Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Copán, Indianerlandsby i Republikken Honduras i Mellemamerika, ligger 38 km SV. f. Santa Rosa - Cope, Charles West, eng. Maler, Raderer og Illustrator, (1811-1890) - Cope, Edward Drinker, amer. Palæontolog og Zoolog (1840-97) - Copeland, Ralph, eng. Astronom, (1837-1905) - Copenhagen Fields, Navn paa en Plads ell. en Fælled i den nordlige Del af London - Copepoda danner en Orden af Smaakrebsenes store Afdeling (Entomostraca)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Idoler og Pyramider med Skulpturer og
Hieroglyfer. Den største af Ruinbygningerne, et gl.
Tempel med Pyramider og store Trapper, er
190 m lang og 32 m høj og stærkt overvokset
med Vegetation. Interessant er endvidere en
Mængde i C. fundne flade Stenblokke, saakaldte
Altre, med udhuggede Menneskefigurer. Nyere
Beskrivelse af Ruinerne er foretaget af Galindo
i Bull. de la société de géographie de Paris
(1836) og af Lloyd Stephens og Catherwood i
Incidents of travel in Central America,
Chiopas and Yucatan (New York 1841).
H. P. S.
Cope [koup], Charles West, eng. Maler,
Raderer og Illustrator, af irsk Afstamning, f.
28. Juli 1811 i Leeds, d. 21. Aug. 1890 i
Bournemouth. Efter en Læretid under Faderen,
Landskabsmaleren Charles C., paa Akademiet i
London og under et længere Ophold i Italien
vendte han hjem 1836 og udstillede Genre- og
Historiemalerier, »Det Indre af et Værtshus i
Italien«, »Kardinal Wolseys sidste Dage«,
»Miltons Drøm« (1850) m. m. Den Lykke, disse
Arbejder gjorde, skaffede ham Andel i de
omfattende Freskoarbejder i Parlamentshuset:
»Edvard III giver den sorte Prins
Hosebaandsordenen«, »Karl I’s Begravelse« m. fl. Han var
en meget flittig Maler, hvis hyggelige
Genrestykker fandt Vej til mangt et Hus. Man har
ogsaa en Del Raderinger fra C.’s Haand. 1848
blev han Medlem af Akademiet og virkede som
Prof. der 1867-74. (Litt.: C. H. Cope,
Reminiscenses of Charles West C., by his son
[London 1891]).
A. Hk.
Cope [koup], Edward Drinker, amer.
Palæontolog og Zoolog (1840-97), paabegyndte
først sine Studier i Amerika, men tilbragte
derpaa 2 Aar ved europæiske Universiteter,
navnlig for at studere sammenlignende
Anatomi. 1865 ansattes han ved Academy of
Natural Sciences i Philadelphia og fik her Midler
i Hænde til at udføre de storstilede
Undersøgelser af Nordamerikas fossilførende Lag,
navnlig inden for Kridtaflejringerne i Kansas og
Tertiæraflejringerne i Wyoming og Colorado,
ved hvilke der tilvejebragtes enestaaende
Samlinger af Knogler af uddøde Padder, Krybdyr
cg Pattedyr. Dette Materiale, som senere
bearbejdedes af C., der selv skal have beskrevet
over 1000 ny Arter, har haft meget stor Bet.,
ikke blot ved at vække Interesse for
Nordamerikas Palæontologi, men navnlig ved i saa mange
Henseender at give Oplysninger om de nævnte
Dyregruppers Forhistorie. Af C.’s Skr fortjener
særlig at nævnes The vertebrate Palæontology
of New Mexico (1877), Synopsis of the extinct
Batrachia Reptilia and Aves of North-America
(1869-71) samt The Batrachia of North-America
(1889), der giver en Oversigt over Amerikas
nulevende Padder; desuden adskillige
naturfilosofiske Skr, saasom: Origin of the Fittest
(1887) og The Primary Factors of Organic
Evolution (1896), i hvilke han viser sig som
moderne Tilhænger af Lamarck, som
»Neolamarckist«.
R. H. S.
Copeland [koup£ənd], Ralph, eng. Astronom,
f. 3. Septbr 1837 i Lancastershire, d. 27. Oktbr
1905 i Edinburgh, studerede i Göttingen og
deltog 1869-70 i den tyske Nordpolsekspedition
under Koldewey. 1871-74 var han ansat ved
Lord Rosse’s Observatorium og derefter en kort
Tid ved Dublins Observatorium.. 1876-89 ved
Lord Crawford’s Observatorium og »udnævntes
1889 til Astronomer royal for Skotland og Prof.
i Astronomi ved Edinburgh Univ., hvor han
byggede det ny Observatorium paa Blackford Hill,
som blev færdig 1896 og for en Del var
udstyret af Lord Crawford. I Fagtidsskrifter har
han offentliggjort talrige Meddelelser om sine
spektroskopiske Undersøgelser af foranderlige
Stjerner, Kometer o. s. v. Han har deltaget i
fl. Solformørkelsesekspeditioner. Sammen med
Dreyer redigerede han Copernicus, an
international journal of astronomy, I-III (1881-84).
J. Fr. S.
Copenhagen Fields [koupn’heigən-fi.£dz],
Navn paa en Plads ell. en Fælled i den nordlige
Del af London, mellem Camden Town og
Islington, paa hvilken der holdes et stort
Kvægmarked (Metropolitan Cattlemarket). Navnet
stammer fra, at en stor Del af, hvad der 1807
førtes fra Kbhvn, blev opstillet paa denne Plads,
der dengang laa helt uden for London.
V. S.
Copepoda danner en Orden af Smaakrebsenes
store Afdeling (Entomostraca), indbefattende et
særdeles stort Antal, som oftest meget smaa,
Krebsdyr. Hos de ægte typiske C. (Eucopepoda),
der fritlevende danner de kolossale Sværme i
Havets ell. Søernes Overflade, er Legemet inddelt
i tydelige Ringe. Efter Hovedet følger 5 fri
Brystringe, af hvilke imidlertid dog 1.-3. som
oftest er sammenvoksede med dette; derpaa en
ligeledes af 5 Ringe sammensat Bagkrop, som
i Alm. er skarpt afsat fra Brystpartiet.
Bagkroppen ender med 2 gaffelagtig fra hinanden
udstaaende Led, hvorpaa lange Svømmebørster
er indledede. Hvad Lemmerne angaar, er 1.
Par Antenner altid meget lange, bestaar ofte af
et meget stort Antal Led og er hos Hannerne
af en fra Hunnernes noget afvigende Bygning,
idet de hos førstnævnte paa forsk. Vis staar i
Forplantningens Tjeneste, f. Eks. til at
fastholde Hunnerne under Parringen. Efter det
kortere, ofte togrenede 2. Par Antenner følger
et Par Kindbakker, 2 Par Kæber og 1 Par
Kæbefødder, de første altid ret kraftig byggede,
de øvrige af meget forsk. Udseende, snart bløde,
bøjelige, udstyrede med lange Haar, snart
endende i kraftige stærke Gribekroge, alt efter
den Brug, der skal gøres af dem. Derpaa følger
de for C. karakteristiske Brystlemmer,
bestaaende af en toleddet Stamme, som paa sit
yderste Led bærer 2 leddede, længere ell. kortere
Grene, som oftest rigt besatte med lange,
kraftige Haar. Alle 5 Benpar ligner hverandre, kun
er det 5. som oftest noget svagere udviklet end
de foregaaende. Bagkroppen mangler altid
Lemmer.
Hvad Sanseorganerne angaar, er C. i Alm.
udstyrede med et lige i Midtlinien siddende
enkelt Øje, som oftest af en smuk rød Farve;
foruden dette optræder hos visse Havformer 2
store, med mægtige Linser udstyrede Sideøjne
(Corycæidæ). Følesansen har særlig sit Sæde i
Antennerne, der er rigt udstyrede med
Sansehaar. Gæller findes aldrig, og al Aanding
foregaar gennem Hud ell. Tarm. Ogsaa Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
