Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cordilleras, C. de los Andes, Andesbjergene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledes Sierra de la Huerta, NØ. f. denne
Sierra de Famatina med Nevado de Famatina
(6020 m) og Ø. herfor Sierra de Velasco (4000
m). En Fortsættelse af denne Kæde er muligvis
Sierra de los Llanos. Den østligste af disse
Kæder er Sierra de Cordoba (2850 m). Snegrænsen
ligger ved 40° s. Br. endnu ved 1600 m, men
hæver sig rask mod N. p. Gr. a. det ringere
Nedslag og den varmere Sommer. Ved Aconcagua
ligger den i en Højde af 4000-4500 m, ved
Copiapó i en Højde af 5000-5500 m. Længst mod
S. har Istidens Gletschere naaet ned i
Lavlandet, men ogsaa længere mod N. ser man talrige
Spor af Isens større Udbredelse.
De nordchilensk-bolivianske C.
danner et mægtigt, til Dels sletteformet Højland,
Punaen, der synes at være opstaaet ved, at
Længdedalene mellem Foldekæderne er blevne
udfyldte med vulkansk Materiale og med
Nedbrydningsmateriale fra Kæderne, idet der p.
Gr. a. det tørre, næsten ørkenagtige Klima kun
i det østlige Randomraade findes Floder, som
har kunnet bortskaffe dette. Punaen begrænses
af en Østcordillere og en Vestcordillere, V. f.
hvilken der findes en noget lavere Slette, som
atter mod Havet begrænses af en Kystcordillere.
Denne sidste har en ret beskeden Højde med
Toppe paa 2000-2500 m. Den gennembrydes
kun af en eneste Flod, Rio Loa. Det ørkenagtige
Sletteland inden for Kystcordilleren kaldes S. f.
Rio Loa Desierto de Atacama. Det bestaar af
to Terrasser, af hvilke den vestlige ligger lidt
lavere end 1000 m, den østlige 2500-3000 m
o. H. Terrassens Rand bærer Navnene Serrania
de Sarapana, Cordon de Vares og Altos de
Purilani. Den ser fra V. ud som en Bjergkæde og
bærer enkelte høje Toppe, f. Eks. El Quimal
(4160 m). N. f. Rio Loa hedder den c. 1000 m
høje Slette Pampa de Tamarugal. Begge Sletter
er rige paa Saltsumpe og Salpeterlejer.
Vestcordilleren bestaar af mesozoiske Sedimenter,
ældre og yngre Eruptiver, og over den hæver
sig talrige, høje Toppe, mest Vulkaner,
hvoriblandt Sierra Nevada (6400 m), Aucanquilcha
(6180 m), Parinacota (6376 m), Sajama (6415 m).
Den sydligste Del af Punaen, Puna de Atacama,
hører dels til Chile, dels til Argentina. Den
danner en 3400-4000 m høj Slette, med
Bjergrygge paa 4500-5000 m, over hvilke fl.
Vulkaner hæver sig til store Højder, f. Eks. Antofaya
(6370 m), Llullayaco (6600 m), Cerro Miniques
(6030 m). Paa de ørkenagtige Sletter findes
talrige, fladvandede Saltsumpe, af hvilke de
største er Salar de Atacama og Salar de Arizaro.
Den bolivianske Puna er ikke slet saa øde som
Puna de Atacama. Længst mod S. ligger den
mægtige Saltsump Salar de Uyuni (3655 m o.
H.), og N. f. denne Saltsumpen Ciénaga de
Copaisa (3675 m o. H.). Denne har nordfra
Tilløbet Rio Desaguadero, som kommer fra
Titicaca-Søen (3812 m o. H.) og gennemstrømmer Lago
Aullagas ell. Lago Poopó (3694 m o. H.). Den
bolivianske Østcordillere bestaar af talrige fra
S. til N. strygende Kæder, de østlige 2000-
3000 m, de vestlige 4000-6000 m høje. I det
nordvestlige Argentina strækker sig fl. Kæder,
hvis Længdedale gennemstrømmes af de øvre
Løb af Rio Juramento og Rio Bermejo. V. f.
Jujuy hæver saaledes Nevados de Chani og
Cerro Tres Cruces sig til c. 6000 m, V. f. Oran
naar Nevados de Cachi og Nevados de Acay
samme Højde. I Bolivia er Cordillera Real et
Fællesnavn for den Kæde, som danner
Vandskellet mellem de Floder, der løber til
Paraguay og Amazonas og Bækkene til Punaen. Den
falder i fl. Afsnit med Lokalnavne, saaledes Ø. f.
Lago Toopó Cordillera de los Frailes med
Toppene Cerro Michaga (5300 m) og Cerro Czco
(5454 m) og Ø. f. Titicaca-Søen Cordillera de
la Paz med Cerro Guadeloupe (5750 m), Illimani
(6405), Soratá med sine to Toppe Illampu (6617
m) og Ancohuma (6560) og endelig Nudo de
Apollebamba (6570 m). Ø. f. Cordillera Real
strækker sig fl. a. Kæder, som mod Ø. bliver
lavere. De gennemskæres af de dybe Dale, som
gennemstrømmes af de øvre Løb af Rio
Pilcomayo, Rio Mamoré og Rio Beni. Østcordilleren
er væsentlig opbygget af palæozoiske Skifre og
Granit, hvortil længst mod Ø. ogsaa kommer
mesozoiske Sedimenter. Snegrænsen ligger paa
Vestcordilleren henimod 6000 m. Paa
Østcordilleren, hvor Klimaet er mindre tørt, ligger den
lavere, saaledes ved 5300 m paa Cordillera de
los Frailes, ved 4700 m paa Sydvestsiden, ved
5100 m paa Nordsiden af Illimani.
De sydperuanske C. fra Titicaca-Søen
til Cerro de Pasco ligner de bolivianske C.
derved, at de dannes af en Vestcordillere og en
Østcordillere med mellemliggende Puna, men en
Kystcordillere mangler, og Punaen har Afløb til
Havet. Det ørkenagtige Kystland sænker sig i
Terrasser ned mod Havet. Op over dette hæver
sig Vestcordilleren, som er dannet af Sandsten,
overlejret af Kalk, hvorover atter Kupler og
Plateauer af trachytisk og andesitisk Lava
rager op. Vestcordilleren har Præg af en bred
Bjergmur, hvis Toppe er lidet fremtrædende.
De højeste Toppe Misti (5800 m) og Ampato
(6096 m). Passerne ligger i en Højde af 4600-
5000 m, hvilket skyldes det tørre Klima, som
ikke har begunstiget Floderosion i større Stil.
Punaen bestaar af fl. Bækkener i Højder af
3000-45000 m, adskilte ved Bjergrygge. I
Punaen er nedskaaret talrige Floddale,
hvorigennem Vandet i brusende Strømme flyder til
Apurinac, Ucayalis Kildeflod. Østcordilleren
dannes af en Del høje Kæder, som bærer Toppe
paa over 6000 m, men for øvrigt er lidet kendte.
Østskraaningen er dækket med tætte Skove og
har dybt nedskaarne Dale, af hvilke fl. har
eroderet sig tilbage gennem Cordilleren, saa at
de afvander Punaen.
De nordperuanske C. danner 3
tydelige Kæder, der adskilles ved de Dale, som
gennemstrømmes af Marañon og Rio Huallaga.
Vestcordilleren er paa et Stykke spaltet i to
Kæder, af hvilke den vestlige, Cordillera Negra,
er snefri, skønt den i Huancapati naar 4850 m.
Den adskilles fra den østlige Kæde, Cordillera
Blanca, ved Rio de Santa, som løber i
Længdedalen mod N. og derpaa gennembryder
Cordillera Negra. Cordillera Blanca har mange
sneklædte Toppe, hvoriblandt Nevado de
Huascan (6721 m), Tullparacu (6428 m), Hualcan
(6081 m), Nevado de Caraz (6058 m) og Pico de
Huailas (6278 m). Længere mod N. bliver denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
