f. Piacenza ved Arda - Corterea, Gaspar, portug. Søfarer, drog Maj 1500 ud med et Skib fra Lissabon - Cortes, Benævnelsen for de repræsentative Forsamlinger i Spanien, Portugal og i fl. sydamerikanske Stater. - Cortés, se Donoso C., J. F. - Cortese, Giacomo, Maler, se Courtois. - Cortex (lat.), Bark, benyttes baade om Barken af Træer og Rødder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

8) Hans Broder Neri C., Marchese af Lajatico
(1805-59), gav Septbr 1847 Storhertugen det
Raad, frivillig at give en Konstitution, og blev
1848 Krigsminister, men trak sig et halvt Aar
efter tilbage. 9) Tommaso C., Fyrste af
Sismano, Hertug af Casigliano, den foreg.’s Søn,
Medlem af Senatet; fl. Gange Borgemester i
Firenze.

Palazzo C. i Rom er siden 1884
Statsejendom og Sæde for Videnskabernes Akademi. Det
indeholder en udmærket Malerisamling og er
berømt som Bolig for den sv. Dronning
Kristina, der døde her 1689.
(S. B. T.). J. L.

Corsit har man kaldt en paa Anortit rig
Varietet af Bjergarten Diorit, som bl. a.
forekommer paa Korsika.
(N. V. U.). O. B. B.

Corso [’korso] (ital. ɔ: Løb, fr. cours)
betyder 1) en Løbe- ell. Væddeløbsbane
overhovedet, 2) Væddeløb, særlig af Heste, med ell.
uden Ryttere, 3) Lystkørsel af alle Folkeklasser
paa Søn- og Festdage - særlig i Karnevalstiden
om Søndagene, Torsdagen før og Tirsdagen
efter Fastelavn -, gennem de store ital. og
sydfranske Byers Hovedgader, 4) de højere
Stænders Eftermiddagskørsel, mellem omtr. Kl. 5 og
7, i prægtige Ekvipager, gennem Storbyernes
Hovedaare (nu aftaget en Del), og er endelig 5)
Navnet paa selve disse sidste, som C. Massimo,
C. del Re, della Piazza d’Armi (Turin), C.
Vittorio Emanuele (Milano), C. Garibaldi
(Ravenna), den prægtige, brede C. di Vittorio
Emanuele (Modena), den uanselige, men skønne C.
Vittorio Emanuele (Neapel, hvor dog
Romagaden, som forhen hed Toledogaden, benyttes til
C.-Fart), C. i Verona (med den antikke
Borsariport) o. s. v. - Den berømteste C. er den
i Rom; det er en lang (fra Piazza del Popolo
til den venetianske Plads, 2450 m), men smal
Gade, som kun omtr. midtvejs udvider sig til
en større Plads, Colonnapladsen. I
Karnevalstiden bestrøs den med Pozzulanjord og
benyttes til Væddeløb af Heste (uden Ryttere),
ligesom ogsaa største Delen af Karnevalslystigheden
(Moccoli, Kasten med Confetti o. s. v.)
koncentrerer sig her, om end i en afbleget og
moderniseret Form. - Ogsaa i de fleste af
Sydfrankrigs større Byer findes der C., som i
Nîmes, Lyon (C. Bourbon, C. Perrache),
Marseille (C. Bonaparte, C. Belsunce), Paris (Cours
la Reine, ogsaa l’Avenue des Champs Elysées
kan betragtes som en stor og prægtig C.). I
Spanien og Portugal erstattes C. som
Samlingssted for Beaumonden af Paseos og
Alamedas, hvor man dog hverken kører ell. rider.
(F. J. M.). C. A. J.

Cort., Forkortelse af Cortex.

Cort [kårt], Cornelius, nederlandsk
Kobberstikker, f. c. 1533 i Hoorn i Holland, d. 1578
i Rom. C. arbejdede en Tid under Cock i
Antwerpen og for hans Forlag, udførte Stik efter
andre og ogsaa originale Ting. Senere blev C.’s
Kunst blot reproducerende. Den fik først sin
Blomstring, da C. 1565 kom til Venedig, hvor
han en Tid lang arbejdede for Tizian og i ret
stort Format udførte fortrinlige Stik efter
mange af dennes Værker. Senere nød han ogsaa
stor Anseelse i Rom, stak meget efter
Zuccarierne o. m. a. Han dannede Skole (Ag. Caracci,
Thomassin) og nød med rette Ry som sin Tids
største Stikker. Af C.’s c. 180 Blade ejer
Kobberstiksamlingen i Kbhvn c. 70.
A. Hk.

Cort [kårt], Frans de, flamsk Lyriker, f. i
Antwerpen 21. Juni 1834, d. ved Bryssel 18.
Jan. 1878. C. opdroges til Handelen, men slog
sig siden 1857 sammen med Jan van Rijswijck
om Udgivelsen af et liberalt Dagblad: »De
grondwet« og opgav dermed foreløbig
Handelen. Han vendte dog siden tilbage til det
praktiske Liv og beklædte fl. Stillinger, men
var samtidig til sit Livs Ende paa forsk. Maade
beskæftiget med Litt. Størst Fortjeneste
indlagde han sig dog som Digter, skønt det ikke
var særlig store Sager, han frembragte; men
han traf med Held en Tone, som altid vinder
Genklang, men særlig i Nederlandene og
Flandern, naar han besang Hjemlivets Lykke,
Familieglæderne, Interiøret. Hans Digte er
udkomne i 3 Samlinger: »Liederen« (2 Bd, 1857
-59), »Zingzang« (1866) og »Liederen« (1868).
Han oversatte ogsaa fremmede Digtere, bl. a. en
Saml. af Robert Burns’ skønneste Digte.
A. I.

Cortale, By i Syditalien, Kalabrien, 20 km
SV. f. Catanzaro, har c. 4500 Indb. 1783 led
Byen meget under Jordskælv.
G. Ht.

Corte [ital. ’korte, fr. kårt], By i det indre
af Korsika, Hovedstad i
Arrondissementet C., ligger paa en stejl, 110 m høj Klippe,
500 m. o. H., ved Tavignano og Jernbanen
Ajaccio-Bastia. (1911) 5211 Indb. C. er uregelmæssig
bygget og har et c. 1420 bygget Kastel, en
Justitsbygning, der var Paoli’s Residens 1755-69,
og Statuer af Paoli og General Arrighi di
Casanova, en Tid Guvernør paa Korsika. C. har en
Underret og et kommunalt Collège,
Marmorbrud, Fabrikation af Maccaroni og Handel med
Vin og Tømmer. C. var i 18. Aarh. et Centrum
for Korsikanernes Modstand mod Genueserne;
og 1764-90 fandtes her et af Paoli oprettet
Universitet.
G. Ht.

Cortège [da. kår’tæ.sj_a, fr. -’tæ.з] (fr.),
Følge, Æresfølge.

Cortemaggiore [kortema’d.зore], Flække i
Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 20 km ØSØ.
f. Piacenza ved Arda. (1911) 4811 Indb. C. har
en smuk Kollegiatkirke med Mausoleum over
Familien Pallavicini og et Minoritkloster med
Fresker af Pordenone.
H. P. S.

Côrtereal [kort_ö’r_ia£], Gaspar, portug.
Søfarer, drog Maj 1500 ud med et Skib fra
Lissabon og kom under 50° n. Br. til en skovklædt
Kyst, som han kaldte terra verde,
sandsynligvis New Foundland. Han vendte tilbage Decbr
s. A. Aaret efter drog han atter ud med 3
Skibe, han opdagede Labrador, men forsvandt,
sandsynligvis i Davis-Strædet. Kun eet Skib kom
tilbage. C.’s Opdagelse fik ikke synderlig
praktisk Betydning.
C. A.

Cortes [spansk ’kårtæs, portug. ’kort_i∫],
Benævnelsen for de repræsentative Forsamlinger
i Spanien, Portugal og i fl. sydamerikanske
Stater.
K. B.

Cortés [kår’tæs], se Donoso C., J. F.

Cortese [kor’teze], Giacomo, Maler, se
Courtois.

Cortex (lat.), Bark, benyttes baade om Barken
af Træer og Rødder. - C. angosturæ,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>